Det er da det, det må være, når strikkekurven ser sådan her ud

Strikkekurv

og mappen med titlen  ”Opskrifter på ting, der skal strikkes snart” (“snart”, ha-ha) ser sådan her ud….

Idémappe

Nu er der ryddet op i kurven, og der lå faktisk indtil flere ting, der kun lige manglede af få hæftet ender. Normalt har jeg ingen problemer med at få overstået monteringen, men denne gang er der vist gået noget galt. En del af sokkerne er strikket under håndbold-VM for nylig, så jeg har nok bare lukket af, dumpet en færdig strømpe ned i kurven og derefter gået i gang med en ny.

Nu har jeg skuffen fuld af tykke ragsokker, men det passer jo meget godt med, vinteren kommer nu (har jeg hørt – her småsner det en lille smule nu). I rækken til venstre er det sokker strikket af Hjertegarns Raggsokkegarn, som jeg - heldige kvinde - har fået forærende. Desværre var der i 2 af de 4 nøgler, jeg har brugt, pludselig en knude, og så fortsatte farverapporten et helt andet sted. De ene nøgle havde tilmed sekvenser, hvor garnet slet ikke var gennemfarvet (se bare hælen her). Jeg opdagede det ikke, mens jeg strikkede (har måske noget at gøre med førnævnte håndbold ;o) ), men det ændrer ikke på, at sokker er bløde og varme, og jeg ved, jeg nok skal få brugt dem meget.

Ragsokker

Sokkerne øverst i højre side er strikket i hjemmefarvet strømpegarn (COOPs), og de blå-grønne er af ukendt oprindelse (= jeg ikke kan huske, hvad det er for noget). Og der lå også et par sokker i pastelfarver til Sofie, som kan komme ind under kategorien “unødvendigt strik”, da Sofie i bund og grund bestemt ikke mangler strikstrømper (det stakkes barn går jo i arvetøj fra de andre), men Katrine ville så gerne have, hun fik et par magen til dem, Katrine selv fik for nylig. Og hvad gør man ikke for de kære børn…?

Der lå også et fikst og færdigt halstørklæde, der kun  manglede at få hæftet 4 ender. Nu er det skyllet op og er kommet i brug, så nu skal jeg bare lige have det fotograferet en dag, så I ikke tror, jeg bilder jer noget ind ;o)

Tusind tak for alle de søde kommanterer om Pebbles (og Sofie for den sags skyld). Den bliver brugt flittigt, og i mit hoved spøger allerede flere farvemuligheder.

 

0 Responses to Overflow

  1. britt says:

    Well done, Tina!
    Ja, jeg spekulerer også på at lave tykke sokker – f.eks. dobbelt strømpegarn….så kan den da være at jeg også kan få has på nogle af de nøgler…hø hø….men de er fede at tusse rundt i nu, hvor det er koldt.
    Knus,
    Britt

  2. Lene Sophie says:

    Strikkekurven kan jeg godt nikke genkendende til, men mappen…… Du må da vist sende mand og børn på en lang ferie hjemmefra hvis du skal nå igennem den stak opskrifter !!!!

  3. Helle Holst says:

    Hold k… hvor er du effektiv. Jeg strikker stadigvæk på ET par ragsokker – og det har jeg gjort i ½ år nu :oops: Måske jeg bare skulle se og komme i gang……

    Knus Helle

  4. Ulla says:

    Imponerende produktion, hvornår finder du tid til at strikke med fem børn? Jeg har heldig, hvis jeg når op på 20 min sporadisk fordelt over hele aftenen. Ragsokker må jeg få afprøvet, så kan strømpegarnslageret blive formindsket lidt hurtigere…

  5. Linda says:

    hov, hvad laver alle de balloner her? Dejlig sokkeproduktion – de der hjemmefarverier vil jeg gerne høre lidt mere om ved lejlighed. Har noget af det der ustyrlige amerikanske pulver, som de bruger til saftevand, gemt godt så mine børn ikke drikker det. Uha, den mappe er fyldt… godt at cyberspace ikke fylder på samme måde ;o)
    kh Linda

  6. britt says:

    Jeg ved godt hvad ballonerne laver! TIIIIILLLLLYYYYYYKKKKKKKEEEEE med fødselsdagen – du søde, skønne væsen! Jeg håber du er blevet forkælet vildt og inderligt.
    Knus,
    Britt

  7. Karina says:

    Tror man skal ha’ sådan en kurv og sådan en mappe…….ligner da mit til forveksling! Altid godt at ha’ noget at strikke på – altid godt at vide hvad man skal strikke næste gang – eller de næste 1000 gange….drømme kan og skal man jo ind imellem.

    Lækre sokker du har lavet og ragsokker får man altså aldrig for mange af.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.