Økologi – og glædelig jul
Så blev det endelig DAGEN – men der er lææææænge, til det bliver aften, er der nogen, der synes her i huset ;o)
I går havde min svigermor fødselsdag, så hun blev begavet med en cardigan i sandfarvet, så den kan bruges til stort set alle farver bukser/nederdel. Garnet er en økologisk blanding bestående af 90% bomuld og 10% alpaca. Da jeg var færdig med den og skulle skylle den op, virkede det som om, den var “coated” med et eller andet, for jeg kunne slet ikke “drukne” den – den blev bare ved med at flyde ovenpå vandet. Men garnet burde jo ikke være behandlet med noget, når det er økologisk – gad vide, om det er alpaca’en, der gør det? Opskriften er i øvrigt fra Drops – jeg har bare lavet ærmerne lidt længere (og fordelt udtagningerne).
Så er der Jakobs julegave, som er et Spidermantæppe - det er også øko, men mere som øko i ØKO-nomisk ;o)….garnet er nissegarn i ren acryl, og det koster jo nærmest ingen penge. Acrylgarn er ellers ikke lige mig, men de rigtige farver lå lige på lager (jeg ved godt nok ikke lige helt, hvorfor jeg har så meget nissegarn (og slet ikke i blåt) - jeg må have arvet det på et tidspunkt).
Jeg har i anfald af et eller andet (måske momentan sindssyge?) lovet alle ungerne, de kunne få hver deres strikkede eller hæklede tæppe, for der er kamp næsten dagligt om det lyserøde tæppe, jeg strikkede til Sofie i sin tid. Jeg kan slet ikke få taget et ordentligt billede af Jakobs, men det er altså både en rigtig flot blå og en rigtig flot rød, der er brugt.
Opskriften er fundet her – og er ikke fulgt slavisk…..
Nu skal de sidste gaver pakkes ind, træet mangler lige lysholderne, der er lige lidt vasketøj, og så står den ellers på julehygge og madlavning, og med lidt held kan jeg måske redde mig et kvarter til blogsurfing. Og så er sikringerne selvfølgelig fundet frem, hvis nu jeg skulle finde på at fastholde traditionen med at mørkelægge huset, mens der er Disney Juleshow i fjerneren….
I ønskes alle en rigtig glædelig jul ;o)
PS Strømpegarnet er fundet – der var en (“den” er ikke særlig høj, og det var ikke en nisse), der havde sorteret mit strømpegarn for mig, så det var lagt i posen med de blå, grå og grønne strømpegarner….
0 Responses to Økologi – og glædelig jul
Leave a Reply Cancel reply
Lidt om mig
Chance-Strikkeren er primært en blog om min interesse for strik, syning, spinding og fibre i al almindelighed. Samtidig er den også en blog om mit liv med 5 børn, og hvad der dertil hører.
Navnet Chance-Strikkeren er valgt, fordi man i et hus med megen leben, må gribe chancen for at få strikket, når den byder sig.
Galleriet
Hvem er online
- 0 Medlemmer.
- 2 Gæster.
Stats
Gæster i dag: 350 Gæster i går : 458
Glædelig jul til dig og dine. Jeg nyder dine skriverier, kommenterer ikke så meget, men trækker på smile båndet når jeg læser om dig og dine børn, det bringer minder frem om dengang mine 4 var små. Nu er den yngste 12 og så ser julen anderledes ud.
Hej Tina og familie.
I ønskes en rigtig glædelig jul. Håber I får en dejlig aften, stille og roligt. Hils Lisa.
KH Hanne m/ familie.
Kære Tina
Håber at I havde en rigtig skøn aften igår – og at resten af julen må både på hygge og strikketid i rå mængder.
Knus Helle
Både eller byde …. Ja det var da tre rigtige ud af fire
Knus Helle
Glædelig baghjul! Nydeligt tæppe! Jeg har også lovet tæpper til de store…. momentan sindsyge må være den rigtige betegnelse.
Godt du fandt garnet, wauw, har du dit garn sorteret efter farver
kh Linda
Og rigtig glædelig jul til dig også!!
Som altid imponerer du med din gaveproduktion!
Knus,
Britt
Glædelig jul
SEJT tæppe til sønnike
Rigtig godt nytår til jer alle i Nivå fra os i Hørsholm. Håber, vi kan mødes til en strik-in i 2009.
Glædelig Jul og Godt Nytår. Fedt tæppe – det har jeg også kigget på, men har ikke helt ville kaste mig ud i det, selvom jeg tror det ville gøre stor glæde hos nevøerne.
Stine
Hej Chance-strikker Ønsker dig en rigtig god bedring.
Jeg er rigtig vild med dit Spiderman Tæppe. Det ligner rigtig meget
det Stjernesjal jeg har eftersøgt i et stykke tid, Ved hjælp fra Merete har jeg fundet opskriften. Men nu vil jeg også lige kigge på din opskrift.
Hilsen Lizzi