…..for en kort bemærkning.

Jeg ville bare lige sige jer TUSIND TAK for alle jeres kommentarer, mails, sms’er, små pakker osv., osv. Det har været ganske overvældende, men nej hvor jeg har nydt hver eneste af dem. Der er flere af jer, jeg skylder en personlig mail - de skal nok komme hen ad vejen. Jeg har temmelig svært ved at komme til hægterne ovenpå fødslen – den har taget hårdere på mig, end jeg først troede.

Min blodprocent er en kende lav, så jeg er enormt træt, og mit "understel" har det mildest talt halvskidt, så jeg har meget svært ved at sidde rigtigt – hvilket har resulteret i, jeg nu også har hold i nakken. Mælken er løbet til i lidt mere end rigelig mængder (Pamela Anderson, go home – you’re not even close); det er altså heller ikke det mest festlige på denne jord. Måske man skulle overveje at finde en landmand og låne en "ko-bh" – sådan en, køerne får på for ikke at træde sig i yveret.

Og så har jeg ikke rørt et strikketøj siden i mandags…………

Nå, nok dårligdomme for denne gang. Heldigvis er jeg blevet udstyret med den sødeste, dejligste og nemmeste baby, man kan forstille sig. Hun græder meget sjældent, og hvis bare maden indfinder sig i løbet af 0,5, så er der heller ikke noget bøvl der. Hun har været ufattelig tålmodig, mens mælken er løbet til, og det har været svært at få fat – hun har bare ligeså rolig prøvet igen og igen……..og igen, indtil hun har fået fat. Hun tager nogle dejlige lange lure, i nat har hun sovet fra 23.30 til kl. 5.30 – dét klager jeg ikke over (og jeg vækker hende heller ikke efter 3 timer for at fodre hende af, selvom fagkundskaben siger, spædbørn skal lægges til hver 3. time. Hvis jeg har været så heldig at få et barn, der vil sove om natten, så skal det i hvert fald ikke ødelægges !!). At der så var en vis 4-årig, der havde leget med mit vækkeur, så det ringede kl. 2.30, det er noget andet……der var samme 4-årig billigt til salg ;o))

Hun har været forbi lægen i dag til undersøgelse (fordi hun er født ambulant), og alt er ok; hun mangler kun 40 g i at være tilbage på fødselsvægten.

I slipper ikke for et par billeder – her er Bette og Bette (det er Beeeette og Bæææætte). Blusen er altså ikke helt så lille, som den ser ud, og baby (vi har stadig ikke fundet et navn) er ikke helt så meget i rundbue-stil):

Bette og Bette

Og hun har sørme også øjne. Hun havde ellers svært ved at åbne dem rigtigt de første par døgn, da hendes øjenlåg var hævede, fordi hun var blevet klemt under fødslen. Nu er der "kun" 2 røde mærker tilbage på øjenlågene, som forhåbentlig forsvinder lige så stille. Hun ligner i øvrigt en klon af Katrine, da hun var spæd – det er f…… uhyggeligt, du. Man føler sig sat små 8 år tilbage i tiden.

Baby med øjne

Jeg er tilbage, når lidt af kræfterne vender tilbage igen……forhåbentlig inden længe.

 

0 Responses to Jeg kigger lige forbi….

  1. Mette says:

    Hun er skøn! Pas på dig selv. knus Mette

  2. Vivian says:

    Usch! Duftende dejlig ser hun ud – det er jo nærmest så mælken løber til *GG* Pas på jer!

    Knus Viv

  3. Julie says:

    Sikke en lækker lille sag – både Baby og Bette ;-)
    Plej nu dig selv i det omfang, det er muligt med en 5-17 hjemmeboende børn :grin:

    KH Julie

  4. Sanne B. says:

    HAHAHAHAHAHA, Du har da heldigvis ikke tabt din humoristiske sans.
    Glæder mig til at befamle lillebabyen når du er kommet lidt til hægterne.
    knus
    Sanne B.
    p.s. Hold øje med posten…..

  5. Ulla says:

    Dejlig baby. Pas godt på dig selv :-)

  6. Trine says:

    Hmmm du har ingen smilier der savler… Sådan en kunne ellers lige passe til billedet af Bææætte med Beeeette. Eller var det omvendt :lol:
    Hun er, som jeg skrev til dit sidste indlæg verdens kønneste pige (endnu :grin: ).
    Jeg glæder mig til at få mit eget grams-bare barn indenfor rækkevide – det er Sprælle vel også nu, men det er ikke det samme, når mit maveskind (og hvad der ellers gemmer sig i folderne) er imellem.

  7. Helle says:

    Kære Tina,
    Hvor er hun dog bare skøn og rigtig babylækker…Det er lige før du frister! (nåh nej…)

    Pas nu godt på dig selv – jeg håber du snart kommer til hægterne igen!

    Alpakka mm. følger når div. 5 års fødselsdage er overståede!

    Knus Helle

  8. britt says:

    Kære Tina,
    Hvor er hun skøn – og viduuuuuuunderligt at hun er så rolig. Selvfølgelig skal hun ikke vækkes – hver 3. time er noget vrøvl!
    På nu på dig selv og få hvilet godt – jeg håber for dig at du kommer dig hurtigt!
    Knus, Britt

  9. Linda says:

    ej, en laber larve i lækre striber! Håber du snart er ovenpå igen – der er iøvrigt jern i chokolade…..
    knus Linda

  10. Mums – hun er lækker den Bettepige :o) Pas godt på dig selv !! Kh Susanne

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.