

…..Mette – din trøje er færdig. Jeg sætter vand over, så kan du bare komme og hente den ;o)
Et stks veninde-tjeneste-stjerne-trøje er færdig, strikket på pinde nummer 7 og med dobbelt pladegarn. Nu håber jeg bare, den passer. Hele sweateren kan ses her.
Så har jeg fået strikket et lille tørklæde af Noros Flower bed. Kittet blev købt på strikkefestivalen, da jeg ikke kunne stå for farverne. Når nu jeg har fået strikket det op, har jeg lidt svært ved at se, hvad den varme røde gør sammen med de andre (kolde) farver. Desuden er tørklædet for kort efter min smag (og i øvrigt en del kortere end de 130 cm, der står angivet på opskriften), men der er et par tøser, der har været ganske hurtige til at lure deres mors mishag og har taget tørklædet til sig. Nu skændes de hver morgen om, hvis tur det er til at have det på……
Festivalstrik i øvrigt kommer i et senere indlæg – det strik, jeg præsterede i Næstved, udmærkede sig vist mest ved ikke at ville, som jeg ville (det var i hvert fald ikke fordi, jeg ikke kunne koncentrere mig !! ;o)). Der blev også gjort lidt (for mange) indkøb……men som en klog kvinde sagde: "Vi er nødt til at købe noget i år, så vi har noget, vi kan sælge næste år" – og det har Hanne da ret i, ikke?!
Jeg er blevet færdig med første portion af mine efterårs-spinderier. Det blev til en 3-trådet variant, 2 brune og 1 flerfarvet tråd, og det var ikke så svært at tvinde det, som jeg havde frygtet. Nu ligger det og venter på, jeg får fundet den helt rigtige opskrift til et halstørklæde. En smal(ere) variant af Clapotis spøger lidt. Det vil se godt ud med farveskiftene på skrå, tror jeg.
Chance-Strikkeren er primært en blog om min interesse for strik, syning, spinding og fibre i al almindelighed. Samtidig er den også en blog om mit liv med 5 børn, og hvad der dertil hører.
Navnet Chance-Strikkeren er valgt, fordi man i et hus med megen leben, må gribe chancen for at få strikket, når den byder sig.
top crypto casino
купить теплый пол электрический
інфрачервона тепла підлога ціна