Tilbagefald – life “socks”

"My name is Tina and I’m a sock-o’holic" – jeps, jeg er ramt af tilbagefald…..den står på strømpestrikning igen. Det startede med, jeg erhvervede mig denne (føromtalte) bog, der rummer temmelig mange opskrifter, der bare må prøves af. Lagde ud med at få et anfald af arbejdsmoral – det er jeg kommet mig over igen -, så først skulle div. sokker i strikkekurven gøres færdige.

Jappe-jappe-jappe…vi tager bare lige den hurtige opremsning: Fra venstre er det sokker til hhv. Jakob og Rasmus, de blå er strikket i Opal (Mosaik?) og de lyse er i strømpegarn fra Aldi. I midten et par selvstribende sokker i Uldgårdens eget importgarn (aka "Flotte Socke") – jeg har ikke ret meget pænt at sige om det garn. Det virker lidt stift i det, farvningen lader meget tilbage at ønske (der er store nuanceforskelle), og sidst men ikke mindst var nøglet fuld af knuder, og garnet forsatte et helt andet sted i mønsterrapporten efter knuderne, kort sagt "Øv". Og for at det ikke skal være løgn, har jeg flere nøgler på lager….tør/gider jeg overhovedet strikke af dem….? Til sidst er der er par Jaywalker i Opal Feelings…og jo – jeg burde have strikket dem ens, men jeg blev vist overmandet af et øjebliks nærighed, da jeg strikkede dem, for man kunne jo bruge resten af nøglet til et par børnesokker, ikke??).  Ellers kan jeg godt lide de brede striber.

SÅ kommer vi til sokkerne fra bogen – jeg er startet fra en ende af og springer dem over, jeg af den ene eller den anden årsag ikke lige gider.

(Og vi japper videre) – Retro Rib Socks i Onlines Tropic Color, Uptown Boot Socks i Admiral fra Nanna (og se lige her - hvad pokker har jeg lige tænkt på?? Jeg opdagede det først, da jeg var stort set færdig, så nu får de lov til at se sådan ud; jeg gider simpelthen ikke lave dem om). Til sidst er der et par Embossed Leaves Socks i Opal Neon. Og det var vist sokker nok for denne gang.

Rasmus fylder 12 i dag; det’ for vildt. Han er blevet fejret fra morgenstunden af; har fået bragt lune boller til skolen, han kunne dele ud; der har været gæster til forloren hare (det er der jo kke noget nyt i), og han har fået afprøvet sit nye computerspil – hvad mere kan man forlange? Jeg sidder så bare her og kan ikke fatte, hvor mit lille, søde nus er blevet af (han er nu stadig sød). Han er lige så høj, som jeg er lav, og i bunden af de nyindkøbte gummisko står der "43". Hvad skal det ikke blive til?

Tro det eller ej – jeg har sørme fået spundet lidt (her skal lidt tages temmelig bogstavligt). Planen er,  at der for første gang i Chance-strikkerens spindekarriere skal produceres 3-trådet garn – 1 tråd af efterårsfarverne her skal tvindes sammen med 2 mørkebrune tråde. Og planen for det færdige garn er, at det skal blive til et tørklæde, hvor der er små diskrete farveskift i (der gemmer sig også en okkergul på spolen)…..nu må vi se, om det nogensinde kommer til at ligne det garn, jeg ser for mig i hovedet. Men bare det, jeg har fået lidt gang i rokken igen – det er stort. Det er faktisk så længe siden, jeg har spundet, at jeg ikke kunne huske, hvilken vej spolen skal vende, så nu vender den bare.

Måske man også snart burde overveje lidt julegaver – pludselig er det jo bare nu.

Det var dagens ord. Nu vil jeg se, om jeg kan få skrevet et par mails. Jeg er igen-igen kommet håbløst bagud.