- er faktisk også julegaver – de nåede bare ikke lige med i sidste indlæg. Et par sokker af de helt almindelige til min mor i lilla nuancer. Sofie har leget med banderolerne til garnet, så det er ikke helt godt at vide, hvilket mærke det er. Kært barn har vist mange navne.

Til min mor har jeg også strikket “Enes Scarf” fra bogen Scarf Style (jeg har strikket det før). Denne her gang har jeg strikket i HPs Kido Multi; der er kun gået knap 3 nøgler af 25 g. Når først kanten er strikket, er det de samme 2 mønsterpinde, der går igen (og igen…..og igen….). Sjalet bliver også mit december-bidrag til “12 projekter“.

Jeg har virkelig forsømt mit galleri siden en gang i august sidste år (der kom vist “noget” på tværs), men nu har jeg fået sorteret alle billeder fra 2006, og jeg har oprettet et galleri for 2007 alene. Undervejs dukkede der også billeder op af ting, der aldrig har nået bloggen: 1 hæklet sjal, 1 valket taske, 1 grøn fleece trøje, 1 petrol fleecetrøje, 3 bundter hjemmerul (1 rødt, 1 pink/lilla og 1 grønt/vinrødt), og ikke mindst et Icarus-sjal (fra Interweave Knits), jeg strikkede i sommer til min søster til hendes fødselsdag. Tænk, hvad man finder, når man rydder op…..måske jeg skulle give min pung en overhaling ;o))

I 2008 skal jeg blive bedre til at blogge lidt oftere, til at opdatere mit galleri med det samme og til at lægge kommentarer rundt omkring på div. blogs, når jeg surfer forbi…..!!

Jeg har tilmeldt mig “12 projekter 2008” samt “Brug dit garnlager 2008“. I sidstenævnte kan man selv strikke ;o) sine regler sammen, så det bliver overkommeligt for en. Jeg har for meget garn, men jeg kan ikke gå ind for totalt garnfornægtelse, så jeg har lavet regler, der gør, jeg både kan få brugt lidt fra lageret samtidig med, der er plads til nyindkøb. Der skal jo også gerne være plads til evt. gaver mm. ;o)

Nu nærmer klokken sig 17, så jeg må vist hellere se at finde køkkenet, så jeg kan servere en lille nytårsmiddag inden længe. Jeg vil hermed ønske jer alle et rigtig godt nytår. Tak for alle jeres besøg her på bloggen i løbet af 2007 og ikke mindst for alle jeres kommentarer. Jeg nyder hvert enkelt en af dem.

Nyd fyrværkeriet - Hill Street

|

|

|

“Let’s be careful out there”…

 

8 Responses to Årets sidste strik

  1. Mette says:

    Godt nyt år til dig og dine. Flot sjal! Imponerende hvad du får lavet af gaver. HJ er i gang med fyrværkeriet, kan jeg se! knus Mette

  2. Helle Holst says:

    Kære Tina.
    Vi har vel allesammen hængepartier; Min liste over things-I-really-need-to-get-done er i hvert tilfælde alenlang :oops: Sådan går det når livet kommer forbi!

    Tusind tak for dit vidundelige selskab i året der gik!!
    Håber at vi kan gentage oplevelsen i 2008.

    Knus Helle

  3. Britt says:

    Godt nytår, du kære!!
    Garnfornægtelse? Never! Godt at man kan lave sine egne regler!
    KH Britt

  4. Vivian says:

    OM jeg begriber det – den mængde der produceres på din matrikel! Ja Trekking og Admiral ER samme mærke, Admiralerne bliver efterfølgende om-bandaroleret.

    Fantastisk Ene-sjal, sådan et må jeg da kaste mig over en dag – det med kun 2 mønsterpinde lyder ganske besnærende ;-)

    Jeg håber vi ses snarligt og i ønskes alle et godt Nytår – og NU lysner det efter 12 dages “ferie” hva’ ? Tihi.

    Knus VIvian

  5. Bente B says:

    Åhhh det er smukt, dit sjal !!!!!!!!!

  6. Karina says:

    Godt Nytår til dig også. Rigtig fint sjal du har strikket og florlet! Jeg har også “prøvet” at love migselv at blogge lidt oftere – gad vide hvor længe jeg så kan holde det. Endnu er der ikke kommet et indlæg på i år :-(
    Hilsner fra
    Karina

  7. Linda says:

    Bedre sent end aldrig, godt nytår :party:
    Jeg har lige været omkring sokkeriet, hvor viiildt! Og så har du endda ikke dem fra THE book med…
    kh Linda

  8. Fenegefus says:

    buy real cialis online PflГјger s Arch Eur J Physiol 38 143 150

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.