….eller måske skulle jeg nøjes med at skrive “alive”. Sygdom har huseret i Casa Kaos – siden starten af december har vi kun haft en lille håndfuld dage, hvor ingen har været syge. Juleaften havde vi to syge drenge, den ene nåede en gang febervildelser også. Og vi sad bare og småfniste af ham, da han kom ned fra sit værelse, for vi troede, han (igen) gik i søvne, men det var kun lige indtil en af os fik rørt ved ham, så gik det op for os, det ikke var spor morsomt.

Nytårsaften havde vi to syge piger, og i perioden fra d. 12. december og fremtil nu har børnenes far haft ikke mindre end 3 sygdomsperioder af en lille uges varighed hver og har kun nået at være på job halvanden dag (han har dog også haft lidt ferie).

Det har nærmest været spild af penge at betale til børnehaven i denne måned, for Sofie har kun været der en 2-3 dage, og den ene dag var kun en halv, for hun blev sendt retur over middag, fordi hun kastede op.

Jeg er sluppet med en gang snot og en enkelt dag med en kanon hovedpine og noget, der lignede et anfald af sovesyge. Jeg præsterede at sove 8 timer mellem kl. 7.30 og kl. 16 !

Nu orker vi snart ikke mere sygdom – man bliver træt helt ind i sjælen….Heldigvis hjælper det jo rigtig meget på humøret, når ungerne har lavet morgenmad, når man står op (kunne godt høre, der blev tiske-hvisket lidt rigeligt, og at der skete ting og sager i køkkenet), og når man så finder sådan en seddel her under sin tallerken:

Morgenbrev

Der ER også blevet strikket lidt, for bare det at ens mor sidder i ens ben-ende, når man er syg, gør jo nærmest underværker for helbredelsen. Sofie har fået sig en lille Fiona-tunika. Design og opskrift er Rasmillas aka Sanne B, garnet er Supersoft i farverne Topaz og Marlin fra Marianne Svit (74 g - garnet altså, jeg ved ikke, hvad Marianne vejer ;o) ). Den er et hit hos Sofie, som lige pt. er en meget bestemt dame, hvad påklædning angår (også hvad påklædning angår….suk).

Fiona

Nytårsforsætter ?? Jah….indtil flere af dem er allerede røget sig en tur (“Opdatér bloggen noget oftere, Tina”….ha-ha, min bare). Det der med at få besvaret div. mails, få opdateret galleriet her til Chance-strikkeren (og jeg kan i øvrigt heller ikke få skidtet til at virke), blive lidt bedre til at lægge en kommentar rundt omkring på bloggene (for det er nu så hygggeligt at få en hilsen, ikke?) osv. osv, ja, det er allerede sakket langt bagud. Jeg er i det hele taget temmelig langt bagud mht. bare at få læst blogge.

Men, men, men jeg har sørme fået gjort status over mit garnforbrug i 2008. Alt i alt har jeg strikket af lidt mere end 13 kg garn. og jeg kan se på min liste, der er en del projekter, der aldrig er endt her på bloggen, men det kan være, det kommer. Så har jeg i hvert fald ikke fået lovet for meget….

Af de godt 13 kg har 2799 g været strømpegarn fra lageret og 7260 g (+ lidt, jeg ikke har fået vejet) har været andet garn fra lageret (flere detaljer her på Brug dit garnlager-bloggen). Jeg pudser lige glorien – og håber, jeg ikke bliver ramt af Janteloven ;o)

 

21 Responses to “Alive and well….”

  1. Line says:

    Sikke nogle dejlige unger.

    Og hvor er Fiona blevet fin.

