Så er juleræset ved at være overstået for denne gang. Det bliver en december og en jul, som vil blive husket længe her i huset, men desværre mest pga. lidt for meget alvorlig sygdom hos lidt for mange tæt på i familien. Men nok om det….

Vi nåede at få lavet en smule julepynt og bagt en lille smule (og så kan man jo kun blive imponeret over, hvad visse andre når at bage inden jul). Her er pigerne i gang med at pynte gavemærkater – det ser da festligt ud, ikke? (hattene er fra Harald Nyborg til en 20′er stykket).

K + L gavemaerker.JPG

Julemanden havde heldigvis styr på det med den lille forskel (har I set de udsendelser i TV?), så pakkerne under juletræet var en god blanding af dukker, Diddl, "My little Pony’s", MP3-afspiller, fjernstyrede biler, ridderborg osv. Lige nu ligner hjørnet ved vores hoveddør en lille filial af BR med alle de (tomme vel at mærke) emballagekasser, der står der. Jeg kommer ALDRIG til at forstå, hvorfor alt legetøj skal være sat fast i emballage med div. plastikdimser, så det er som om, det aldrig skulle ud.

Nu er det meste af legetøjet afprøvet, div. batterier ER løbet tørre, og vi voksne har fået motion af alle de gange, vi "lige" har måtte hoppe en gang, fordi der kom en fjernstyret bil ræsende. En fjernstyret bil kan i øvrigt sagtens gøre det ud for Carmen-curlers, skulle jeg hilse at sige. Jakob lavede (h)julspind (ha-ha) i Katrines hår, da hun lå og legede på gulvet, og det tog rigtig, rigtig lang tid at skille hår og bil ad igen…….!

Jeg lovede et billede af det sorte sjal i HPs Midnight. Det måler godt 2 m x 95 cm, og der er kun gået 3 nøgler til det, så det har tilmed været rimelig billigt at strikke.

Sort Midnight sjal.JPG

Jeg fik strikket det lilla/kobolt/blåsorte Kaunisjal færdigt til tiden, og med god service fra Rosenlund, lykkedes det mig at få denne brochenål i hus inden jul, så min søster kunne få den i julegave sammen med "Cafe Rust"-sjalet. Det er svært at se på dette dårlige billede, men farverne passer bare perfekt.

broche + gyldent Kauni.JPG

 

Disse bukser syede jeg til min mor i julegave. Pga. sygdom døjer hun meget med oppustethed og har svært ved at være i sit normale tøj. Så må sådan et par bukser med snor og elastiklinning da være perfekte – der er ikke noget, der strammer…..Jeg fortryder helt, jeg ikke har syet et par til mig selv med det samme til at daske rundt i herhjemme.

velourbukser.JPG

Sammen med bukserne fik min mor disse lyserøde strømper inspireret af sokkeklubbens valentinsokker (med inspireret skal forstås, at jeg ikke lige gad lette min brede bag for at finde opskriften, den aften jeg startede på strømperne med det resultat, at ribben er lidt forkert i forhold originalopskriften).

Jeg håber, I alle sammen har haft en dejlig jul – jeg nåede ikke lige at få skrevet glædelig jul på bloggen inden jul, som jeg ellers havde regnet med…..

 

0 Responses to Den lille forskel

  1. Mette says:

    Charmerende “damehatte”, ditto “Damer”! Ingen jul uden batteriedrevne legesager og oceaner af emballage. På en måde savner vores jul det lidt, børnene er ved at være store, så der er ikke så meget legetøj mere. Som jeg har sagt tidligere og gerne vil gentage, så er det imponerende, hvad du når med strikkepindene, selvom du har rigeligt at se tid!! k.h. Mette

  2. Vivian says:

    Jeg er ikke mindre end imponeret over at når der opdateres hér – så OPDATERES her !!! :-)

    Det er dog nogle afsindig flotte bukser til din mor – det er du bare god til !

    Det sorte sjal; MUMS sir jeg bare (har jeg misset noget, har du fortalt hvilken opskrift det er ???)

    - Og hvad skulle man dog gøre uden sin Harald Nyborg *GG* hvor ser det bare hyggeligt ud !

    Mange kærlige hilsner fra Viv

  3. Lise says:

    Ha Ha hjulspind i håret, så har jeg hørt den med.
    Håber I trods div. sygdom har haft en rigtig god jul Tina.
    Kærlig hilsen Lise

  4. Britt says:

    Suuuuuk, selv når du har riiiiigeligt andet at bekymre dig om får du en masse skønt fra hånden!! Din mor er heldig at have en betænksom datter – enhver ville blive lykkelig for sådan et par bukser!!!
    Hjulspind i håret – skøøøønt grin – helt sikkert en begivenhed, der først er rigtig sjov bagefter!
    Kærligst,
    Britt

    PS – anede ikke de havde så feminine ting i Harald Nyborg……

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.