Prøver lige, om jeg kan puste lidt liv i bloggen igen……der skal da vist en gang hjertemassage til (det var da i hvert fald lige før, jeg fik brug for hjertemassege, da jeg skulle finde “herind”, for jeg kunne ski da pludselig ikke huske, hvordan jeg loggede på).

Tusind tak for alle jeres søde kommentarer og mails i forbindelse med min mors død; det er virkelig dejligt at få så mange hilsner. Bloggen har ligget lidt i dvale, fordi….jah, hvorfor egentlig?! Jeg har vist bare været krævet andre steder, og jo længere tid, der er gået, jo sværere har det været at komme i gang. Og hvad sker der så? Jo, så begynder man at få små mails og hilsner fra folk, der er bekymret for en, fordi man ikke opdaterer sin blog. Blogverdenen er nu forunderlig….

Savnet af min mor er stadig stort, og jeg tænker flere gange om dagen på, at det og det skal jeg lige huske at fortælle hende og så “nå nej”. Det kan også føles lidt som om, det er en del af min egen identitet, der er forsvundet. Der er ting, jeg kommer i tanke om fra f.eks. min barndom eller noget om mine bedsteforældre, jeg gerne “lige” vil have svar på – men de svar er jo forsvundet sammen med min mor. I det store hele troede jeg, jeg havde accepteret, hun ikke er her mere, og at det var “ok”, men nu nærmer min fødselsdag sig med hastige skridt, og så føler jeg mig pludselig som et lille barn, der skal holde fødselsdag uden sin mor. Den har jeg så kringlet ved, at min fødselsdag bare skal forbigåes i stilhed (så stille det altså kan blive, når der er børn i huset, der går meget op i fødselsdage), men tankerne bliver vist lidt sværere at forbigå….

Ungerne har generelt taget det hele pænt, og pudsigt nok har det været Sofie, der har været mest påvirket på trods af, hun er den yngste. Måske er det fordi, hun reagerer på, hvordan jeg har reageret – alle, der har gidet høre på det (og som også dem, der ikke har gidet), har fået at vide, at “min mor er meget ked af det, min mormor er død” . Og det bette væsen udtrykker det nu meget rammende: “Mormor er død, øv-bøv”.

Ellers går livet stort set sin vante gang; der sker hele tiden noget på godt og på ondt. Vi har et barn, der har haft store indlæringsvanskeligheder i skolen pga. koncentrationsbesvær. Nu er der endelig blevet sat en diagnose på: ADHD, men en underart kaldet ADD (ingen vilde udskejelser men passivitet og apati) . Man skal lige vænne sig til tanken om at have et barn med et handicap, men det er sådan set mest en lettelse, at der er kommet en diagnose på, for nu har vi noget at agere udfra og handle på. Der bliver nogle kampe at kæmpe især i forhold til skolegangen, men dem kæmper vi gerne, mens vi prøver at abstrahere fra, at det åbenbart ikke er en selvfølge i den kommunale folkeskole anno 2010, at de børn, der har brug for hjælp, vitterligt får hjælp.

Vi har også fået dekoreret vores badeværelse på 1.salen….ufatteligt, hvad en 3-årig og en enkelt rød farve kan udrette i fællesskab på ingen tid….;o)

Vi har haft et efterår og en vinter med sygdom igen og igen og igen – hos både børn og voksne; nu gider vi snart ikke mere.

Snestorme har vi stort set ikke set til her i Nordsjælland (det begynder dog at ligne lidt her i skrivende stund).

Om der bliver strikket ting og sager? Jo, dét gør der….der bliver i hvert fald startet op på en masse ting – jeg kan godt se på strikkekurven, jeg har været temmelig rastløs det sidste halve års tid. Ting bliver påbegyndt, og så flagrer jeg videre til det næste. Det hænder da også, jeg får gjort noget færdigt. Jeg må hellere starte med at fremvise i det små, sådan helt bogstaveligt.

Babytøj er jo heldigvis et taknemligt projekt, og når vi så taler 4 tråde garn og pinde nr. 8, ja så er det virkelig “instant gratification”. Opskriften er fra Drops, garnet er Rasmillas yndlingsgarn og det er bare LÆKKERT – let og blød blanding af uld og bomuld. Trøjerne er på ingen måde klodsede i det på trods af pindestr., og til en størrelse 12-18 mdr., som her, går der kun små 120 g garn.

Line i Yndlingstrøjer 

Jeg strikkede først den lyserøde (farven hedder Hindbær) og “produktudviklede” så den blommefarvede med hæklede kanter og blomster (selve trøjen er i Lys Blomme og kanterne i Blomme). Knapperne er fra gemmerne – dét ka’ vi li’. Modellen er naturligvis niece-barnet.

