men så må man jo tage en hue på…

(og så havde jeg da vist lige et lille udfald på et par uger eller tre….)

Først et sæt med hue og pulsvarmere. Pulsvarmerne er også set hos Lise, og da jeg sad og strikkede på dem, slog det mig, man måske kunne bruge mønstret til en hue, så jeg har fiflet lidt. Jeg endte op med at fortsætte hulmønstret op i en spids, da det ellers blev en helt forkert overgang fra mønster til det glatstrikkede.

Så er der en Odessahue til min mor, strikket i en tråd sort Arwetta og 1 tråd sort kidmohair (o-la-la….hele 12 g kidmohair fra lageret !!)

Odessa

Og endnu en hue til min mor – 1 tråd strømpegarn af Uldgårdens egen import (og dét vender jeg lige tilbage til) og 1 tråd Kido-multi fra HP (og her er begge dele fra lager, wouw

rødlig hue

(og jeg trænger til at få klippet pandehår…)

Til sidst: en hue af de seje – til de seje – nemlig en Pokéball-hue (opskriften er hentet her - (Ravelry-link)). Den er til Jakob, som bare blev så glad for den, da den var i pakkekalenderen forleden. Den er udelukkedende strikket af Karisma fra resteposen (og det er i øvrigt Louise, der har den på på fotoet).

Pokéball-hue

Tilbage til strømpegarnet i den rødlige hue – lad os starte med det positive: farven er rigtig flot….og så kan jeg vist ikke finde på mere pænt at sige om dét garn….- strømper egner det sig i hvert fald ikke til. Jeg har i sensommeren strikket et par Merino Lace Socks fra “Favorite Socks” og på trods, af jeg måtte et halvt pindenummer ned i forhold til, når jeg normalt strikker strømper, så er det noget tyndt og slasket noget, og sokkerne holder slet ikke faconen.

Fordelingen af uld og ”plastik” samt løbelængde er nøjagtig som de “normale” 4-trådede strømpegarner, men alligevel er det noget tyndere, hvis man lægger en tråd op af hver ved siden af hinanden. Og så skal der altså ikke meget til for at hive det over. Så kan jeg vist ikke finde på mere brok…..lige nu….og så ellers bare konstatere: man får, hvad man betaler for….

Merino Lace Socks

Status hos Fam. Kaos:

- Vi klarede os uden indkøb af toiletpapir (jvf. forrige indlæg) - hurra for køkkenruller. Så kan man jo altid overveje, om man skal føle sig højrøvet eller bredrøvet, når man sidder med et stykke papir i den størrelse ;o)

- Jeg har haft 3 syge børn - og derefter en syg mand

- Jeg har været på overlocker-kursus….og forlist den plade, der sidder foran kniven. Hvis lige dén plade ikke sidder på, kan skidtet ikke køre (af sikkerhedshensyn, så man ikke får fingrene i kniven) !! Skod….

- Vi klarede jordskælvet i vores vanlige kaosstil. Jeg vågnede ved, at min seng var noget urolig, og samtidig lå jeg med ryggen til Hr. Chance-strikker og i den der mærkelige tilstand, hvor man hverken er rigtig vågen eller rigtig sovende, lå jeg og tænkte, om han dog for h….. ikke kunne ligge stille, for jeg kunne altså godt sove en halv time til !

Så satte jeg mig op i sengen for at tjekke,  hvad klokken var (uret står på gulvet på det modsatte side af min seng, så jeg skal lige læne mig ind over Hr. Chance-strikkers seng for at se det), og idet jeg lagde mig igen, blev jeg spurgt, om jeg havde hørt noget. “Næh…jeg skulle bare se, hvad klokken var”, og så lagde vi os til at sove igen, selvom en vis Hr. Chance-strikker var ret imponeret over, jeg kunne få sengen til at banke ind i væggen og rørene i radiatoren til at larme, bare fordi jeg lænede mig ind over hans seng….

Da jeg så stod op, tjekkede jeg nyhederne på nettet og læste om jordskævlet og tænkte “nej, hvor spændende” – uden overhovedet at lægge 2 og 2 sammen. Det var først, da jeg afleverede Sofie i børnehaven og en af medhjælperne spurgte mig, om vi havde mærket jordskælvet, for deres seng havde hoppet og danset….og SÅ faldt 10-øren pludselig. Ja, ja – det går ikke for hurtigt om morgenen i mit hoved….!!

Og så bliver der ellers skrevet ønskesedler i det lille hjem. Louise kom forleden og spurgte, om jeg ikke kunne skrive “Tar-ké tat” på hendes liste…..”Æh, Louise, det ved jeg ikke lige, hvad er?”. “Det er noget musik” – det hjalp mig ikke meget, så jeg spurgte, om hun ikke kunne synge noget af det for mig. Og så begynder poden at synge: “My heart is numb, has no feeling…….”. Så nu ved jeg, at “Take That” bliver til “Tar-ké-tat”, når man er 8 år og selv læser sig frem til tingene.

 

0 Responses to Der er koldt på toppen

  1. Ha-ha den cd må hun da have i julegave.

  2. Ulla says:

    :party: Så må du ud og shoppe CD..
    Skønne huer, jeg er især vild med din Poké Ball… Tina underholdningsværdien på din blog er altså på højde med Yarn Harlot!

    psssst mellem os to, jeg har faktisk pokemoné diamond på min Nintendo DS :angel:

  3. Lise says:

    :razz: Go’ idé med huen Tina, den må jeg prøve at efterligne. :angel:
    Og så er her jo altid underholdende læsning når man kommer forbi, bliv endelig ved med det. :love:
    KH Lise

  4. Helle Holst says:

    Super sej Pokéball-hue – den må jeg sørge for at Kristian ikke ser for ….. Så vil han tigge og jeg har bare ikke tid lige nu:o)

    Knus Helle

  5. britt says:

    Fede huer – især den der Pokemon hue – uha uha den vil hitte her i huset…har bare ikke liiiige det rigtige garn….øhmenøm….må lige tjekke det mere ud…
    KH Britt

  6. britt says:

    Kæreste Tina – nu er der også en award til dig – se min blog.
    Knus,
    Britt

  7. Linda says:

    Fedeste huer! Åbenbart er det kun os, der lå på det tidspunkt, der har mærket jordskælvet. Jeg lå og smådøsede og tænkte at nu havde Sofie vist fået et hysanfald over et eller andet og hold da op hvor hun trampede i gulvet, sengen rystede jo helt! Magen gik rundt nedenunder og lagde overhovedet ikke mærke til det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.