I tror, det er løgn…

….Chance-strikkeren er nu med billeder i indlæggene !!

Først lige en kommentar til mit forrige indlæg. Britt, Fortissima Tweed kan – som Dorte ganske rigtigt skriver – købes i Butik Strik i Hillerød. Jeg kan desværre ikke huske, hvilke farver der var……..jeg spottede bare lige farverne, som jeg købte – der stod nærmest "Lisa" skrevet på det (Lisa er min søster, og det er bare hendes farver). Men strømperne er da færdige (og nu kommer der et billede – er I klar??)

Booga Bags mm har været en tur i vaskemaskinen, og denne gang spyttede monstret mine ting ud igen i brugbare størrelser – mine Kaunifutter har bare boet på mig lige siden. Den brune/rustfarvede booga bag skal min søster have i adventsgave – i søndags fik hun futter i samme farve (begge dele er strikket i dobbelt Kauni), og i julegave skal hun have Café Rust-sjalet……Nu håber jeg bare, hun ikke går i byen med futter på for at matche sjal og taske….

Så har jeg strikket en halsedisse. Temmelig kraftigt inspireret af Karine måtte Louise bare eje en halsedisse (note: det er rigtigt, rigtigt dumt at blog-surfe, når der er lange børneøjne i nærheden – især når der burde produceres julegaver!!).

Men hvad gør man ikke for at glæde de kære små…..? Mig, der absolut ikke er glad for at strikke rib….. Den er strikket i ensfarvet Opal, og så har jeg hæklet kanter på af hvid angora. Jeg har forsøgt mig med at strikke en rækker perler og en glimmertråd i lige før rullekraven.

Og så er der mit tovnings/filtekursuskursus…………….hold op et svineri med brun sæbe og vand over det hele. Det var sjovt at prøve, og der er mange muligheder i det, men jeg blev ikke sådan rigtigt grebet af det – måske mest fordi, vi ikke har et køkken, der er egnet til formålet, ej heller et bryggers. Måske til sommer, når alt pjaskeriet kan flyttes ud i haven……Jeg startede med at filte luffer i lys finuld – de er i hvert fald gode varme. Desværre kunne jeg ikke få filtet "skafterne" nok, så lufferne glider af.  Jeg må finde ud af at strikke eller sy en ribkant i – eller måske en fiks lille snor gennem ærmerne som børnene har??

Så filtede jeg en taske – den behøver vi vist ikke tale mere om, og dernæst gik jeg i gang med et halstørklæde i merinould (i bånd) i nogle suveræne grønne farver.  Det skulle hives ud i fine totter og lægges i tre lag på et stykke stof …..det gik også meget godt. Så skulle stoffet foldes henover, og så skulle jeg ellers bare klø på med varmt vand og sæbe. Første gang jeg kiggede til tørklædet, hængte det lidt fast i stoffet. "Nå", tænkte jeg, "det skal bare filte lidt mere". Så kiggede jeg til det igen…………og så hængte hele skidtet f…… fast i stoffet. Er I klar over, hvor lang tid det tager at få skilt sådan noget ad?!! Det var det sidste grønne merino, så jeg VILLE bare redde det. Det lykkedes sådan nogenlunde – der blev da et tørklæde ud af det. Jeg vil lige tilføje, det ikke var mig, der havde kvajet mig – stoffet duede bare ikke lige til formålet.

I går trodsede jeg min lungebetændelse (dum gjort er konklusionen i dag – hellere et par dage mere i sengen end at gå glip af noget, ikke?!) og tog til Sjællandske Fåreavleres julemarked i Den gamle Remise i København. Der var mange lækre sager, og jeg fik også hilst på et par webstrikkere, og jeg fik sørme også  lige nået et lyn-spindekursus af Bente T. Og nå-ja, et par indkøb blev det da også til…..

Der er 2 x 100 g merino til at spinde af. Tanken er, at jeg vil spinde en tråd af det ensfarvede og en tråd af det multifarvede (der er mere grønt i, end det fremgår af billedet) og så tvinde det sammen – hvad det så skal bruges til står hen i det uvisse. I øverste højre hjørne ligger noget brunt blue (ja, lidt selvmodsigende) face leicester, som skal spindes og strikkes til et halstørklæde – det er simpelthen så blødt og lækker. Og fingerdukkerne – ja, dem kunne jeg altså bare ikke stå for (og de er altså ikke til mig selv).

Jeg har ikke glemt min strikke- meme, men den må komme en anden dag.