Marts = forår ??!!
Ja, man kan jo blive helt i tvivl, når udsigten jævnligt ser sådan her ud…..Hvad blev der lige af drivhuseffekten og de lune vintre??
Vi har været vel rigeligt ramt af sygdom på det sidste (vi trænger til sol og forår, gør vi!!), og det er gået lidt ud over blogningen – blandt andet.
TAK for alle jeres fødselsdagshilsner både her og i mailen !
Jeg havde en rigtig god dag og høstede gode gaver, også af de fiberrelaterede, som er dem, I får at se her: 6 ngl Iceland, spoler til rokken, Garnstudios alpaca, 2 ngl Opal, cashmere, Sock o’meter, 125 g brunt kidmohair, 2 rose perlemorsknapper (med en brun bagside, der er mindst lige så flot), Karen Noe sjalskit ("sjal med anemoner"), Scarf Style og et nummer af Interweave Knits……Og så mangler jeg oven i købet en gave fra fødselsdagsgruppen, så jeg har mere at glæde mig til. Der var også lige et par organiske gaver i blandt (the og chokolade), men de er vist forsvundet (tsk-tsk). Men noget af en høst, ikke?
Tusind tak alle sammen – I ved, hvem I er.
Fastelavnsdragterne nåede sørme at blive færdige (så’en i sidste øjeblik). Pigernes har været et stort hit og har været brugt flittigt siden, mens Jakob absolut ikke havde lyst til at være pirat særlig længe !! Han stillede – modvilligt – op til fotografering i børnehaven, og så gik der ikke mange øjeblikke, før han havde lagt det mest af out-fittet i sin skuffe. Det der fastelavnspjat blev nu hurtigt lidt sjovere, da han kunne banke løs på tønden og oven i købet blive kattekonge.
Og så får jeg da også strikket………………lidt. Det skrider fremad med pigernes mohairbluser - Katrines grønne mangler at få hæftet ender og syet blomster og perler på kraven, og på Louises er ryg og forstykke næsten færdige.
Bluserne er lige sat på stand by et par dage, da jeg "lige" skal strikke denne her poncho, så den kan bruges som fødselsdagsgave på søndag. Den har været et rigtigt dumt projekt, for den skulle laves større, men opskriften er ikke sådan "bare lige" at ændre på. Dernæst kan jeg ikke blive gode venner med garnet (Bellevue, 50 % bomuld, 50 % acryl) – det giver sig slet ikke, og det er enormt hårdt for armene at arbejde med. Det er ellers sjældent, jeg får ondt i armene af at strikke, men det gør jeg af det her. Heldigvis bliver selve strikket ok, og jeg kan endelig se enden på den.
Jeg har fået spundet lidt, jeg har hamstret garn hos Bendixgarn, og jeg har været til strikkehygge hos Mette sammen med Bente B – det må I høre nærmere om i næste indlæg.
0 Responses to Marts = forår ??!!
Leave a Reply Cancel reply
Lidt om mig
Chance-Strikkeren er primært en blog om min interesse for strik, syning, spinding og fibre i al almindelighed. Samtidig er den også en blog om mit liv med 5 børn, og hvad der dertil hører.
Navnet Chance-Strikkeren er valgt, fordi man i et hus med megen leben, må gribe chancen for at få strikket, når den byder sig.
Galleriet
Hvem er online
- 0 Medlemmer.
- 8 Gæster.
Stats
Gæster i dag: 336 Gæster i går : 458
Endnu en gang tak for en hyggelig aften. Flotte fastelavnsdragter! Hvad er det, mangler du en gave….?! Man kan da ikke glemme din fødselsdag! Ellers noget af en høst. Jeg er vild med havelågen- uanset årstiden! knus Mette
Jubiiii – Tina er på igen!! Sikke flotte dragter du fik kreeret og lækre gaver er der også – dejligt! Og ja, jeg har det med havelågen ligesom Mette – den er fantastisk! Og Tina, snart er det sidst i marts – uuuuuhhhhh det bliver godt!
Knus,
Britt
Den havelåge må virkelig have gjort indtryk på os !! Også jeg tænkte med det samme : “Jubii – der er havelågen igen”.
Dejligt med et gensyn – jeg vil se frem til at følge havelågen gennem årets gang ….
Kh Dorte
Med masser af sygdom og dermed også generelt underskud, synes jeg det er imponerende overskudsagtigt liiige sådan at kreere en mindre kollektion af fastelavnstøj!!
Personligt bilder jeg mig ind at foråret kommer om sådan ret præcis 14 dage….Ihh, hvor jeg glæder mig:-))
knus fra Helle
whee, der var du igen! Flotte dragter, du har da haft rigtigt travlt ved maskinen. Jeg glæder mig også til at se mohairbluserne.
Ja, der måtte gerne blive skruet op for varmen udenfor, nu har vi set sne nok!
kh Linda