Det må vist være nok i denne omgang….man skal jo heller ikke overdrive det der bloggeri ;o)

 

 

0 Responses to PUST…..PUST…..

  1. Fríða says:

    dejligt at höre fra dig igen, og at livet sådan set går den vante op-og-ned bane. det tager naturligvis tid at komme sig nogenlunde efter at en nær og kær er död, og sådan skal det også være, og man må tillade sig at tage den tid man nu behöver.
    dejlige små tröjer du har strikket.
    knus
    Frida, Island

  2. Ann says:

    Dejligt at læse nyt fra dig, Tina, og sikke søde jakker-kjoler-trøjer :wink:
    Jeg glæder mig til at høre og se mere.

  3. Tine says:

    Åh, hvor dejligt med et lille livstegn fra dig. :-)

  4. Ulla says:

    Det var godt at høre livstegn, jeg var ved at være bekymret. Fin trøje, rasmillas yndlingsgarn er superlækkert. Geilsk har det pt på udsalg.

  5. SanneB says:

    Hva’ søren Tante T….! Du er på banen igen. Det kunne en anden én lære lidt af…
    knus
    SanneB

  6. Tineke says:

    Godt at “se” dig igen, og så ovenpå sådan en hård tid. Jeg fik lige genkendelsesnikkerne fundet frem, da jeg læste om dit barn som har fået diagnosticeret ADD. Vi har et barn med lignende problemer, vi venter lidt endnu på diagnosen, men tror vi nupper H-et med. Meget gribende skrevet at børn som trænger til hjælp ikke er ensbetydende med at de får det i fokeskoleregi. Dét har vi snakket MEGET om hjemme hos os, og vores strategi har også været at prøve at abstrahere fra det. Engang i melem udråber man lige et aaaaaarh, og så på hesten igen :)

  7. Laila says:

    Kære Tina,

    Godt at du fandt vejen….

  8. Linda says:

    Jamen halløjsa! Godt at se et livstegn, og lidt strik…
    Også godt med en diagnose, det er rart at kunne sætte et navn på så man har noget at arbejde videre ud fra. Håber I har samarbejdsvillig folkeskole….
    knus Linda

  9. Annette says:

    Dejligt at høre fra dig igen… ja, ting tar tid…håber det bedste for jeres familie…

  10. søster Lisa says:

    I dag er det Tinas fødselsdag HURRA HURRA HURRA :party:
    Håber du får en god dag, selvom det er en svær dag uden mor.

  11. Lisbeth says:

    :strik4: Dejligt at høre livstegn fra dig igen. Og tillykke med fødselsdagen. Håber alligevel, du har en god dag. Glæder mit itl at se mere strik fra dig.
    KH Lisbeth :strik2:

  12. britt says:

    Kære, skønne Tina!
    Hvor er det dejligt at du krydsede barrieren og fik skrevet en post her. Superskønt med liv her.

    Og så det vigtigste: HIP HIP HURRRAAAAAAA!!!! Tillykke med fødelsdagen i går!!! Jeg håber du fik en helt igennem fantastisk dag!

    Mange kram,
    Britt

  13. lin says:

    Dejligt at have dig tilbage igen Tina.Jeg har skullet tage mig sammen til at skrive til dig i lang tid for at kondolere ( det goer man da stadigvaek derhjemme ikk?) men man udsaetter altid det der goer ondt paa en selv, og din beretning rippede op i nogle meget friske minder. Jeg er meget glad for at du fik de sedste oejeblikke med din mor. At du fik tid til at sige hvad du havde paa hjertet mens hun stadigvaek var der. Og bare det at hun ikke doede alene…… Og saa er du ikke helt alene. Du har stadig din soester til de der ” kan du huske….” og ” hvad var det nu hende der med de sjove stoevler hed” eller hvad ved jeg. Det lyder som du har et rigtigt godt forhold til din soester. Grib fat i det og hold fast.
    Velkommen tilbage Tina.
    Og eh…. kan vi faa se et billede af badevaerelset???????

  14. lin says:

    Ps hvad din foedselsdag angaar, saa proev at faa en anden til at holde den for dig. For selv lave en kage, saette lys i, taende dem, blaese dem ud og saa til sidst selv spise den..HRMMMMkedeligt. Saa er det hyggeligere at blive overrasket af en anden og hos en anden.
    Hej igen

  15. Kære Tina
    Hvor er det godt at se dig igen. Kan sagtens forstå at der har været bud efter dig andre steder fra, men dejligt at du fandt ind til bloggen igen. Også et stort tillykke med din fødselsdag forleden. Håber det bedste for barnet, men hvor er det urimeligt at det skal sådan en kamp at få den hjælp man har brug for. Knus,
    Lise

  16. ...... says:

    Mit navn det står med Prikker Pas på det ikke Strikker :strik2:

    gæk gæk……i en sæk :wink:

    hihi

  17. ...... says:

    Mit navn det står med prikker pas på det ikke strikker

    gæk gæk…… i en sæk
    hihi

  18. ...... says:

    mit navn det står med prikker pas på det ikke strikker :strik2:

    Gæk Gæk …… I en sæk

  19. [...] er set før, men udgaven her er til en dreng, så jeg har udeladt blomsterne, for sådan går jeg ud fra, hans [...]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.