…..for hun har min madpakke. Jeg forstår bare ikke, hvorfor der ind imellem går så lang tid, fra jeg har bestilt, til der bliver serveret - og så bliver jeg altså sur. Hvor svært kan det lige være? Maden skal jo hverken tempereres eller befries for stanniol først…..

Utålmodig

Så er Fru Ruus tilbage her i blogland igen; håber opdateringerne bliver lidt oftere fremover, end de har været den sidste lille måneds tid. Jeg vil lige advare med det samme – det her bliver et billedetungt indlæg og særdeles strikkefattigt !!

Energien, "back to normal" og hverdagen er lige så langsomt ved at indfinde sig igen – nu kan jeg da gå i Fakta og handle uden at være helt udmattet og færdig, når jeg kommer hjem (ja, Netto tør vi jo ikke komme i mere efter Jakobs opkast-stunt, ha-ha).

Ellers trives lillesøster fint og er et nemt og glad barn (det meste af tiden). "De andre" har taget utrolig pænt i mod hende, og her er en kamp om at få lov til at holde, skifte, klæde på osv. En gang imellem må vi pænt bede dem om at give det stakkels barn lidt luft. Jeg er faktisk imponeret over den omsorg, de alle sammen udviser overfor hende.  

Katrine med lillesøsterRasmus med lillesøstersovende baby

stribet babyJakob + lillesøsterMine 3 piger

baby i sofa med merino

Billedeopsætningen driller mig lidt i dag – hvis der er nogen, der gider se billederne i større udgave, så klik her: Billede 1, billede 2, billede 3, billede 4, billede 5, billede 6 og – meget overraskende – billede 7.

Selv Rasmus, der blev 11 i forgårs, går op i det med liv og sjæl, og jeg er flere gange blev kaldt over på skolen, så han kunne vise hende frem. Det foregår sådan her: Rasmus ringer fra sin mobil og siger: "Mor, kom lige over med babyen – Heeej". Rasmus er et barn af få ord……Så må jeg pænt ringe den unge mand op og forklare, at jeg altså ikke bare-sådan-lige kommer – jeg vil godt lige adviseres lidt mere end 2 minutter i forvejen. Men det er jo kun godt, han er så glad for hende.

Fødslen rumsterer lidt rigeligt i hovedet på mig. Jeg føler mig snydt for en fødselsoplevelse, har det dårligt med jeg totalt mistede kontrollen, og der er en del ting, jeg bare ikke kan huske. Nu har jeg rekvireret min journal fra sygehuset, og så håber jeg, det kan hjælpe lidt at læse den – om ikke andet kan jeg da få styr på kronologien. Jeg fik kun et enkelt ark med hjem fra fødegangen med Apgar-score osv. på, og det ark bliver man ikke særlig klog af, andet end jeg kan se, jeg har født endnu hurtigere, end jeg troede. Da jeg kom ind på sygehuset, blev jeg undersøgt indvendigt, hvor de konstaterede småveer, og at jeg var 3 cm åben. Så skulle jeg lige tisse, og i det samme gik vandet – der var klokken 2.25. Og kl. 2.49 var hun født………Der er vel egentlig ikke noget at sige til, at jeg i bogstavligste forstand følte mig smadret.

I øvrigt har jeg været inde med min digitale signatur og kigge på mine hospitalsindlæggelser – det kan godt være morsomt. Når jeg kigger under den 27/9-95 (hvor Rasmus er født), er jeg blevet indlagt med vesvækkelse; der er tilsyneladende aldrig kommet et barn ud af det. Og så kan jeg se, at her ved fødsel nummer 5 er jeg blevet opgraderet fra "flergangsfødende" til "mangegangsfødende".

Nu er støvsugeren også gået i stykker – en ny er anskaffet (jeg har også fået vaskemaskine igen – OG vasket mig gennem de 8-10 sorte sække med vasketøj, der havde hobet sig op). Elkedlen stod af, vi fik en ny…..den holdt en 2-3 uger, så stod den af. Nu har vi fået en ny-ny – og det kan da vel for f….. ikke fortsætte sådan.

gaveOg så får jeg faktisk strikket en lille-lille-bitte-smule. To kære strikkeveninder har begavet mig med (blandt andet) en bog, der længe har stået på ønskesedlen samt garn til et babytæppe, der er i bogen. Jeg er kommet i gang med tæppet og havde lovet mig selv, jeg skulle strikket et felt om dagen  – nu er jeg kun en 5-8-12 felter eller noget i den stil bagud, men jeg når det vel på et tidspunkt.

Jeg har også gang i et Evilla-projekt, men jeg er ikke nået så langt endnu (på det heller).

Nu er der en, der kræver sin mor – I må have en god weekend (hvis jeg har flere læsere tilbage).

Er stadig bagud med at besvare mails – arbejder på sagen

 

 

0 Responses to Mor er den bedste i verden………

  1. Lene Z. says:

    Hej Tina,
    Bare rolig, jeg er her stadig. Rart at se dig på bloggen igen og skønt at se nye billeder af “alle dine børn”. Glæde mig allerede til det næste indlæg :lol:
    Hilsen Lene

  2. Helle says:

    Godt at se dig igen Tina – een går jo og bliver helt bekymret!!

    Det er helt vildt som Lillesøster-Kaj ligner det øvrige kuld:-)

    Tror da lige jeg også vil prøve den der med digital signatur…hvis jeg da orker at læse det!?

    Knus Helle

  3. Mette says:

    Velkommen i blogland! Ja, der er ingen tvivl om slægtskabet! Det er skønt, at Rasmus “stadig orker” en stor begejstring for en mindre søskende. At han så mangler lidt omkring advisering i f.m. med fremvisning af samme…. Glæder mig til mere nyt fra dig! knus Mette

  4. virtuella says:

    Åh….. så nyyyydelige barn!

  5. britt says:

    Hvor dejligt at høre nyt fra dig – selvom jeg absolut forstår at du har rigeligt at rive i! Hvor det nogen skønne billeder – både af bettepigen og af de stolte søskende!
    Digital signatur – det lyder som om man skulle prøve – der er med garanti basis for et grin eller to….
    Stort knus,
    Britt

  6. Linda says:

    Der var du jo igen! Så må der være en snert af overskud ;o) Dejligt med storesøskende der strømmer over af kærlighed, kan man ønske sig det bedre? Det er lykken med store børn, der hjertens gerne vil passe en baby mens man laver mad! Jeg kan ikke få vristet min journal ud af Hvidovre, har også sorte huller hist og her – dog er jeg ret sikker på at der skal stå “sidstegangsfødende” ud for 15/6…..
    kh Linda

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.