


Håber I alle sammen har haft en god påske. Vi har fået ordnet lidt have med mere, og vi har været til de obligatoriske påskefrokoster. Vi har ikke været så meget omkring, for Hans Jørgen blev opereret i sit knæ torsdag i ugen op til påskeugen, så han har ikke været så mobil.
Jeg ville køre en tur med ungerne i skoven en af dagene (medbringende juice og chokoladekiks), men så ville de hellere på kirkegården og gå en tur. Sådan er det en gang imellem, hvor livets store spørgsmål trænger sig på, og så må man jo tage den derfra og håbe, man ikke kommer til kort alt for mange gange.
Lige overfor kirken går der får ude hele året, så vi måtte naturligvis lige hen og kigge på lammene – der selvfølgelig havde bestemt sig for, at de skulle gå så langt væk som muligt lige den dag. På vej hjem så vi 5 hjorte, der gik nok så fredeligt og græssede, så vi fik rigtigt oplevet noget….
Så er jeg kommet til at handle lidt hos BC-garn – det er alt sammen til bestillings- eller gavesjaler, så er det ok at købe nyt, ikke? De to cones til venstre er alpaca, og den til højre er kidmohair. Bestilt mandag og leveret onsdag…..så kan man vist ikke forlange meget mere.
Ellers har jeg ladet mig inspirere af Mette og hæklet to huer til pigerne af rester fra lageret. De er begge i Joker fra Visnek (100 % merc. bomuld), og der er gået knapt 1 nøgle til hver. Jeg er ikke den store hækleørn, men jeg har besluttet mig for, at jeg altså VIL lære det, så jeg klør på og håber det bedste. Jeg tror ikke, starten/slutningen på omgangene er helt efter bogen, men hvad f…… – det ligner da huer (og pigerne er glade – det er jo hovedsagen). Louises er lyslilla, selvom det ikke fremgår særlig tydeligt på billede.
Nå jo, så er der de obligatoriske sokker – strikket i Opal Party, og de er i hvert fald stribede ;o))
I går følte jeg mig gammel……………rigtig gammel. Hans Jørgen og jeg sad og talte med Rasmus (10 år) om, hvilke pengesedler vi kunne huske. Jeg har en barndomserindring om mine fødselsdage, hvor jeg fik en 100-kroneseddel af min farmor og farfar til min fødselsdag, og at det var mange penge. Den tygger skarnsknægten så lidt på, hvorefter han siger "Nå, det var også den gang, bilen blev opfundet, ikke?". Jeg burde vel bare være glad for, han ikke gik længere tilbage i tiden. Han har en gang, da hans far fortalte om en hændelse fra sin barndom, spurgt, om det var den gang, der var dinosauere……så er bilen jo egentlig ikke så slem, når det kommer til stykket.
Og så tilbage til overskriften…..det sidste indlæg var jo "En 4′er", så selvfølgelig må det her indlæg være "En 5′er", ikke? Joh…..men denne her 5′er dækker over barn nummer 5, som er på vej her i huset med forventet ankomst i slutningen af august. Det er absolut uplanlagt og utjekket, men nu tager vi det som en oplevelse. Hvad er det, Tom Hanks siger i "Forrest Gump"? "Life is like a box of chocolates – you never know what you’re gonna get"…..Og det har han da egentlig ret i – livet er fuld af overraskelser.
Chance-Strikkeren er primært en blog om min interesse for strik, syning, spinding og fibre i al almindelighed. Samtidig er den også en blog om mit liv med 5 børn, og hvad der dertil hører.
Navnet Chance-Strikkeren er valgt, fordi man i et hus med megen leben, må gribe chancen for at få strikket, når den byder sig.
ved du hvor je kan kobe visnek garn hen?
Bupropion stromectol pill for lice
In this study of patients with early stage breast cancer with 17 years follow up, the PAM50 subtypes and ROR scores clearly improved the prognostic classification beyond current clinicopathological parameters cialis prescription Briefly, these data suggested that Sfrp2 is among the key regulators through which Lhx6 controls the activity of Wnt signaling pathway as well as odontoblast differentiation during furcation development