    Knus

    Line

  2. Mette says:

    Den seddel fra Jacob og Louise er altså for dejlig. Den morgenmad smagte dig uden tvivl. knus Mette

  3. Svit says:

    65 kg – alt incl. :biggrin:

  4. Lene Sophie says:

    Blev sådan helt rørt over Louise og Jakobs seddel. Mine har selv om jeg har ligget på langs enten langt sig ind under min dyre for så at overtage den eller råbt på service i en uendelighed. Ja ja man kunne jo have opdraget dem lidt bedre.
    Fiona er bare så sød overvejer også at købe mønstret. Og sikken et garnforbrug du har haft, er da helt misundelig. Måske skulle man snart få støvet strikkemaskinen af så Sofaløven kan få et par sokker.. :lol:

  5. Laila says:

    Hatten af for dit garnforbrug og sä meget fra lageret! :strik3:

    Det er bare træls med sä meget sygdom, det suuuger alt kraften ud af een. jeg sender dig lidt god karma, for det kan du vist trænge til.

    Laila i Schweiz

  6. Tineke says:

    Nøj, sådan en omgang, håber snart I alle bliver friske, sikke nogle skønne unger.

    Og WAUW, så meget du har strikket fra lageret, bare super!

  7. Helle Holst says:

    SKØN Fiona!!!!
    Nu hvor jeg har set din ved jeg pludselig, at jeg er NØDT til at lave sådan en til Maria. Og så håber jeg bare på at hun bliver ligeså glad som Sofie – hun er nemlig også en dame med meget bestemte meninger:o)

    Dejligt at du er tilbage!
    Knus Helle

  8. britt says:

    Åhhh, suk – rigigt god bedring til jer alle! Kan da godt forstå du fik sovesyge…du har da været udmattet.
    Fiona (og hende indeni) er skøn! MÅ bare laves.
    Og så er jeg dybt imponeret over din garnforbrug i 2008 – det’ da godt nok imponerende….især sokkegarnet…..
    Knus,
    Britt
    ….vi ses om lidt, ikk!

  9. Kate says:

    Du er en rig kvinde … de unger er mere værd end guld.

  10. Lene Z. says:

    Ved første billede ville jeg have skrevet noget om de skønne børn og ved det næste var tanken, at dine børn i den grad ligner dig – men så var det lige jeg kom til at kigge på begge bemærkninger sammen, så jeg tror nok, at jeg bare dropper at kommentere.

  11. Ellen says:

    Whauww – 13 kg. Respekt. Og jeg som var stolt af mine 10…
    Hvor har du nogle søde og betænksomme unger – men bliver så varm indeni, når man læser sådan noget. Men får man ikke de børn, man fortjener? ;-)

  12. Vigdis says:

    Herlige bilder av ungene :love:

  13. Linda says:

    Som altid, gang i den…. Hun er en lille sveske, hende Sofie. Hvad fejlede drengene, bare influenza? Magnus og Fie havde febervildelse da de havde mononucleose, det var bare for vildt! de troede geder bed i fingrene, at der var edderkopper inde i dem og hørte stemmer ude i gangen. Virkelig spooky! hvor var det hyggeligt i søndags!
    kh Linda

  14. Dorte says:

    åh, jeg bliver rørt over at høre om dine børns omsorg for dig – hvor er de søde ! Du må endelig gemme brevet og tage det frem i ny og næ !

  15. Rileniene says:

    tadalafil cialis from india You can take Levitra with or without food, but a high-fat meal may delay its effects Zucchi, 2019

  16. unsence says:

    lasix 20 mg FDA Grants Accelerated Approval to Pembrolizumab for Advanced NSCLC

  17. LineDiany says:

    cialis 5mg By virtue of this principle, the body responsible for setting the punishment must enable the athlete convicted of doping to benefit from the new provisions, assumed to be less severe, even when the events in question occurred before they came into force

  18. seishoria says:

    Bottom, Effect of normalizing arterial pressure with triple therapy on autoregulatory behavior in angiotensin II infused rats п»їcialis

  19. SAXYICOCA says:

    buy cialis without prescription l GT and h GT low and high dose of green tea extract, respectively

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.