….håber jeg. Jeg prøver lige en sidste gang, om jeg ikke kan få lidt liv i bloggen, ellers må den have dødsstødet. Tiden går bare, og den ene dag tager den anden, uden jeg får sat mig til tastaturet, men NU skal det være. Og så må jeg se at få lidt mere gang i bloglæseriet og kommentarer rundt omkring igen.

Bloggen har fået en mindre makeover, og galleriet bliver lige så langsomt opdateret. Desværre betyder det også, at alle jer, der modtog mail om opdateringer, ikke længere er tilmeldt.

Jeg strikker stadig, som jeg plejer (det kan jeg jo sagtens påstå, når jeg ikke dokumenterer det, ikke? ;o) ), f.eks. har jeg lige strikket en HEL sweater på no time i Rasmillas Luksusgarn:

Nøglering

Det er med garanti den mindste sweater, jeg har strikket – ever. Opskriften er fundet her, og den er næsten fulgt. Jeg har strikket en omgang eller to med bundfarven, efter delene er samlet, og jeg har indføjet en omgang med bundfarven efter mønsteromgangen, for ellers går der kludder i mønsteret, når man skal til at tage ind. Der er også lige en “ændring” i mønsterdelen, men det var ret så ubevidst (jeg opdagede det først, da jeg havde hæftet alle enderne).

Hvad er der ellers sket siden sidst? Ja, alt og ingenting kan man vel nærmest sige. Vi har været på sommerferie (stur-stur ting), og det forløb selvfølgelig i bedste familin Kaos-stil. Lad mig bare nøjes med at sige, at vi skulle til Mors/Jesperhus Blomsterpark - i to biler -, og da min bil, med mig og 4 børn ombord, nåede til Herlev, syntes bilen ikke, den behøvede køre længere. En flink mand fik efter et par timers hårdt arbejde skidtet til at køre igen, og vi kunne forsætte mod Odense, hvor vi spiste frokost sammen alle 7.

Hjemmefra havde vi pakket termokander og kage, så vi kunne holde ind til siden et eller anden sted undervejs i Jylland og drikke “kaff’” sammen, men det havde vi åbenbart heller ikke styr på. Da vi syntes, at nu ville vi have kage, så ringede vi til den anden bil og meddelte gladeligt: “Vi er ved afkørsel 6 – hvor er I?”. “Vi er ved afkørsel 24″…..???? (er ikke helt sikker på tallene, men det var noget i den stil). Så havde vores gps’er ikke lige valgt den samme rute op gennem Jylland, så mens vi kiggede på kartoffelmarker i midten af Jylland, kiggede “de andre” på Randers og Hobro. Vi valgte at droppe den fælles te og kage, skulle jeg hilse at sige.

Det pudsige var, at vi nåede Jesperhus stort set indenfor samme minut. Min gps dirigerede mig ind på en lille grusvej (ja, jeg havde slået fornuften fra – hvad skulle jeg med den, når nu jeg havde gps’en?!…Som om man kan stole på en, der siger “drej til venstre i rundkørslen”), og pludselig holdt vi næse mod næse med en anden bil – som indeholdt resten af familien, der var hoppet i samme fælde med grusvejen.

Efter opholdet i Jesperhus var vi et par dage i Stenbjerg, og her er et af mine yndlingsbilleder fra ferien taget (det er stort og fascinerende, det Vesterhav)

Sofie ved Vesterhavet

Kommunen har indført ny skolestruktur, og Rasmus er startet på HTX, så nu har vi 6 (som i SEKS) skoler/pasningstilbud at forholde os til. Jubelen vil ingen ende tage….Lige nu tør vi slet ikke overveje antallet af julearrangementer.

Sofie har rundet de 5 år – lad mig bare sige, at 5 år OGSÅ er en herlig alder. Der er stadig HELT VILDT MANGE ORD, der bare skal ud. “Man-må-ikke-stå-under-et-træ-når-det-lyner-for-så-kan-man-blive-død (ny sætning – ingen pause)-hvis-man-er-ude-i-en-stor-skov-og-man-farer-vild-og-der-kommer-en-bjørn-skal-man-bare-tænde-noget-ild (ny sætning – stadig ingen pause) -når-man-køber-en-ny-bil-hvordan-får-man-den-så-ud-fra-butikken-og-hvordan-får-man-den-op-på-bordet-så-den-kan-sige-biiiip-når-man-skal-betale-den?”……..

