Ja, det er altså ikke fordi, jeg er ude på at fornærme nogen af jer ovre på den anden side af bæltet.

Bemærkningen kom fra Katrine forleden morgen, da jeg meget pædagogisk (troede jeg) havde forklaret, hvad et pattedyr er. Det er vist på tide, jeg tager turen til Jylland med hende, så hun kan se en vaskeægte jysk strikker.

Bemærkningen er  lidt i samme stil som den gang, jeg skulle forklare Rasmus (han har nok været omkring 5), hvad et skaldyr er…..han sad og tyggede lidt på forklaringen, hvorefter han udbrød:" Så er en skildpadde et skaldyr !". Tja…

Det var i øvrigt samme periode, hvor han igen og igen så Herkules på videoen. Så blev det påske, og jeg skulle forklare knægten om påsken og Jesus. Rasmus kunne ikke helt greje ham Jesus, så han fik en længere forklaring om Gud og Guds søn. "NÅRH….kender jeg ham godt – det er Herkules’ fætter". Det er ikke nemt med alle de gude-verdener.

Sofie og "inderst inde"

Nå, "back to business" – det er jo en strikkeblog det her.

Her er Sofie med den allestedsnærværende "inderst inde" fra "Sødt og blødt" (hvor er jeg bare glad for den bog). Ret beset er det vel Sofie, der er inderst inde…..Det lille nus vejer i øvrigt 7,4 kg nu og har startet året med en lungebetændelse. Hun er heldigvis helt frisk igen, men det var nogle seje dage med meget lidt søvn for den bekymrede mor.

Vesten er et nemt og hurtigt projekt (når man altså lige ser bort fra en lille fejl i opskriften). Garnet er Arwetta ekstra fin merino. Det er blødt, det er lækkert og dejligt at strikke med. Ja, jeg var fuld af lovord, indtil Sofie begyndte at bruge vesten…efter en halv dags brug så den sådan her ud. Heldigvis retteden den sig i vask, og jeg tror bare, at garnet simpelthen er for blødt i det til at holde faconen i en ribmodel – det er bestemt ikke sidste gang, jeg strikker af garnet (er faktisk i gang med en anden model i det, men mere om det en anden gang).

Jeg vil så gerne have lidt gang i min symaskine igen, men det kniber med tiden til det, synes jeg. Jeg har masser af stof (og masser af idéer), der ligger og venter, men alligevel lykkedes det mig på en eller anden måde at få forvildet mig til Roskilde og udsalgsstart hos Stof og Stil – det var min søster, der lokkede (og var det lige dagens dårligste undskyldning??!). Vi var ikke de eneste, der havde fået den idé at køre til Roskilde den søndag…..hvor var der bare mange mennesker. Vi stod i kø, og vi stod i kø LÆNGE. Først for at få klippet stoffet og dernæst for at få lov til at betale. Jeg kom hjem med en masse gode ting; nu må jeg så bare finde ud af, hvordan jeg finder tiden til at omsætte det.

Stof og stil indkøb

 

Her er uldfleece, fløjl, jersey, bomuld, microfleece (det rosa i baggrunden – det kostede en 20′er pr meter – sådan noget lader man da ikke bare ligge, vel?!), viscose osv., osv. Noget af det ved jeg helt bestemt, hvad skal bruges til, andet måtte jeg bare eje.

Nu er det sengetid. Jeg har været tidligt på færde i dag, da jeg skulle lege chauffør ud til lufthavnen. Til gengæld har jeg bil til rådighed hele næste uge…..det kan jeg godt leve med.

 

0 Responses to “Er jyder pattedyr…?”

  1. Mette says:

    Dine dejlige børn står for mange underholdende indslag! Det stof ser lækkert ud, det gør Sofie får den sags skyld også! G’ nat. k.h. Mette

  2. Fríða says:

    hvor er hun bare söd og fin, din lille pige! ang dit sidste indlæg, sådan ser det ud hele tiden i min teenagers værelse, og hun har klaret det heeelt selv, uden at have haft nogen derinde for at lege!
    kh.Frida

  3. Ja, vi er pattedyr og engang imellem også drøvtyggere :o) Det er altså de herligste bemærkninger der med fuld logik eller naturlighed kommer ud af munden på børn !! Jeg er imponeret over at du overhovedet får strikket lidt…. Hun er lækker – den lille Sofie og godt at hun er frisk igen. Kh Susanne

  4. britt says:

    Skøn kommentar – hun kan da bare kigge grundigt på mig næste gang – jeg er skam ægte jyde……
    Jeg kan godt forestille mig vesten i brug – Arwetta har en tendens til lidt slaskethed i mine øjne – men blødt – det er det!
    KH Britt
    …og så kan jeg forstå at et nært familiemedlem så kom afsted på ferie…

  5. Linda says:

    uha de kan så mange gode, de kære små! Hvad er der da også med de jyder (sofie: mor, prøv at høre hvordan de siger Thisted ovre i Jylland: thistej, hahahah). Hvor er din Sofie da blevet stor, hvor bliver tiden lige af??? Det brune stof fingerede jeg også på længe, men heldigvis var der jo så mange damser at man ikke kunne komme til. Og det var på en flad onsdag, så den har været styg søndag!
    kh Linda – glæder mig til at se dig!!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.