Hamster.JPGJa, det er altså ikke fordi, jeg har født……….Men det her "kreatur" er flyttet ind. Rasmus har længe plaget om at få et kæledyr (og jeg kan jo godt forstå ham), og da hans matematiklærer tilfældigvis kendte en, der havde et hamster, hun gerne ville af med, så……Men da jeg så ringede for at høre nærmere om dette her hamster, så viste det sig, den var et marsvin !! Sådan et indgik ikke lige i vores planer (og der er jo andre, man kunne hjælpe af med et, hvis det endelig skulle være), men nu havde vi jo lovet den stakkels dreng, han måtte få et. Af sted til dyrehandleren, så nu har vi altså et hamster, og jeg skal love for, det får opmærksomhed fra alle fire unger. Det er helt rørende at se Rasmus’ omsorg for det lille kræ – lad os nu se, hvor længe det varer ved.

I søndags var jeg hos min mor og hente poser og kasser med babytøj, og det er altså bare ren nostalgi at stå med alt det "gamle" babytøj mellem hænderne. Jeg troede, jeg havde fået alt med hjem, jeg skulle bruge, men så slog det mig pludselig, at der da ikke var noget piget nattøj iblandt, og det kan jo ikke helt passe. Jeg må en tur på loftet igen. Nu er en del af det vasket, og man kunne godt gå hen og tro, at udover pink og lyserød, så har rød været modefarve til små piger født i efteråret ’98 (det meste af tøjet stammer fra Katrine). Lad os sige det sådan – jeg tror, jeg dropper at strikke Safran-kjolen fra forrige indlæg lige i rød……

babytoej paa snor.JPG

babystrik2.JPG

Der dukkede også lidt strikkerier op i poserne. De to bageste strikkede jeg til den garnbutik, jeg en gang arbejdede i (og så fik jeg dem, da butikken lukkede). "Regnbue-trøjen" har vist aldrig rigtig været i brug – den er meget bred i det. Den turkise bluse i midten er strikket til en venindes datter, men så fik jeg den igen efter endt brug. Så er den en pink bluse, som helt sikker kommer i brug igen, og den hvide trøje er en Drops-model strikket i Safran…..en hvid trøje er bare uundværlig, så den skal helt klart også i brug igen.

Lidt nyt strik er det da blevet til – "Bette" har også møvet sig ind her på matriklen…….det er helt klart en bette Bette, for den er mindre, end opskrifter  foreskriver – men temmelig tuttenuttet. Bærestykke og ærmer er strikket af en rest Zitron strømpegarn fra Amager Strik,og bullen er i almindeligt ensfarvet strømpegarn (Opal??). Jeg var meget i tvivl, om ærmerne skulle være stribede eller ensfarvede, men så spurgte jeg en ekspert til råds (Louise), og der var ingen slinger i valsen – de skulle være stribede.

lyseroed Bette.JPG

 

0 Responses to Familieforøgelse

  1. Bettina says:

    Bette er rigitg, rigtig flot i de farver! Men hvis du siger, den er mindre end opskriften foreskriver, så pas på. Jeg strikkede min i Opal efter den mindste størrelse, og dne kunne nærmest kun bruges de to første måneder.:sad:

  2. Helle says:

    Det er nostalgi af den allerskønneste slags, Tina!!

    Skøn Bette – den bliver dig og lillepigen glad for! Jeg har lige konstateret at den Bette jeg strikkede i sommerhuset er blevet for lille til Lærke….der er vist ingen vej udenom – vi må have en ny Bette!

    Knus Helle

  3. Lise says:

    Hvor er den altså bare nuttet din ‘Bette’. Farvekombinationen er bare helt fin til den model.
    Kæledyr er et hvert barns ret, og det er jo også rart med lidt liv i huset ikk’?!:wink:
    KH Lise

  4. Mette says:

    Skøn Bette! Sikke mange Bette’r med hver sit personlige præg. Det må afgjort være en opskrift for alle. k.h. Mette

  5. britt says:

    Skøn Bette!!! Suveræn opskrift, den Bette – meget alsidig!
    Og vær du bare glad for alt det røde. Jeg er faktisk meget glad for alt arvetøjet, for det er knap så tuttenuttelyserødt som det, der er mest af i butikkerne.
    Knus,
    Britt

  6. Linda says:

    Hvor er det også en sød lille Bette! Ja, Sofie er også fra 98, og trenden var klart gul om foråret og rød om efteråret. Hun havde ikke et eneste stykke pink beklædning :o)
    Og ehm…tillykke med dyret ;o)

  7. Hanne says:

    mmm ren nostalgi at grave gammelt babytøj frem, man kan jo undre sig over at man havde tid til at strikke med en baby i huset, men prioriteringen må have været i orden:O))

    kh hanne

  8. Marie-Louise says:

    En super sød bette Bette.
    Kh.
    Marie-Louise

  9. Hmmmm, så er det ikke nu man skal spørge om sådan et hamster ikke skal have en ven mere i buret, så den ikke er helt alene *S*
    Altså det er bare så vældig hyggeligt at pakke babytøj ud, så mange minder om en alt for kort tid de er små i.
    Babyfødder og hænder er bare det sødeste, og lige pludselig er det str. 32 og str. 35 og store sure sokker.
    Og Bette er bare superflot.
    Kh Jeanette

  10. Vivian says:

    Bette er blevet SKØN!

    Man må da sige at i har forholdsvis nok tøj i den røde ende af farveskalaen hva’ *G*

    Kærlige hilsner fra Vivian

  11. Rineke says:

    Sjovt. Min Simone fra 97 gik også hele tiden i rødt. Nu er det blevet tyrkis…

    Den der bette-opskrift har jeg hørt om flere gange, hvor stammer den fra???:?:

  12. Dorte says:

    Ja, din Bette er sød – jeg kan godt lide kombinationen af ensfarvet og multifarvet.

    Og tillykke med dyret – jeg har jo selv lige måtte anskaffe mig marsvin til sønnen, og det er altså også MEGET søde dyr, som jeg varmt kan anbefale. Vi har to, som nok ikke er til mere besvær en et.

    Kh Dorte

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.