Der er håb forude….

….min egen pc burde være oppe at køre igen inden længe. Jeg glæder mig som et lille barn til at komme “hjem” igen, så jeg er fri for at låne ungernes pc’er, og til at jeg igen har adgang til fotos og de programmer, jeg plejer at bruge. Og ikke mindst at få alle min feeds igen (selvom jeg dårligt tør tænke på, hvor mange blogindlæg jeg mon mangler at få læst rundt omkring).

Vi fornøjer os stadig med indkøb på cyklen – de fleste dage går det godt…. forleden var ikke en af de dage… Jeg fik selvfølgelig købt lidt mere, end der egentlig kunne læsses på cyklen, men hvad – hvis bare man trækker, så går det jo nok, ikke? På vej ned ad en af bakkerne bliver jeg pludselig overhalet af en honningmelon, eller rettere to. Det var såmænd bare den af mine poser, jeg havde sat i Sofies cykelstol, som pludselig havde besluttet sig for at stå af. Og nu var cyklen jo temmelig læsset, så jeg måtte pænt sætte alle de andre poser ned på jorden, før jeg kunne komme til at jagte mine honningmeloner. Hvis jeg ikke vidste det før, så ved jeg i hvert fald nu: runde ting triller….. !! Og så var der vist nogen, der fik sig et billigt grin af at se mig fjumse omkring.

I Superbest i går var der til gengæld ikke meget at grine af. Jeg havde Katrine og Louise med nede og handle, og da vi nåede frem til kassen, var båndet tomt, og der stod en dame med sin vogn lige der, hvor man plejer at betale. Jeg begyndte naturligvis at lægge mine varer op, hvorefter hun hvæsede, om hun ikke lige kunne få lov til at blive færdig. Jeg var kommet fra den venster side af kasselinien, og hun stod til højre for kassen, og eftersom båndet var tomt, og hun stod, hvor hun stod, og jeg ikke kunne se bunden af hendes vogn, ja så troede jeg jo, hun skulle til at betale.

Jeg sagde pænt undskyld, og at jeg ikke havde set, hun havde flere varer. “Ja, så må du jo være blind”…..det kan da godt være, jeg er blind, men jeg taler i det mindste pænt til mine medmennesker !! Jeg skulle have stukket hende en 20′er til at købe en kage for, for man må da trænge til noget at forsøde sit liv med, hvis man kan være så s…sur en helt almindelig torsdag eftermiddag !

Her bliver stadig strikket – i forgårs strikkede jeg “lige” halvandet ærme. Det lyder flot, ikke? Men tykt garn, “størrelse Louise”, 20 m forneden på ærmet og pinde 10, så bliver det til noget. Lige nu ligger den til tørre. så fotodokumentation må vente.

Det her er en Geilsk-wanna-be. Det er en fusionering af to af Bente Geils opskrifter, nemlig den allesteds nærværende Overslyngel og så Tankestreg, som  jeg tidligere har strikket til Sofie. Jeg har regnet lidt og snuppet lidt hist og pist, og sådan fik Sofie sin helt egen Slyng(el)veninde ;o)

På billedet er den ca. str. 2 år…..det er den ikke mere. Den smuttede ved en fejl i maskinen her i eftermiddag og videre ind i tørretumbleren bagefter, for at det ikke skal være løgn ! øv….

Hmmm….det blev vist et lidt langt indlæg….