Så’en en udsigt……

……til en bil, der bare venter på at blive luftet, skulle man have hver dag….

Den er desværre kun et plejebarn – den skal være her en uges tid, mens dens mor er på ferie, men nej hvor jeg nyder at have den. Jeg har bl.a. været hos frisøren, og eftermiddagen er tilbragt på McDonalds med alle fire unger (OG strikketøj). Der var nogen (ca. 4), der morede sig bedre end andre……

Jeg er ikke så flink til at få opdateret bloggen, som jeg måske burde være. Der har været så meget på det sidste, og energien er ikke helt i top. Heldigvis har tiden ikke kun været udfyldt med pligter – der har også været indtil flere strikkerelaterede sammenkomster på programmet, og jeg har bare HYGGET mig og suget til mig af ny inspiration. Og så har jeg faktisk også fået strikket lidt….

Pigernes mohairbluser er blevet færdige, og de er bare SÅ glade for dem - og så er moderen jo glad……Garnet er fra Amager Strik, og der er kun gået 3 nøgler pr. bluse + lidt perler fra gemmerne til blomsterne. Så kan det vist ikke gøres meget billigere. Garnet er utrolig blødt og lækkert.

Nu må man jo ikke gøre forskel på sine børn, så drengene har fået et par storebror/lillebror-sokker i Opal Lollipop (tror jeg i hvert fald, det er). Det lød meget godt det der med ikke at gøre forskel, ikke? Men det er nu ikke altid, alle får, og sådan er det bare. Sådan er livet…..

Jeg er gået i gang med at spinde garn til "Latifa" - tanken er, at det skal være ensfarvet og så med flæser af Opal Habbengut. Jeg var kommet godt i gang og havde spundet 2 spoler (det er stort, når man er mig !!) af noget mørk turkis/petrol merino, men nu melder tvivlen sig, om det i virkeligheden ville være flottere med en brændt orange som bundfarve…..Så nu er jeg gået i stå med spinderiet.

Det er skam en stor beslutning at skulle tage…..

På pindene lige nu sidder et bestillingssjal i eVilla uldgarn i denne farve, og så sidder der – naturligvis ;o) – de obligatoriske sokker….

Og jow forresten – jeg har da for en gangs skyld fået lavet noget til mig selv færdigt. Et sjal i kidmohair, som har siddet på pindene i 100 år (cirka….). Jeg gik i gang med det for snart temmelig længe siden, men så skulle jeg "lige" strikke et til min mor i gammelrosa. Så syntes jeg pludselig, at det lyse rosa var lidt fimset i det…..og så strandede det. Det burde egentlig ikke være så svært at få det strikket – det er det 4. af slagsen, jeg har lavet nu, så jeg burde jo ligesom vide, hvad det går ud på…kanten er lynhurtig er memorere, og så går det bare der udaf.

Jeg er blevet 4′er-memet et par steder fra, men det får lige vente, til lidt af overskuddet (forhåbentlig snart) indfinder sig igen….