Viv.JPGHvorfor er der så lidt tid og så mange garnfristelser……?

Se, hvad jeg slæbte hjem efter en arbejdsfrokost med Vivian (arbejdsfrokost lyder rigtigt godt, ikke? – det dækker over, vi spiste frokost på Vivians arbejde…..). Der er lidt blandede godter – noget er til mig selv, noget er bragt videre, og andet er til bestillingsarbejde.

I sidste uge var jeg på en rigtig hyggelig tur til Hillerød, hvor jeg havde strikkeaften med Bente og Mette. Der gik ikke lang tid, før hele spisebordet flød med bøger, blade, garn og spindefibre, men det øgede jo kun hyggen, og inspirationen flød.

poncho.jpg

Ponchoen blev færdig og afleveret til fødselsdag i søndags. Jeg havde frygtet lidt for størrelsen, men det gik liiiiige an. Modtageren blev glad for den, og det er jo hovedsagen. I hvert fald er det en rigtig sommersag, så nu kan sommeren godt komme an.

Den sidste gave fra fødselsdags- gruppen kom med posten i dag. 2 ngl 1-trådet Kauni i en sød gammelrosa farve. Mon ikke, det skal omsættes til et sjal eller et tørklæde?

 

 

Ellers er det faktisk lykkedes mig at sidde lidt ved rokken. Jeg har fået spundet et par bundter af min blue face leicester, og det er lige før, det er ved at være noget, jeg kan være bekendt at kalde garn. Jeg har også fået spundet et par bundter af det merino, jeg selv farvede, og dét er da i hvert fald glade sommerfarver…..tutti-frutti må være det rigtige navn til den farveholdning.

spind.JPG

Buket.JPGOg se lige, hvad min søde mand kom hjem med forleden…..bare fordi jeg er mig. Eller det vil sige, jeg begyndte at tænke mit, da der samme aften kom en mail til hans email-adresse, der blandt andet indeholdt en købskontrakt på en pony !! Kan I lige se havelågen holde en pony inde ????

Jeg har pænt skrevet til afsenderen af mailen, at den pony da så ganske sød ud (der var nemlig også billede med), men at vi altså ikke lige stod og manglede en pony…..

Det er dejligt med en lille blomst i ny og næ "bare fordi" og ikke, som jeg hørte en mand sige i TV forleden, da der var en, der foreslog, han skulle give sin kone blomster. Det havde han aldrig gjort i de 36 år, de havde været gift, og hvis han begyndte nu "ville hun jo bare tro, hun var død…..".

 

0 Responses to Jeg trænger altså snart til forår

  1. Ulla says:

    Flot GARN, andet kan det da ikke hedde, saa jaevnt spundet som det er.
    Hehehe, en pony, men taenk, hvis det nu havde vaeret en alpakka, havde du saa sagt nej?
    :-)
    Ulla

  2. Helle says:

    …Det ER da garn, og endda lækkert garn!! Hvad skal det blive til??

    Kh Helle

  3. Sanne B. says:

    Nu stopper du altså med det dér, dit garn er fantastisk – færdig basta. Både struktur og farver – I like!
    Glad for at det gik fint med ponchoen, som er helt fantastisk sød. En pligtting overstået, er det ikke bare skønt?
    Altså kunne du ikke have haft den pony i skuret?
    Håber vi snart ses.
    knus
    Sanne B.

  4. Mette says:

    Lækkert garn du har lavet, og jeg har jo set det live og kan bekræfte det! Godt at du har et projekt mindre nu i form af gaven. k.h. Mette

  5. Jane says:

    Skønt garn og virkelig flot buket. Dejligt når manden stadig kan overraske, ikk’?:smile:

  6. Lise says:

    Hej Tina

    Sikke en flot poncho du har lavet, den kunne jeg da godt tænke mig at se lidt nærmere på. Du behøver ikke at bage kage til d. 2/4, vi bliver ikke så mange, så jeg kan godt selv klare det.

    Kærligst Lise

  7. Britt says:

    Sikken skøn mand – jeg er bange for at min er tættere på ham den anden du beskriver mht blomster….
    Men dit garn, Tina – DET er altså flot! Vildt flot endda!
    KH Britt

  8. fsbo-ay says:

    Good site… Nice design

  9. alladin9 says:

    good post. it is best site.9

Leave a Reply to alladin9 Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.