…som kom til verden ved et kejsersnit den sidste dag i juli. Jeg var med “all the way” og prøv lige at se, hvor godt (host-host) jeg ser ud i operationsstue-mundering. Hvorfor er det lige, at de dragter skal laves i et materiale, man absolut ikke kan ånde i?

Fætter

 Når nu hans søster havde fået et tæppe, skulle han naturligvis også have, men jeg synes godt nok, det var svært et finde et tæppe, der var lidt drenget uden at være kedeligt. Jeg endte op med dette her, hæklet (ja, hæklet !) efter en Dropsopskrift (den som “alle” har hæklet tæppe efter), hvor jeg bare har hæklet den yderste omgang ensfarvet, og de færdige mål er lidt anderledes. Garnet er Drops Delight og Drops Fabel.

Mikkels tæppe

 Lille fætter kommer ikke til at fryse, for han er også blevet begavet med dette flotte tæppe. Jeg tager virkelig hatten af for folk, der har tålmodighed til patchwork.

En lille trøje syntes jeg jo også, han måtte have, og af en eller anden årsag kunne jeg heller ikke lige finde ”trøjen”. Jeg strikkede først denne her i ensfarvet Opal og Drops Delight, men jeg var/er meget lidt stolt af den. Den blev bare ikke, som jeg troede, blandt andet pga at Delight’en er entrådet og drejer. Men det er ikke kun det – den er bare ikke god sådan i al almindlighed. Grundopskriften er ellers Elizabeths Zimmerman’s “February Baby Sweater”, som jeg har strikket før (og siden).

Stribet drengetrøje

Så gik det meget bedre med denne her:

 Frank & Mathilda

Opskriften er fra Hendes Verden, designet er Inge Sandholts og hedder “Frank & Mathilda” og kan også købes her. Jeg må indrømme, at første gang jeg så den hos Inge Sandholt, tænkte jeg: “Hov,det er da min trøje (nederst i indlægget), men helt den samme er det jo ikke, når man kigger efter, men farven fik mig lige til at tro det ved første blik.

 Garnet er Rasmillas Luksusgarn, og der er ikke en gang gået 50 gram til den (lige nu kan jeg faktisk ikke huske, om jeg har strikket str. 0-3 mdr eller 6-9 mdr; mon ikke det er sidstnævnte….). Jeg har snydt lidt, for opskriften dikterer, at delene skal strikkes hver for sig og derefter sys sammen i raglanen. Jeg har samlet alle delene og strikket bærestykket i ét i stedet (hvorfor montere mere end højst nødvendigt?!). Farven hedder Jeans, og det er i hvert fald ikke sidste gang, den kommer på pindene her hos mig; den er SÅ flot.

Andre babyer har meldt deres ankomst, så jeg har også strikket en lille pigetrøje. Opskriften er førnævnte Baby February Sweater, garnet er Rasmillas Luksusgarn i farven Lys Lilla (ja, vi kører lidt i samme rille her), og trøjen er altså bedre i IRL, end den ser ud på billedet.

Lyslilla BFS

 Og så er der sokker…garnet – hjemmefarvet – er fra resteposen

Almas sokker Til sidst – tak for alle kommentarer og mails i forbindelse med seneste indlæg. Der er flere, der har spurgt til Dödskalle-vanterne fra Rasmilla. Jeg ved fra pålidelig kilde, at de snart kommer i netbutikken også.

 

….håber jeg. Jeg prøver lige en sidste gang, om jeg ikke kan få lidt liv i bloggen, ellers må den have dødsstødet. Tiden går bare, og den ene dag tager den anden, uden jeg får sat mig til tastaturet, men NU skal det være. Og så må jeg se at få lidt mere gang i bloglæseriet og kommentarer rundt omkring igen.

Bloggen har fået en mindre makeover, og galleriet bliver lige så langsomt opdateret. Desværre betyder det også, at alle jer, der modtog mail om opdateringer, ikke længere er tilmeldt.

Jeg strikker stadig, som jeg plejer (det kan jeg jo sagtens påstå, når jeg ikke dokumenterer det, ikke? ;o) ), f.eks. har jeg lige strikket en HEL sweater på no time i Rasmillas Luksusgarn:

Nøglering

Det er med garanti den mindste sweater, jeg har strikket – ever. Opskriften er fundet her, og den er næsten fulgt. Jeg har strikket en omgang eller to med bundfarven, efter delene er samlet, og jeg har indføjet en omgang med bundfarven efter mønsteromgangen, for ellers går der kludder i mønsteret, når man skal til at tage ind. Der er også lige en “ændring” i mønsterdelen, men det var ret så ubevidst (jeg opdagede det først, da jeg havde hæftet alle enderne).

