……sagde det, og så havde vi fanget en ordentlig krabat af en mus (10 g til, og den havde været en rotte !!). Da der ikke var den store stemning hos børnene for en dissektion af fangsten, røg den i skraldespanden. Fælden er sat op igen – det kunne jo være, den har taget familien med.

Jeg er jo “kommet til” at melde mig til “Brug dit garnlager 2008“, og det har afstedkommet en oprydningsbølge i gemmerne rundt omkring. Der dukkede blandt andet 5 par igangværende sokkeprojekter op !! Det er f…. pinligt (men det forklarer jo selvfølgelig, at jeg har syntes, jeg manglede strømpepinde). Nu er der dømt færdigstrikning, inden der tages hul på nyt sokkegarn – sokkegarn skal der i øvrigt forbruges 2 kg af i løbet af året iflg. de regler, jeg selv har sat. Hvad har jeg lige tænkt på….??!!

Første par af de 5 ER færdige nu (parret yderst til højre) - og hold k…, hvor er de grimme. Jeg kan slet ikke forlige mig med den rødbrune/hvide mønsterstribe, og det er nok derfor, de er strandet lidt (“lidt” ha-ha…de blev startet i 2005, da Webstrikkerne kørte ny strømpeopskrift hver måned).

Den ene var faktisk strikket helt færdig og havde fået hæftet ender og det hele. Den anden havde ribkant og et par omgange af mønstret. Jeg trævlede op, så jeg var tilbage ved ribkanten, så jeg var sikker på, jeg fik mønstret rigtigt. Og så tog det ikke en aften at strikke den færdig – det går jo dejlig hurtigt, når det er 6-trådet strømpegarn. Hvor er det bare tåbeligt, jeg ikke har fået gjort det noget før. Nu ligger de og skammer sig i skuffen, men de fylder i det mindste ikke op som halvfærdigt projekt.

Muslingemønstret kan jeg rigtig godt lide – selvom det selvfølgelig er svært at se i alle farverne -, så det er ikke utænkeligt, jeg strikker dem i en ensfarvet variation. Egentligt gør langt de fleste mulfarvede/-mønstrede/-stribede strømpegarner sig vist bedst i glatstrikkede sokker, men det kan godt blive en kende kedelige at strikke i længden…..

3 par sokker januar

De to andre par er til Rasmus (str. 43). De blå er i noget Fortissima, som til forveksling ligner “Opal Berries“, og den gule/brunlige er i “Opal Brasil”. Og igen-igen-igen var det et Opal-nøgle med en knude i, og tilmed er mønsterrapporten omvendt efter knuden; det er også set før. Rasmus var ligeglad, så det valgte jeg også at være. Alle 3 nøgler er lagervarer, så hele baduljen ryger i garnlagerprojektet.

Ellers har jeg været kreativ sammen med Katrine, det vil sige, jeg har mest ageret støttepædagog. Hun har nogle koncentrations- og koordinationsproblemer, der skal arbejdes med, så det er om at finde projekter, hun tror, vi laver, fordi det er sjovt, men som i bund og grund har en anden hensigt. Her har hun selv klippet stof ud efter mine streger, og hun har selv betjent symaskinen efter mine dessiner. Der er en til Louise, en til bedste-veninden og en til Katrines matematiklærer. Koncentrationen holdt, og det var den succesoplevelse, jeg havde håbet på. Sømmene er ikke helt lige, men funktionaliteten fejler heldigvis ikke noget…..Hun ville så gerne have, jeg satte billedet på bloggen, så det gør jeg naturligvis.

 

0 Responses to “SMÆK”….

  1. Douglas says:

    Hej Katrine.

    Har du virkelig syet de 3 ting helt alene?
    Jeg synes du er meget dygtig for de er rigtig flotte.

    Hilsen fra din gamle ven
    Douglas

  2. Mette says:

    Kære Katrine.

    Hold fest, hvor er du god, Katrine! Du er dygtig.

    kærlig hilsen
    Mette

  3. Linda says:

    Sikke en god ide (altså også den med at gøre tingene færdige) med lidt sykoordinering, det skulle vi måske også øve. Ligeud sømme er nok noget lettere at starte med, end den blæksprutte jeg havde i tankerne. :geek:
    Hø, der er sandelig ikke noget galt med at have strikket en næsten %, mange bække små gør en ornli syg å. Hør hvad laver smiley strik 1, vinder den garn op?? eller strikker den sokker?
    ses vi mon torsdag i Bette?
    kh Linda

  4. Louise says:

    Jeg har det på samme måde som dig, med glatstrikkede strømper Gaaaaab

    Men hvad med at prøve de der rainbow sokker fra magknit, til det mønstrede garn – De er lidt sjove at lave.
    Du kan se et par på min blog

    Kh Louise :strik4:

  5. hanneb says:

    Smææk, håber du fanger resten af musefamilien også. De kan vist også godt li’ at rode rundt i garn, så det bliver godt at komme igang/af med lageret :scary:

  6. Helle Holst says:

    Kære Katrine

    De er bare rigtig flotte fine lommetørklæde holdere – Wauvvvv du er god !!!!

    Kh. Helle

  7. Britt says:

    Fa… godt I fik nakket den mus/rotte.
    Kan godt forstå at Katrine er stolt af dem – godt gået!
    Og så er det i øvrigt ganske utroligt hvad der er slæbt hjem af selvstribende strømpegarn…uuuuhhhhhaaaaa….Men 2 KILO – det er da lidt af et mål….der går vel 60-70 gram til et par….det er…bum bum bum….dælme mange sokker! Men hvis ikke skulle kunne så ved jeg ikke hvem.
    Knus,
    Britt

  8. Vivian says:

    Mange hilsner til hende den søde sy-stjerne, hun må også gerne lave noget til mig! :-)

    Når du så’n bliver færdig med dit 2-kilos strik vil det så være rigtig tydeligt at der er forsvundet noget fra lageret…??? :evil:

  9. GULP – sokker af 2 kg. garn! Der bliver sgu lidt at se til, men forhåbentlig ingen kolde fødder i familien og omgangskredsen *S*.
    Godt du ikke tog et billede af den der muse-rotte og offentliggjorde den, så havde jeg fået mareridt.
    Godt gået Katrine – du kan sagtens begå dig med en symaskine.

  10. Karen-Ditte says:

    Kære Katrine
    Sikke en snilde du har – jeg ved at det ikke er ret mange børn der får lavet så flotte ting som de tre du viser frem her. Det er faktisk ikke så svært at sy tøj til sig selv, feks i fleece, ved jeg fra min datter på 12 der har haft sin helt egen symaskine i 2 år nu.
    Hilsen
    Karen-Ditte :bravo:

  11. susan says:

    Hej I to kreative.
    Hvor er det flot syet Katrine, hvis du/I får lyst til lidt større projekter er bogen “Rigtige piger syr selv” rigtig god. Kan lånes på bilioteket er vist ikke i handlen mere.
    Jeg har syet rigtig meget tøj fra bogen, sammen med pigerne i den klub jeg arbejde i, engang.
    Så er der ellers bare tilbage at sige, tak for i går, det var rigtig hyggeligt. Håber at du kom godt hjem, det gjorde jeg.

  12. Britta S. says:

    hej.

    Kig lige på min blog – jeg har givet dig en award :-)

    B

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.