Et indlæg her på bloggen – og det er ikke engang en aprilsnar

NB – dette indlæg er skrevet for flere uger siden, men så gik der kludder i min ftp-serveer, så jeg ikke kunne uploade billeder. Nu får det lov at være, som det er, for jeg “giiiider” ikke lige lavet det om ;o)

Jeg prøver lige at kigge frem fra mit vinterhi og ser, om jeg kan støve bloggen lidt af igen – selvom man er lige ved at krybe tilbage i hiet, når sneen nu har lagt sig igen. Tiden går, og man kan bare konstatere, at jo længere tid, man ikke får blogget, jo sværere bliver det at vende tilbage.

Hvad er der sket siden sidst? Tja, alt og ingenting kan man vel sige. Jeg er blevet 1 år ældre, men fejringen blev en anelse alternativ, idet min husbond blev indlagt på hospitalet dagen før. Det er ligesom om, at det der med diabetes og Roskildesyge ikke går helt godt i spænd. Vi startede med at sidde og vente et par timer i et fyldt venteværelse hos lægevagten. Lægen kiggede bare på ham og konstaterede, at det eneste, hun kunne gøre, var at indlægge ham.

Så trissede vi op i akutmodtagelsen – hvor de som det første lagde ham i isolation ! Måske ikke helt logisk først at sidde og vente så længe blandt alle andre (og bruge div. toiletter for den sags skyld) for derefter at blive holdt på lang afstand af alt og alle. Vi havde jo ligesom ringet til lægevagten først, så de vidste, hvad det hele drejede sig om. De konstaterede ret hurtigt på afdelingen, der var tale om en Norovirus-infektion. Næste gang vil jeg gerne bede om fiberudgaven af Noro – tak.

Vores ADD-barn er begyndt i specialklasse på ny skole pr 18. januar. I forgårs fik vi så brev fra kommunen om, at hun var blevet visiteret til specialklasse, OG at der var skolebuskørsel. Måske man bare skulle lade være med at sende sådan et brev ud, hvis man er to måneder om tage sig sammen til at skrive det….

Jeg har fået ny frisure. “Nogen” (han er 8 år og nu arveløs) synes, jeg ligner en gammel dame med det nye hår. I det hele taget skal han lære at tænke, før han taler ;o) Forleden kæmpede jeg med en bluse, der ikke lige ville sidde, som jeg syntes, den skulle sidde, og det kommenterede han med et: “Nå ! Den er måske blevet for lille?”….

Min pc har været til reparation. Nu er den til reparation for at blive repareret for de skader, den fik under reparationen. Da den kom retur efter at have fået skiftet harddisken, var der et hængsel, der nok så fint var knækket af og sat på igen med tape. Da jeg ringede og brokkede mig, fik jeg at vide, det måtte være en transportskade, som var opstået undervejs til mig. Den køber jeg altså ikke, for det stykke tape må jo ligesom være sat på, INDEN pc’en er lagt i kassen, ikke?! Nu ved de ikke helt, hvor lang tid de er om at få skiftet hængslet (??!!). Jeg savner min blogliste, så jeg kan følge ordenligt med ude i cyperspace. Jeg har simpelthen ikke hjernekapacitet til at kunne huske alle de blogge i hovedet. Det bliver noget af et arbejde at få lagt dem alle ind igen (overvejer fremover at bruge google reader).

Der bliver selvfølgelig stadig strikket. En skulle jo nødig føle sig udenfor, så jeg har også nørklet Cuba-huer. De 9 her er afleveret, og jeg har en enkelt liggende, der er klar til afsendelse (er nu afleveret). Det er nu en meget rar fornemmelse at føle, man gør en god gerning. Man kan jo altid bilde sig selv ind, man har været med til at redde et lille menneske eller to (forhåbentlig ikke en ny Castro ;o) ).

Denne her er Rasmillas Pebbles (jeg har lavet den før) og projekt nummer 1 ud af en bestilling på 4 børneting.

Denne her gang er den strikket i Rasmillas Yndlingsgarn i farven Blågrøn (frv. 34). Opskriften er egentlig beregnet til Rasmillas Luksusgarn (som er lidt tykkere), men jeg har strikket på et halvt pindenummer mindre end angivet og med masker til str. 1 år, men holdt længdemålene efter str 6-9 mdr, og det ser ud til at ramme 6-9 mdr fint. Blød, lækker og babyvenlig er den. Modtageren sætter selv knapper i, derfor mangler de på billedet.

Det går faktisk også helt fint med at få udryddet UFO’erne – det tager jeg i næste indlæg……snart….måske…. ;o)