Det lykkedes – boleroen blev færdig. Kanten er ikke helt autentisk – måske man skulle kalde den original (den er i hvert fald hæklet af en original…..). Der var lige ved at udbryde panik, for jeg troede ikke, der var garn nok, men jeg endte da med at have hele 20 cm tilbage. Jeg er ikke helt tilfreds med den – jeg synes ikke, jeg har fået afpasset hulmønstret på forstykkerne helt pænt, men Katrine er overlykkelig for den, og det er jo det, der tæller.
Så er jeg altså gået hen og er blevet lidt forelsket i Evilla-garnet og de utrolig flotte farver. Lige nu er der et projekt i blå-grønne nuancer på pindene, og så ligger der en variant i rosa/bordeaux-farver og venter. Sidstnævnte skal blive til en bluse – til mig selv, sørme…..
Farverne kommer desværre ikke helt til deres ret her, men tro mig – de er flotte.
Og her kommer sørme ikke mindre end en succes – farverne er bare blevet lige, som jeg havde drømt om:
Igen kommer farverne desværre ikke helt til sin ret på billedet. Her er små 200 g blød merino – fibrene startede med at således ud og er som tidligere nævnt farvet af Karin Hørkilde. Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan det kommer til at se ud, når det bliver strikket op. Linda spurgte i en kommentar forleden, hvor lang tid det tager at spinde 50 g garn…….øøhhhh – jeg må simpelthen blive svar skyldig, men det tager (for) lang tid, i hvert fald når man er mig. Jeg er egentlig ikke helt sikker på, jeg vil vide det……Bare det at tvinde de små 200 g her tog små 2 timer med et par afbrydelser undervejs.
Tak for de søde kommentarer om mit grønne sjal. Modtageren blev – heldigvis – glad for det. Det er lidt svært at vælge model, når man har fået helt frie hænder…
Den ser da godt ud og turkis klæder hende godt! Jeg havde købt et ekstra nøgle garn, så jeg med sindsro kunne lave lidt længere ærmer. Igår kunne jeg ikke finde det, så jeg sad der med ½ færdig kant. Stor glæde da det dukkede op! Jeg fik tilpasset mønsteret på forstykket, til gengæld passer de overhovedet ikke i siderne….Lige nu suser den rundt i vaskedyret – så håber jeg den hæklede kant flaner knapt så meget :o(
kh Linda
Ka’ da godt forstå at Katrine er glad for boleroen, for den er jo virkelig flot.
Jeg glæder mig også til at se den bløde merino strikket op:cool:
Den er da blevet rigtig god. Den synes jeg altså godt du kan være tilfreds med:-) Den klæ’r din datter rigtig godt.
Kh.
Marie-Louise
Ja, jeg vil helst leve i lykkelig uvidende om, hvor længe jeg er om at spinde/tvinde……. Det er også svært at opgøre, når man sidder lidt hist og pist og liiiige, mens kartoflerne koge! Hvor er Katrine sød i boleroen. Godt med et projekt til dig selv….. Det har du fortjent med din flid til at strikke for andre. kærlig hilsen Mette
Dit spundne garn er superflot, Tina!! Wuauw!
Og pyt med det lidt skæve hulmønster på boleroen – det vil kun ganske få strikkenørder hæfte sig ved – og din kant er da superflot!
Også enig med Mette: rart at se at du også vil forkæle dig selv lidt!!
KH,
Britt
Flot bolero og rigtig sommerlig, der ingen der ser det forskudte mønster,på en galopperende hest ;-)
Mums den merino ser rigtig godt ud, er den tiltænkt et projekt eller en tur i kælekasse indtil det helt rigtig projekt dukker op?
enig, det er vist din tur til forkælelse.
KH Ulla
Kan da godt forstå at hun sku’ ha’ bolero’n på med det samme !! Den er rigtig flot og klær hende. Skal vi ikke snart se lidt af din mave ??? Kh Susanne
Jeg syntes altså at bolero’en er super super flot og farven klær hende helt perfekt :o)
Knus
Randi