Jeg er også blevet moster til en fin “lille”dreng (4400 g), og han blev selvfølgelig belemret med strikkede (og tada HÆKLEDE ting); det snupper vi i næste indlæg.

Jeg har da også været på webstrikkernes strikkefestival i Hobro – den vender jeg (måske) tilbage til.

Jeg slutter lige af med lidt mere strik, så I (hvis der er nogen læsere tilbage derude overhovedet) ikke glemmer, det rent faktisk er en strikkeblog ;o). Dejlige lune luffer, valket i vaskemaskinen. Opskrift og garn (2-trådet Rauma) er hentet i Rasmilla.

Før valkning så de sådan her ud:

Dödskallevanter før vask

Dameudgaven er strikket med sort som den dominerende mønsterfarve, og børneudgaven har hvid som mønsterfarve – det gør noget af en forskel, hvad man vælger, som det kan ses her efter valkning i vaskemaskinen.

Dödskallevanter efter vaskDödskallevanter efter vask

Jeg kan vist heller ikke skjule, at det ikke er her i huset, de kommer i brug ;o). 

Dödskallevanter efter vask "Rasmilla"

De sidder i øvrigt rigtigt godt på hænderne, selvom det ikke lige ser sådan ud på billedet. Der er flere billeder på Ravelry (dame her, barn her), hvis nogen skulle have lyst.

 

12 Responses to I’m back….

  1. Tina Ruus says:

    Skal bare lige se, om kommentar-delen fungerer /Tina

  2. christunte says:

    Okay – hvordan kan “Kaffe” være et anti-spam ord?
    Nå. Hyggeligt at høre fra dig! Lyder som en dejlig ferie, men noget stressende med alle de skoler!
    Vanterne er noget så vildt seje…..

  3. Helle says:

    Godt at have dig tilbage, fru Kaos :-)

  4. DortheT says:

    Dejligt at høre lidt fra dig igen. Og hvis hverdagen æder tiden med mine 2 børn, så tror da fanden, at din tid er forsvundet ;-). Fede vanter, de ville nu også se ganske seje ud på mine hænder…

  5. Fríða says:

    nöj, flotte vanter! hm, håber I fik slappet lidt af på den ferie! dejligt at du er tilbage.
    kh.fra Island
    Frida

  6. Marie says:

    :strik7: Skønt at du er tilbage – du må endelig ikke give den dødsstødet!

  7. Fru Knudsen says:

    Dejligt at opdage, at du er tilbage. De vanter ville passe super til min datter

  8. Lin says:

    Herligt at du er tilbage igen. Din pragtfulde humor har været ventet med længsel. Stenbjerg,ja der er dejligt ikk?
    Flotte luffer og fin lille trøje hihi.
    Får vi så lov til at beholde dig denne gang?????????

  9. Kate says:

    top nice luffer der… jeg må eje et par magen til. Hvor er opskriften fra? Jeg kan ikke finde den på ‘Rasmilla’ HJÆLP :cry: pleace :wink:

  10. Laila says:

    Altid dejligt at “ses” dig :razz:

  11. Bebiane says:

    Velkommen tilbage Tina, du har været savnet. Jeg er helt forelsket i din ultra mini sweater, den er så fed :-)
    Smukt billede du har taget fra jeres sommerferie, jeg holder også meget af, at fotografere mennesker set fra ryggen, på en eller anden måde, fortæller de så meget.

  12. Britt says:

    Jaaaaaa, fedt med livstegn fra dig. Godt nok for længe siden vi sidst så hinanden!
    Superfedt sommerbillede af den ikke-mere-så-lille-tut.
    Tror også jeg skal strikke så små sweatre – så får jeg da lavet noget….høhøhøhøhø….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.