…Er der noget, der hedder det? Da jeg havde afleveret Jakob i børnehaven i går, var vejret så flot, at jeg valgte at gå hjem i stedet for at tage bussen. Det er en lille gåtur på en 4-5 km over marker, gennem lidt skov, ned forbi "vores" kirke og videre over en fredet eng, hvor man næsten ingen mennesker møder. Alt i alt en dejlig tur hvor man kan gå i fred med sine tanker……Men jeg gik hele vejen med åben frakke, og alligevel svedte jeg !! Hva….vi er da på vej ind i december, er vi ikke?
Det her er et billede af mit køkkenbord i går morges….ikke at mit køkkenbord er speicielt interessant, altså. Men billedet er taget kl. 8.30 – mine børn møder i skole kl. 8.15…."Need I say more??". Det må være et anfald af kollektivt hukommelsessvigt. Måske det er min egen skyld; jeg har sikkert kun sagt "HUUUUSK nu madkasserne" 8 gange og ikke de 10 gange, jeg plejer. Heldigvis ligger skolen nærmest i vores baghave, så de kunne hurtigt blive afleveret til de rette ejermænd. Vi skulle jo nødigt have, der var nogen, der døde af sult.
Og her følger så beviset på, at mit (Sofies) babytæppe vitterligt ER færdigt. Det bliver brugt dagligt, og som I kan se, så synes Sofie vældigt godt om det (hun er ved at lokalisere de par fejl, der har indsneget sig – og de bliver IKKE rettet nu):
Og prøv at se, hvad jeg har "scoret" over det sidste stykke tid – 1 ngl 6-trådet Opal Mariehøne, 3 ngl superfine merino Arwetta i en sart grøn farve, 4 ngl af førnævnte Arwette i naturfarvet og endelig 3 bundter merino i den lækreste brune farve. Mariehønen skal omsættes til en bluse til Sofie – Bette måske….for afvekslingens skyld ;o), det naturfarvede Arwetta skal der strikkes en hulmønster trøje i til……Sofie !! Det øvrige går jeg og ruger lidt over. Det grønne bliver måske til "inderst inde" til………er I klar? – Sofie. Det brune merino står der mig, mig, mig på. Det er alt sammen noget, der er kommet fra uventede kanter, men jeg bliver så glad og så rørt over, der er nogen, der tænker på mig og "lige" sender eller kommer forbi med en lille hilsen.
Jeg har også fundet et strikkeblad i postkassen, og det lå der bare lige en dag, hvor jeg havde brug for at vide, der var nogen, der tænkte på mig. Behøver jeg sige mere om venskaber, der er skabt over internettet??
I dag runder Sofie 3 mdr. – hvor er de dog lige blevet af?? Jeg synes jo lige, det var i går, hun kom til verden. Hun er stadig en sød, omgængelig og nem baby, og så er hun utrolig…..nå ja; GLAD (i sit lyserøde univers).
Hvis du synes om indlægget, er du velkommen til at dele det.!
0 Responses to “Indian efterår”
Leave a Reply
Galleriet
Tag min knap
Vejret
Counter
..Og hun er smuk, Tina…for hunne, hun er smuk, det pigebarn!!
Knus Helle
Hun ser ligeså skøn ud, som da jeg så hende i søndags ;-)
Hvordan scorer du garn……sætter du snublefælder ude foran den lokale garnpusher eller hvad??
KH Julie
Åååårh det skønne smukke Kaj-barn! Skal hun ikke snart ha’ besøg fra Husum igen! (Nåja, måske ikke lige i december, jeg fornemmer lidt af en over-bookning allerede *G*)
KH Vivian (som bliver begravet i Regnskov & Feelings senere på dagen…)
Hej Tina..og tak for kigget på din side; jeg har fulgt lidt med det sidste stykke tid.
Tillykke med din lille datter; hvor er hun bare smuk..sikke øjne!
Kig ind på min nye weblog hvis du får tid og lyst…
mvh
Gitte:biggrin:
Når hun bliver voksen vil folk synes hun er underlig og uopdragen når hun sidder og nedstirrer et bestemt punkt på folks strikkede trøjer eller sjaler. Arrjjj, måske kommer hun også til at gå hen og liiiiiige forsøge at trække lidt i maskerne på bagsiden for at jævne fejlen ud. Stakkels barn – hun har allerede strik og garn i blodet – hun er fortabt for evigt. HÆHÆ.
store knus
Sanne B.
ps. Ved du hvad kodeordet var for at jeg kunne poste denne comment? Adult! Dét bliver jeg nok aldrig!
Og hvor er hun dog dejlig, sikke nogle flotte øjne den pige har.
Dejligt at følge med her.
KH Lise
Det er fordi du har fortjent det kære Tina, ganske enkelt!
Mariehønegarnet bliver til en rigtig sød Bette – det er jeg sikker på – lyder i øvrigt som gode projekter du har på bedding…
Knus, Britt
…der stadig kan mærke Sofie’s dunbløde hår og helt særlige babyduft. Hun er da bare guf!
Hvor er hun skønt!
Rasmus er nået et skridt videre – han stjæler mine strikkebøger og “læser” dem fra ende til anden ;-)
Knus Britta
Charmerende og allerede fibergal datter, bare vent inden så længe vil hun spinde. Skønne nyerhvervelser, nyd det, du fortjener det.
Lille prinsesse i al sin lyserøde ophøjethed. Og sikke dejlig og nem hun var i søndags på remisen, lå bare der og gurglede og smilte!
knus Linda