Forbudte indkøb….
Når man nu ligefrem kan blive kørt fra Djævleøen og til Kolding/BC Garn og derefter til Fredericia/Hobby- og håndarbejdsmesse, så er man da nødt til at slå til, er man ikke? Og når man nu ER af sted, så er man da også nødt til at købe lidt ind, selvom det egentlig er forbudt at købe nyt garn – ER MAN IKKE?!
Der lå altså ting, jeg bare måtte eje…..hos BC Garn var der bouclé med glimmer i….og det kostede kun kr. 100,- pr kg….og det lå der lige i mine pigers farver….så måtte jeg altså bare….Der var tyk lækker naturfarvet uld, og vi manger altså virkelig luffer, ligesom jeg virkelig, virkelig mangler de der Green Autumn-vanter fra Vogue Knitting – og der var altså den flotteste koks Shetlandsuld til kun kr. 39,- pr 100 g, der lige ville passe i farven til min nye jakke….og der var Arwetta med 10% rabat, og jeg står lige og mangler Arwetta til biiiiiip (julegave – man ved jo aldrig, hvem der læser med). Og en spole med godt og vel 700 g uld (tykkelse 6/2) til kr. 42,-….jamen, kan man lade sådan en ligge….? Der kan jo blive 2 trøjer af sådan en spole, og der er med garanti et pigebarn her i huset, der kunne tænke sig en orange trøje på et tidspunkt. Der er garn for omkring kr. 300,- og bare for at sætte prisen lidt i relief, så måtte jeg give en 20′er for en kop the på en rasteplads undervejs.
I Fredericia fandt jeg det hæfte fra Sandnes, som jeg også virkelig manglede, og så er man jo nødt til at købe garn samtidig, ikke? Og strømpegarnet i flotte lilla, orange og pink farver……jamen, sådan et nøgle ejede jeg jo ikke i forvejen – og desuden passer det perfekt til den orange spole fra BC ;o)
Nå, mon det er lykkes mig at retfærdiggære mine indkøb for mig selv nu? ;o)
Der var ting, der ikke kom med hjem, men som godt kunne finde på at flytte ind på et tidspunkt – f.eks det her tørklæde i Norogarn, eller hvad med ”Rundt regnet” fra Geilsk – der var jo andre, der havde den på på messen og bare så stanggodt ud…
Og bemærk lige – 2 indlæg på 2 dage….det er i ren eufori over, jeg er tilbage på min egen pc nu ;o) Nu skal jeg “bare lige” have kæmpet mig gemmen godt og vel 1000 blogindlæg, der ligger og venter under mine RSS-feeds….
0 Responses to Forbudte indkøb….
Leave a Reply Cancel reply
Lidt om mig
Chance-Strikkeren er primært en blog om min interesse for strik, syning, spinding og fibre i al almindelighed. Samtidig er den også en blog om mit liv med 5 børn, og hvad der dertil hører.
Navnet Chance-Strikkeren er valgt, fordi man i et hus med megen leben, må gribe chancen for at få strikket, når den byder sig.
Galleriet
Hvem er online
- 0 Medlemmer.
- 2 Gæster.
Stats
Gæster i dag: 354 Gæster i går : 458
Uh, det der boucle med glimmer havde jeg også kigget på. God strikkelyst
Selvfølgelig var du nødt til at købe noget garn når nu du var afsted. Andet ville da være for kedeligt og ikke til at holde ud :-) Man ved jo heller ikke lige hvad man står og har brug for næste gang man får lyst til at begynde på noget nyt, vel!
Den der vest fra Bente er da vist et must på et tidspunkt. Den kan da vist gå til alt og ser rigtig fin ud. Har lige lidt andet der skal strikkes først siger min samvittighed…..
hmmmmmmm nnjjjjjaaaaa…. og hvad er det så lige de der blå bundter, der ligger th???? ja, jeg spørg bare….
@ Bente – det er også bouclé. Jeg har et lyserødt barn og et blåt barn /Tina
Tak for en malende beskrivelse. Vejen til garnhimlen er brolagt med gode undskyldninger
Jeg valgte den nemme løsning, at blive hjemme
Altså, Tina – på festivaller gælder særlige regler – nemlig ingen regler! Og så behøver man ikke retfærdiggøre nogetsomhelst – der kan man fint lade ha’ sygen hærge. Herlige ting du kom hjem med….de bor helt sikkert bedst hos dig.
Skønt at du atter er blevet egen-Pc-bestyrer.
Knus,
Britt
Det er da klart at garnet måtte med hjem, store fristelser hos BCgarn…faldt selv i, men ikke ret meget…
Dejligt at møde dig igen på Messen…håber vi snart ses igen…
Er i fuld gang med RundtRegnet…
kh
Annette
Hej Tina
Sikke en dejlig tur I har haft. Jeg skulle også have været med, men matte desværre aflyse. Men jeg glæder mig allerede til næste år.
Merete
Du er blevet tagget og opfordres til på din blog at berette om seks af dine særheder.
Her er reglerne:
Link til din tagger.
Nævn reglerne i din blog.
Fortæl om seks af dine særheder.
Tag seks andre bloggere.
Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget.
ha! Det orange på rullen kunne jeg heller ikke stå for. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal bruge det til, men jeg ser sådan på at, at skulle jeg bruge en kontrast i orange senere hen, så ville det koste det samme for bare ét nøgle. Det skal nok blive brugt.
Arwetta er fantastisk blødt og drøj i brug. Det er et af mine foretrukne til strømper, og så fås det i et hav af farver. :-)