Jah…jeg er her endnu, selvom jeg ikke ligefrem overrender min blog for tiden (eller andres for den sags skyld, og det her med lige at lægge en kommentar hist og pist er vist en by i Ru(u)sland for tiden). Lidt for mange ting at tage sig af, et skrantende helbred osv. osv. – undskyldninger er der nok af.

Jeg strikker også endnu – ikke alle projekter egner sig lige godt til omtale/offentliggørelse i denne juletid - jeg synes, jeg kan mærke et vist tidspres lige pt. Hvorfor pokker kommer man (man = mig) dog ikke i gang i lidt bedre tid ??!

Et par småprojekter er det blevet til: et par filtede futter i tykt uldgarn efter Ingeborgs opskrift (og de er altså ikke så skæve, som de ser ud), og et Bainbridge-tørklæde, som er strikket i én tråd kidmohair og én tråd af noget merino, som vistnok er købt hos BC garn en gang. Tørklædet er mit novemberbidrag til “12 projekter”.

Orange futter

Katrines julegave er strikket færdig, nemlig Lille Livstykketrøje fra Bente Geil. Jeg må indrømme, jeg var temmelig bekymret for størrelsen undervejs (har strikket str. 12 år), og jeg har haft utrolig svært ved at ramme strikkefastheden, især i højden.

Men efter en gang vask, er jeg (næsten) sikker på, at størrelsen er ok. Garnet ændrer virkelig karakter efter en gang varmt vand og en smule sæbe. Jeg kan rigtig godt lide detaljen med det lille bånd, der fortsætter langs halsen og rundt i nakken. Som lukketøj har jeg i vores lokale 10 kroners butik købt en lille broche til 40 kroner (jah…ha-ha, hvor kvik kan man lige være, når man betaler mere end en 10′er for noget i en 10 kroners butik !!). Af indlysende årsager er den fotograferet uden Katrine i.

Lille Livstykketrøje

Juletid er jo pakkekalendertid, og sådan noget plejer at være forbeholdt børnene her i huset. Men i år er jeg så privilegeret, at jeg også har fået pakkekalender, og jeg kan godt love, den indeholder “goodies”.

Pakkeposten kom fredag den 30. november til stor overraskelse for mig med en stor kasse adresseret til mig. Afsenderen var en anden blogger, som jeg har kontakt med over mailen, men som jeg “kun” har mødt til strikkefestivalen i Næstved. Jeg bliver helt benovet over, der er en, der har tænkt på mig og har haft overskud og energi til at finde på 24 gode ting til mig.

Apropos pakkekalender, så fik Rasmus en morgen en pakke med runde terninger (og de virker sgu !!), og dem har vi haft stor morskab af. Pt. diskuterer vi en del med Rasmus, hvor meget han må spille på sin computer (behøver jeg skrive, hvem der synes, han spiller for lidt, og hvem der synes, han spiller rigeligt??). Jeg skulle lige tjekke ham, så jeg stod ved foden af trappen og råbte op til ham: “Rasmus, nu spiller du ikke, vel?”, hvorefter Rasmus råbte tilbage: “Nej mor, jeg leger med mine kugler”. Det var først, da han hørte mig knække sammen af grin, det gik op for ham, hvordan det også kunne forstås…. Nu har jeg lidt til konfirmationstalen ;o). Det må mindst være lige så pinligt som forleden, da jeg kom til at kalde en af hans kammerater for “lille skat”. SÅ har man altså bare en pinlig mor…

 

0 Responses to Julen nærmer sig….(lidt for hastigt)

  1. Sanne B says:

    Jeg vil bare lige slå fast at det ikke er sjovt at strikke hvis det ikke er under pres (prøver jeg at bilde mig selv ind).
    Er der nogen der har fortjent en pakkekalender, så er det dig! Pakkekalendere er i øvrigt et superkoncept, det er bare så meget lettere at få ungerne op om morgenen i december.
    knus
    Sanne B

  2. Britta S. says:

    Ja, det er et meget mærkeligt fænomen det der med at man har intentioner om at strikke julegaver, men ikke kan finde ud af at komme igang i god tid :wink:
    Jeg sidder også og knokler løs for tiden :angel:

    Lækkert med en pakkekalender – i år må jeg “nøjes” med to x adventskalender, men næste år vender pakkekalenderen tilbage igen. Det er altså så hyggeligt at åbne en pakke hver dag i december. Og det hyggeligt at se hvad (min) Rasmus synes om de ting jeg har fundet til ham.

    B

  3. Helle Holst says:

    Kære Tina

    Det er ikke kun dig der er kommet “for sent” igang med julegaverne:o) Strikkerierne er jeg næsten færdig med men nu venter der så de store dødssyge monteringsopgaver. Jeg blev så glad her til morgen, da jeg opdagede at det først er den 24. på næste mandag – for så har jeg da i det mindste en weekend mere.

    Dejligt du nyder din kalender – du har fortjent den!!
    Var det skidt eller kanel i dag???:o)

    Knus Helle

  4. Hr Chance-strikker says:

    Tester :strik2:

  5. Britt says:

    Fantastisk historie med kuglerne!!
    Og tillykke med pakkekalenderen – feeedt med sådan en (man bliver aldrig helt voksen mht gaver, vel?)
    Synes at lille livstykketrøje og futterne ser fantastiske ud!!
    Stort knus,
    Britt

  6. Linda says:

    aj hvor blæret, sne på skærmen :o)
    Mærkeligt, nu er min kommentar fra forleden forsvundet igen…. eller var den kun i mit hovede….
    hvor er du overheldig med pakkekalenderen, skønt når man ikke skal lave den selv (til sig selv:O
    så fin den lille livstykketrøje er, gid min var færdig..
    knus
    Linda

  7. Hr. Chance-Strikker says:

    Tester lige igen :biggrin:

  8. ulla says:

    Ihhhhhhhhhhhhhh nye ikoner :strik5:
    Tak for grinet, du burde skrive alle ungernes guldkorn ned og udgive en bog!
    Jeg gider ikke strikke gaver andet end sokker til min bedre halvdel.

    God Jul

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.