Det gode ved…..
…….at have lidt for mange projekter i gang på én gang er, at lige pludselig er man færdig med flere ting.
F.eks. har jeg fået strikket 2 bluser færdige i løbet af få dage; Svigermors fødselsdagsgave – til d. 23. december -, som jeg på begyndte i Silkeborg (hva’ er nu den af fru Ruus – det er da noget værre sjusk. Fødselsdagsgaver laver man da færdige i sidste øjeblik….!!). Modellen er set før, men det bliver den jo ikke mindre anvendelig af. Garnet er Visneks Jackpot (findes ikke mere) fra lageret, der nu rummer 8 ngl mindre.
Så har jeg fået strikket Katrines bomuldsbluse i garnet fra Junghans færdig. Jeg har MEGET længe kun manglet at strikke ærmerne, og nu skulle det altså være. Jeg ved ikke lige, hvorfor den strandede, for helt ærligt – hvor lang tid kan det tage at strikke 2 små korte ærmer på relativt tykke pinde…..?? Louises bluse strikket i samme kvalitet har efterhånden været vasket et hav af gange, og den holder altså utrolig pænt – både farve og facon.
Og så nærmer den søde juletid sig jo, så nissefamilien er fundet frem fra gemmerne. De er strikket for efterhånden en del år siden efter en opskrift i Alt om Håndarbejde.
På rokken sidder den merino, jeg købte i Remisen i sidste weekend. Jeg er meget spændt på at se farvespillet i den, når jeg har tvundet trådene sammen.
De næste par uger skal nok dels gå med et "Let lige garnkurven"-projekt, men desværre har jeg ikke Vivians arbejdsmoral, så nu må vi se, hvor længe det holder. Og så er der vist lige en julegaveproduktion, der skal kigges lidt på.
I dag har været/er såden en lidt mærkelig dag…….for det første er vi er lidt slatne oven på i går, hvor vi var til julefrokost med gemalens firma. Først var vi i Tivoli (aldrig har jeg set så mange mennesker i Tivoli) og se "The Crazy Christmas Cabaret", og efterfølgende spiste vi middag i Teaterkælderen under Det ny Teater. For det andet ligger min gamle, elskede mormor for døden, så jeg går og venter på "opringningen"…….hver gang telefonen ringer, farer jeg op, og når det så ikke er min mor, så sidder jeg tilbage med en mærkelig fornemmelse af lettelse……og så alligevel ikke. Min mormor har haft det rigtigt dårligt i en del år efterhånden og lever ikke et værdigt liv……men det er (sgu) så svært alligevel. Jeg har altid været meget tæt knyttet til min mormor på trods af, der har været mange kilometer imellem os.
0 Responses to Det gode ved…..
Leave a Reply Cancel reply
Lidt om mig
Chance-Strikkeren er primært en blog om min interesse for strik, syning, spinding og fibre i al almindelighed. Samtidig er den også en blog om mit liv med 5 børn, og hvad der dertil hører.
Navnet Chance-Strikkeren er valgt, fordi man i et hus med megen leben, må gribe chancen for at få strikket, når den byder sig.
Galleriet
Hvem er online
- 0 Medlemmer.
- 5 Gæster.
Stats
Gæster i dag: 377 Gæster i går : 458
Hold, da op, og du siger jeg blogger flittigt!!! Godt I havde en god dag i går og jeg håber også, at det går “som det skal” med mormor. Tænker på dig. knus Mette
teaterkælderen har jeg også spist i, lækker mad!!! Og nisserne vækker minder.. dem kan jeg godt huske, de er så søde….:grin:
synd med din mormor, og selvom det er “det bedste” er det jo alligevel trist!:cry:
Kære Tina,
Godt I havde en dejlig aften.
Sender dig mine bedste tanker, det er altid trist og sørgeligt når man skal sige farvel til et menneske man har kendt hele sit liv. Når det nu skal være håber jeg din mormor kommer godt afsted, til der hvor hun skal hen nu.
knus
Sanne B.
Kære Tina,
Som sædvanligt flotte projekter fra din hånd! Og jeg glæder mig til at se merinoen….uuuuhhhh de farver!!
Jeg håber også det går “som det skal” med din mormor. Den sidste tid i et døende menneskes liv er altid meget, meget underligt. På den ene side ønsker man dem afsted og slut med lidelserne og på den anden side kan man ikke slippe. Uha – det er svært. Håber det hele forløber på en smuk og værdig måde.
Knus,
Britt
compare driver insurence non owners direct www principal financial group com erie pa mercury grand marquis…
stressed:Tawney stained …