Hvad er der ellers sket siden sidst? Ja, alt og ingenting kan man vel nærmest sige. Vi har været på sommerferie (stur-stur ting), og det forløb selvfølgelig i bedste familin Kaos-stil. Lad mig bare nøjes med at sige, at vi skulle til Mors/Jesperhus Blomsterpark - i to biler -, og da min bil, med mig og 4 børn ombord, nåede til Herlev, syntes bilen ikke, den behøvede køre længere. En flink mand fik efter et par timers hårdt arbejde skidtet til at køre igen, og vi kunne forsætte mod Odense, hvor vi spiste frokost sammen alle 7.

Hjemmefra havde vi pakket termokander og kage, så vi kunne holde ind til siden et eller anden sted undervejs i Jylland og drikke “kaff’” sammen, men det havde vi åbenbart heller ikke styr på. Da vi syntes, at nu ville vi have kage, så ringede vi til den anden bil og meddelte gladeligt: “Vi er ved afkørsel 6 – hvor er I?”. “Vi er ved afkørsel 24″…..???? (er ikke helt sikker på tallene, men det var noget i den stil). Så havde vores gps’er ikke lige valgt den samme rute op gennem Jylland, så mens vi kiggede på kartoffelmarker i midten af Jylland, kiggede “de andre” på Randers og Hobro. Vi valgte at droppe den fælles te og kage, skulle jeg hilse at sige.

Det pudsige var, at vi nåede Jesperhus stort set indenfor samme minut. Min gps dirigerede mig ind på en lille grusvej (ja, jeg havde slået fornuften fra – hvad skulle jeg med den, når nu jeg havde gps’en?!…Som om man kan stole på en, der siger “drej til venstre i rundkørslen”), og pludselig holdt vi næse mod næse med en anden bil – som indeholdt resten af familien, der var hoppet i samme fælde med grusvejen.

Efter opholdet i Jesperhus var vi et par dage i Stenbjerg, og her er et af mine yndlingsbilleder fra ferien taget (det er stort og fascinerende, det Vesterhav)

Sofie ved Vesterhavet

Kommunen har indført ny skolestruktur, og Rasmus er startet på HTX, så nu har vi 6 (som i SEKS) skoler/pasningstilbud at forholde os til. Jubelen vil ingen ende tage….Lige nu tør vi slet ikke overveje antallet af julearrangementer.

Sofie har rundet de 5 år – lad mig bare sige, at 5 år OGSÅ er en herlig alder. Der er stadig HELT VILDT MANGE ORD, der bare skal ud. “Man-må-ikke-stå-under-et-træ-når-det-lyner-for-så-kan-man-blive-død (ny sætning – ingen pause)-hvis-man-er-ude-i-en-stor-skov-og-man-farer-vild-og-der-kommer-en-bjørn-skal-man-bare-tænde-noget-ild (ny sætning – stadig ingen pause) -når-man-køber-en-ny-bil-hvordan-får-man-den-så-ud-fra-butikken-og-hvordan-får-man-den-op-på-bordet-så-den-kan-sige-biiiip-når-man-skal-betale-den?”……..

Jeg er også blevet moster til en fin “lille”dreng (4400 g), og han blev selvfølgelig belemret med strikkede (og tada HÆKLEDE ting); det snupper vi i næste indlæg.

Jeg har da også været på webstrikkernes strikkefestival i Hobro – den vender jeg (måske) tilbage til.

Jeg slutter lige af med lidt mere strik, så I (hvis der er nogen læsere tilbage derude overhovedet) ikke glemmer, det rent faktisk er en strikkeblog ;o). Dejlige lune luffer, valket i vaskemaskinen. Opskrift og garn (2-trådet Rauma) er hentet i Rasmilla.

Før valkning så de sådan her ud:

Dödskallevanter før vask

Dameudgaven er strikket med sort som den dominerende mønsterfarve, og børneudgaven har hvid som mønsterfarve – det gør noget af en forskel, hvad man vælger, som det kan ses her efter valkning i vaskemaskinen.

Dödskallevanter efter vaskDödskallevanter efter vask

Jeg kan vist heller ikke skjule, at det ikke er her i huset, de kommer i brug ;o). 

Dödskallevanter efter vask "Rasmilla"

De sidder i øvrigt rigtigt godt på hænderne, selvom det ikke lige ser sådan ud på billedet. Der er flere billeder på Ravelry (dame her, barn her), hvis nogen skulle have lyst.