Ja, hvad kan man sige om den….? Måske mest at det ikke lige var min weekend, strikkemæssigt i hvert fald. Jeg havde kurven fuld af ting og sager, jeg burde lave, men alligevel trak det ikke rigtigt. Det endte med, jeg faldt i og købte et nøgle 6-trådet strømpegarn hos Bendix, selvom det vist ikke lige er strømpegarn, jeg mangler. Strømpepindene lå heldigvis i kurven, så jeg kunne bare gå i gang, og det blev da også til et par sokker i løbet af week-enden. Da jeg kom hjem, skulle der lige hæftes ender, og så skulle de forstås prøves på.

Umage Flamingo

Jah…og umiddelbart ser de da fine ud, ikke? Men prøv lige at bemærke længde på skafterne (det er altså ikke fordi, jeg er skævbenet). Det var åbenbart for meget for mig både at tale med Connie OG tælle omgange fra ribben og ned til hælen sådan en "festival-nu-er-jeg-mæt-af-indtryk-søndag-formiddag". Først nåede jeg frem til, at det kunne da være lige meget, men det irriterede mig, så nu har jeg lavet et "skævt" par mere, så der sammenlagt kan blive 2 par med ens længde sokker.

Ellers strikkede jeg på min trøje fra Ingelise. Da jeg kom til Næstved fredag eftermiddag, manglede jeg kun lidt af et ærme, montering og forkanter, men af en eller anden årsag drillede monteringen bare. Ikke at det var svært - næh….jeg syntes bare ikke, det så pænt ud. Lørdag formiddag blev jeg truet med, at hvis jeg ikke havde strikket halskant inden frokosttid, så var der ingen mad til mig !! Jeg fik strikket halskant, og så fortsatte truslerne: "Hvis du ikke har strikket forkanter inden aftensmaden, så……..", og så kom der forkanter på. Sent lørdag aften sidder jeg så – svært tilfreds med mig selv – og hækler kanten hele vejen rundt, mens jeg tænker: "Nu mangler jeg bare at hækle den sidste halvdel og så sy knapper i….". Men øhhh…..knapper? det kræver vist da knaphuller, ikke?! Så havde jeg (f…..) glemt at lave knaphuller.

Men så fik jeg ellers at mærke, jeg var i kreativt selskab. Aldrig har jeg hørt så mange gode (??) forslag til, hvordan jeg kunne undgå at lave hæklerier og forkant om. En foreslog sågar magneter som lukning !! ;o)

Trøjen blev færdig, og jeg synes, den er blevet rigtig fin – i hvert fald indtil jeg fik den på (der var den igen – måske man bare skal lade være med at prøve det, man strikker). Heldigvis har min mor lige haft fødselsdag og havde luftet, hun rigtig godt kunne lide den, så den fik lidt gavepapir, og så var gaven reddet. Den sidder noget pænere på hende. Jeg tror snart ikke, jeg gider strikke bluser/trøjer til mig selv mere……det går galt igen  og igen. Sokker ved man da, hvad er…. Garnet til trøjen er i øvrigt bomuld fra Aldi – der er gået 12 nøgler (a ca. en 5′er nøglet – det er lige før, at bånd og knapper var dyrere). Trøjen bliver i øvrigt mit oktober-bidrag til "12 projekter".

Brun Ingelise-trøje

Ellers vil jeg ikke skrive så meget om festivalen, for det er der skrevet om så mange andre steder. Dog vil jeg lige tilføje, at det er en helt utrolig oplevelse at møde mennesker, man kun har skrevet med på mailen, og som man bare falder i hak med med det samme, som om man har kendt hinanden altid. Hvor tit kommer man lige ud for, man kan sidde ved siden af et fremmede menneske i en halv time, hvor der bare er stilhed (jo, den er god nok), uden det føles pinligt, og uden man behøver sidde at vride sin lille hjerne for at finde på noget at sige?? Vi strikkede bare…..

Billeder har jeg også taget lidt af – dette her siger en hel del, synes jeg:

Under bordet

 

 

0 Responses to Det der festivalstrik….

  1. Britt says:

    Ja, det var sgu en god festival. Godt trøjen fik nyt liv som gave – det ville da være synd hvis den efter den kamp lå bagerst i skabet.
    KH Britt

  2. der er ikke noget værre end bluser der bare ikke sidder som man havde tænkt sig – men indimellem lykkedes det jo heldigvis – og det er nok det der får os til at blive ved – drømmen om den perfekte bluse/jakke/trøje.. eller måske bare et par sokker med lige langt skaft. Hilsner fra Ærø

  3. Gitte says:

    kender godt følelsen af at strikke for stort – har gjort det gentagne gange til mig selv. Har glæder mig helt vildt til den færdige trøje, og så kan passe trøjen incl. min vinterfrakke…… (altså indenunder ;-). Trøjer på rundpind er lidt lettere at prøve tidligt, så det er jeg blevet tilhænger af, når jeg skal strikke til mig selv.
    Men – uansat størrelse, ser trøjen altså meget flot ud, med meget finde detaljer.

  4. Linda says:

    åh ja, jeg synes heller ikke at det har været så successfuldt et år hvad angår trøjer/bluser til mig selv. Næste år. Sokker ved man hvad er – eller hvad :o)
    Sikke da et rod, derunder bordet! Men der var altså også så langt op til værelset, og når der hele tiden var noget garn til salg, ville man jo pendle frem og tilbage istedet for at strikke..
    tak for sidst, i øvrigt!
    kh Linda

  5. Britta S. says:

    det er lige derfor jeg aldrig har fået taget mig sammen til at strikke en trøje til mig selv, for tænk nu hvis den ikke passer/ikke sidder pænt/elller eller eller…

    Jeg har det med sjaler ligesom du har det med strømper – altså ikke at jeg strikker dem skævt eller noget ;-) Men det ved man da hvad er.

    Er stadig dybt misundelig på jer der var med til festivallen – men jeg kommer næste år!

    KH Britta S

  6. Britt says:

    Kæreste Tina,
    Jeg har nomineret dig – se min blog.
    Smil fra Britt

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.