Hvorfor er det lige, jeg bliver draget af modeller i/med rib, når jeg nu egentlig ikke synes, det er vanvittig sjovt at strikke? og hårdt for hænderne oven i købet.. Alle de modeller, der rumsterer i hovedet på mig for tiden, er bare med rib:

Jeg vil gerne strikke Anorak til Louise i julegave – sidder på pindene nu i en variant af Evilla 6/2 i blå nuancer.

Gurli Gris (fra Isager) kunne jeg godt finde på at lave til Sofie.

Den lilla bluse er fra Ingelise/Alt om Håndarbejde – stilen minder meget om den brune trøje, som jeg med stor succes (host-host) strikkede til mig selv. Opskriften minder også temmelig meget, skal jeg hilse at sige. Det er vist ikke taget mange sekunder for “Ingelise” at lave en omregner og kreere en “ny” model….!!

Så er der Pisa fra design.club……overvejer at være vovet og strikke den i rød.

Og så er der lige 3 modeller fra Geilsk, der lokker temmelig kraftigt. Lille Livstykketrøje er faktik næsten færdig, mangler lidt montering (Katrines julegave), og Livstykke og Livstykketrøje kunne jeg godt selv tænke mig.

Men, men, men…..for pokker, hvor er der dog meget rib !!

Mor – kan du ikke lige sige til, hvis der er modeller iblandt, du ikke synes om? Det færdige strik ender jo alligevel med overvejende sandsynlighed  i dit skab….

Ellers er det blevet til luffestrik. Garn og opskrift (kit) er fra Eventyrgarn, men jeg har investeret i et nøgle mørkebrunt (blandt andet), da man jo skal kende sine begræninger, og mine – blandt andet – ligger i, at det der med at holde hvide luffer hvide, ikke lige er min stærkeste side.

Det er meget snært på med garnmængden; jeg har ikke meget tilbage af den brune, og jeg har endda færre masker i ribborten, da den så så vid ud på billedet (I får mig i hvert fald ikke til at indrømme, det var fordi, jeg læste forkert i opskriften og slog 40 m op i stedet for 44!!). Indtagningerne foroven er heller ikke som foreskrevet i opskriften, for jeg syntes, at lufferne blev alt for spidse, så jeg har skrånet indtagningerne lidt mere (indtagningerne på billedet på opskriften er i hvert fald heller ikke som beskrevet). Næste gang må de godt være en tand længere, og i tommelfingeren kan der godt spares et par masker.

Og så bliver der brugt rigtig meget tid på at studere legetøjskataloger i disse tider

Hvis man antager den drama-dokumentarisk indfaldsvinkel på billedet, kunne det have heddet “Historien om hvordan Sofie fik lus”……!! Jeg er simpelthen så r..hamrende træt af, der er forældre, der tilsyneladende er fuldstændig ligeglade med at kæmme deres børn. Katrine og Louise slæber den ene fuldfede voksne lus hjem efter den anden. Pt. bliver de kæmmet hveranden dag, og da de begge to har meget kraftigt hår, tager det ca. en evighed. Den tid ville jeg altså hellere bruge på at læse en bog højt for dem eller lign. Men forleden havde Sofie altså været så “heldig” at redde sig et lille kræ også…. Kæledyr er ok, men vi kan altså bedre lide de pelsede udgaver !! Jeg prøver at fortrænge, jeg også var blevet “begavet”….

Nå, jeg iler videre – det er jo sæson for skole-hjem-samtaler. Vi har overstået den gode, nu mangler kun den onde og den virkelig sjove…..

 

 

 

 

 

0 Responses to Jeg drages….

  1. [...] gave til en skattet pædagogs 60 år fødselsdag – der er ikke meget at sige om dem; det er “same procedure as last year”. Farven har bare en lidt anden lyd denne [...]