


…som kom til verden ved et kejsersnit den sidste dag i juli. Jeg var med “all the way” og prøv lige at se, hvor godt (host-host) jeg ser ud i operationsstue-mundering. Hvorfor er det lige, at de dragter skal laves i et materiale, man absolut ikke kan ånde i?
Når nu hans søster havde fået et tæppe, skulle han naturligvis også have, men jeg synes godt nok, det var svært et finde et tæppe, der var lidt drenget uden at være kedeligt. Jeg endte op med dette her, hæklet (ja, hæklet !) efter en Dropsopskrift (den som “alle” har hæklet tæppe efter), hvor jeg bare har hæklet den yderste omgang ensfarvet, og de færdige mål er lidt anderledes. Garnet er Drops Delight og Drops Fabel.
Lille fætter kommer ikke til at fryse, for han er også blevet begavet med dette flotte tæppe. Jeg tager virkelig hatten af for folk, der har tålmodighed til patchwork.
En lille trøje syntes jeg jo også, han måtte have, og af en eller anden årsag kunne jeg heller ikke lige finde ”trøjen”. Jeg strikkede først denne her i ensfarvet Opal og Drops Delight, men jeg var/er meget lidt stolt af den. Den blev bare ikke, som jeg troede, blandt andet pga at Delight’en er entrådet og drejer. Men det er ikke kun det – den er bare ikke god sådan i al almindlighed. Grundopskriften er ellers Elizabeths Zimmerman’s “February Baby Sweater”, som jeg har strikket før (og siden).
Så gik det meget bedre med denne her:
Opskriften er fra Hendes Verden, designet er Inge Sandholts og hedder “Frank & Mathilda” og kan også købes her. Jeg må indrømme, at første gang jeg så den hos Inge Sandholt, tænkte jeg: “Hov,det er da min trøje (nederst i indlægget), men helt den samme er det jo ikke, når man kigger efter, men farven fik mig lige til at tro det ved første blik.
Garnet er Rasmillas Luksusgarn, og der er ikke en gang gået 50 gram til den (lige nu kan jeg faktisk ikke huske, om jeg har strikket str. 0-3 mdr eller 6-9 mdr; mon ikke det er sidstnævnte….). Jeg har snydt lidt, for opskriften dikterer, at delene skal strikkes hver for sig og derefter sys sammen i raglanen. Jeg har samlet alle delene og strikket bærestykket i ét i stedet (hvorfor montere mere end højst nødvendigt?!). Farven hedder Jeans, og det er i hvert fald ikke sidste gang, den kommer på pindene her hos mig; den er SÅ flot.
Andre babyer har meldt deres ankomst, så jeg har også strikket en lille pigetrøje. Opskriften er førnævnte Baby February Sweater, garnet er Rasmillas Luksusgarn i farven Lys Lilla (ja, vi kører lidt i samme rille her), og trøjen er altså bedre i IRL, end den ser ud på billedet.
Og så er der sokker…garnet – hjemmefarvet – er fra resteposen
Til sidst – tak for alle kommentarer og mails i forbindelse med seneste indlæg. Der er flere, der har spurgt til Dödskalle-vanterne fra Rasmilla. Jeg ved fra pålidelig kilde, at de snart kommer i netbutikken også.
Chance-Strikkeren er primært en blog om min interesse for strik, syning, spinding og fibre i al almindelighed. Samtidig er den også en blog om mit liv med 5 børn, og hvad der dertil hører.
Navnet Chance-Strikkeren er valgt, fordi man i et hus med megen leben, må gribe chancen for at få strikket, når den byder sig.
Han er “en heldig fætter” – helt bogstaveligt!
Synes du ikke, det er fantastisk at få lov at være den første, der ser det lille nye liv? (Også selv om tøjet er forfærdeligt. De der plastickitler bliver aldrig mode!)
Tillykke med fætteren, og sikke fine ting han får…..
Hvor hr du været flittig og strikket nogen skønne ting. Den dreng er godt nok heldig med at få sådan nogen fine ting.
Tillykke med “fætteren”. Smukt barnevognstæppe og fine trøjer.
Arbejsmæssigt så tager det lige så lang tid at hækle dit tæppe, som at sy patchworktæppet. Personligt ville jeg hellere sy end hækle. Lækre bluser, dem skal jeg lige have kigget nærmere på. En del af vores hjemmestrik er blevet filtet
af vaskesmølfen.
Faetter er heldig som han er blevet begavet med laekre taepper mv, og I er blevet heldige at I har faaet ham
Er det din soester der har faaet nr 2?????
Tillykke med lille fætter og flotte ting du har lavet til ham og den anden lille prinsesse.
Dejligt at der er liv på din blog igen :-)
Hvor er han fin – og hvor er han heldig med alt det fine strik du begaver ham med.
Jeg synes du operationsantrækket er vældig fikst…..høhø…men hvad gør man ikke for at få oplevelsen med?