For et par weekender siden var jeg (som så mange andre) til webstrikkernes årlige strikkefestival, som denne her gang blev afholdt i på Næstved “Plejehjem” (ligesom for 3 år siden blev jeg ved med at kalde vandrehjemmet for plejehjem i stedet for vandrehjem). En hel weekend fyldt med garn, snak, tæt ved en lille smule tårer, garnindkøb, nye bekendtskaber, gode gensyn og dejlig tid sammen med “rosset”.

Selvfølgelig fik vi også mad, og nu har vi i hvert fald lært lidt om resteudnyttelse og præfabrikerede madvarer.

Jeg sov rigtig dårligt natten til lørdag, men til gengæld sov jeg rigtig godt lørdag morgen. Jeg hørte slet ikke mine værelsesvenner stod op og blev klar, og jeg hørte heller ikke, de diskuterede, hvordan de bedst fik liv i mig. Jeg har bare hørt, at et af forslagene involverede koldt vand (og dem kalder jeg mine venner ;o) ). Jeg slap heldigvis med at blive kaldt på og hevet lidt i den ene fod.

Jeg fik ikke strikket så meget som visse andre; nogen afsluttede flere projekter, og andre strikkede ca en halv frakke i form af Annette Danielsens “Eng” (den er vel færdig nu?!). Jah, Helle og jeg er faktisk i gang med en knit along af “Eng”, men jeg fik kun strikket få centimeter på den første kant. Til mit forsvar vil jeg gerne have lov til at sige, at jeg skulle lave strikkeprøve først (selvom det jo egentlig ikke burde være nødvendigt, når Helle havde lavet den ;o)), og samtidig var lyset i salen, vi sad i, bare ikke til mørk strik. Min Eng er i en tråd Supersoft i farven Tyrian og en tråd Rasmillas Luksusgarn i farven Brombær – olala siger jeg bare. Og lilla er bare en farve, kameraet ikke vil fange…(skyggesiden passer bedst i farven her på min skærm uden at være helt rigtig).

Opstart på Eng

Jeg troede egentlig, jeg skulle give Lille Slyngel en ordenligt omgang, men ærmegabet bliver bare alt, alt for stort. Nu skal der pilles op og regnes lidt (og jeg satser på, at det grimme ved udtagningerne retter sig, når den er blevet vasket). Jeg har købt kittet med koksgråt garn, men det gemmer jeg til et tørklæde og strikker i stedet i Holst Supersoft i farven Peony.

Lille Slyngel

Jeg fik også lidt garn med hjem, så nu kan jeg komme i gang med årets produktion af halstørklæder, huer og vanter. Her er 2 omgange Rasmillas Sjalsgarn, der er lidt lilla Kauni, lidt flerfavet Evilla (og Kauni?) der skal bruges til filtede futter, ét nøgle strømpegarn (er jeg ikke blevet god?!), lidt Cascade 220 fra by Slavi og lidt lilla Alpaca.

Garn fra festival

Ellers går livet sin helt vante gang her – i går brød bilen sammen. Selvfølgelig i nattens mulm og mørke og in the middel of nowhere (og på vej til rideskolen for at hente mine tøser, som – naturligvis – ikke havde taget deres mobiltelefoner med), og så holdt jeg der med en bil, der ikke havde lyst til at køre ret meget længere. Til gengæld genererede den rigtig meget varme !

I dag har vi så taget turen til skadestuen for at få lappet en flænge i en barnehånd sammen……..ingen ventetid (hvor utroligt det end lyder), 3 sting og en pose vingummisutter senere kunne vi lidt igen.

Hmm…når nu jeg kigger på det nederste billede igen, kan jeg se, jeg faktisk løj lidt….der er jo TRE nøgler strømpegarn…ups

 

 

 

5 Responses to Strikkefestival i Næstved

  1. Helle Holst says:

    Kæreste Tina.

    Tusind tak for en usædvanlig hyggelig weekend. Og bare rolig – vi strikker stadigvæk “along”. Det bliver ikke til helt så meget herhjemme, men nu hvor vinteren for alvor banker på skulle jeg måske lige få lagt sidste hånd på værket.

    Knus Helle

  2. PiaT says:

    Hej Tina, Sjovt at se, at du også kalder det Plejehjemmet, det har jeg gjort allerede fra første gang, vi var der… og jeg skal virkelig vride hjernen for at huske, at det er et VANDRERHJEM :lol:

    OG så tog du lige dagens fornøjelse fra mig ved selv at opdage, der er TRE nøgler strømpegarn… jeg kom forøvrigt også lige til at købe tre nøgler af den turkis/rosa/grønne nederst :angel:

    Stort knus og på forhåbentlig snarligt gensyn,
    Pia :strik5:

  3. lin says:

    Ja ups, billedet fanger hihi. Du har da gang i en forfaerdelig masse. Et anfald startitis???????
    Ja den week-end har jeg laest om hos Lise (fru Kvist, saa I hinanden?????) og jeg synes det er saa fedt at saadan noget findes. Maaske en dag falder det paa et Dk-besoeg saa jeg kan vaere med (haabe haabe). Bilen sikke noget goej. Det l… skal altsaa bare virke (smil).

  4. Britt says:

    Selv tak for en superdejlig dag i dit selskab!
    Skægt, for det der med plejehjem ligger da lige for. Var der ikke også noget med at det var kloster for ældre nonner = plejehjems-agtigt??
    Knus,
    Britt

  5. adjudge says:

    Finally, while the economic impact of AIDS is negative and statistically significant, its economic significance measured by the estimated size of the AIDS coefficient is quite small buy cialis without prescription Effective alternatives to Viagra, however most men find that during this active period the treatments are equally effective when equivalent strength tablets are used

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.