Der er dage i ens liv, som for altid vil stå indprentet i ens hukommelse – dage, der huskes pga. gode eller dårlige oplevelser. Den 19. og 20. juni  er sådanne dage for os af både den ene og den anden årsag.

Den 19. juni for 7 år siden lige ved spisetid, faldt Katrine fra sofaen og knaldede hovedet i vores træsofabord med sådan en kraft, at hendes tænder sad fast i bordet….gennem tunge og det hele,og hun måtte lirkes fri. Vi røg af sted til skadestuen med blodet fossende og en tungespids, der hang. Og jeg var mere end højgravid med Louise, var gået 3 dage over tiden.

Skadeklinikken på Hørsholm kunne ikke klare skærerne, så turen gik videre til Hillerød, hvor de konstaterede, at Katrine var hysterisk (! – ja, hvorfor mon?), og så kunne vi ellers pænt sidde at vente….og vi ventede…..længe. Da vi endelig fik en læge i tale, vidste han da egentlig ikke helt lige, hvad man skulle gøre, og jeg måtte selv foreslå ham, at det måske var en god idé, hvis han lige tjekkede, hvordan hendes tænder (8-9 stykker var slået løse) og gane havde det. Vi blev sendt hjem – stadig med blodet fossende – med besked om at komme med Katrine næste formiddag, hvis nu hun skulle opereres. Og så kunne lægen da i øvrigt overhovedet ikke se, hvad der dog skulle forhindre mig i at komme med hende næste dag, selvom jeg var gået over tiden !!

Det blev en nat stort set uden søvn, fordi Katrine bare var ked af det (hun var kun 19 mdr. på det tidspunkt), og med en masse tanker om hendes tunge, tænder, sprogudvikling osv., osv kørende i hovedet.

Næste formiddag kørte vi igen til Hillerød – Hr. Chance-strikker var chauffør, for jeg turde ikke køre selv, hvis nu jeg gik i fødsel, og det gik lige så hurtigt, som da Katrine selv kom til verden. På vej ud ad døren kommer jeg med en henkastet bemærkning om, at jeg lige snupper fotoapparatet med for en sikkerheds skyld, hvis nu jeg skulle føde midt på landevejen. Sagt halvt i spøg, halvt i "frygt"..

Og mens vi sidder på øre-næse-halsafdelingen ved 10-tiden og venter på, det bliver Katrines tur, får jeg selvfølgelig veer (vi er jo ikke Fam. Kaos for ingenting). Ud og spørge en sygeplejsker, om hun ikke godt vil forklare mig vejen til fødegangen, for jeg vil godt lige tale med en jordemoder – den sygeplejerske troede, jeg var godt tosset, da jeg stod der med tårer i øjnene. Men så gik "alvoren" op for hende, og hun ville tilkalde en portør med kørestol og det hele….Det var i mine øjne lige drastisk nok; jeg kunne godt gå selv. 

Jordemoderen konstaterede, at hvis jeg insisterede på at føde på Helsingør, som det egentlig var planen, så ville jeg ryge af sted med det samme og med blå blink – men jeg var også velkommen til at blive hos hende i Hillerød. Jeg blev i Hillerød, og der lå jeg så med mine veer, mens Katrine og farmand sad i den anden ende af sygehuset og ventede på deres tur. Katrine slap for operation og kom ned til mig, og mormor fik hentet hende (ret ufedt at ligge med et grædende barn, mens man selv befinder sig i en mindre vestorm, skulle jeg hilse at sige – man føler ligesom ikke, man slår til). 

Endelig fik Hans Jørgen fred til at slå sig ned på en stol på fødestuen (der var kl. 11), og vi joker lidt med, at det var da godt, at vi havde fået kameraet med nede i bilen. Så kigger jordemoderen på ham og siger: "Så synes jeg ærlig talt, du skal gå ned i bilen og hente det NU, hvis du skal nå at bruge det". 

Louise havde det rigtig skidt til sidst, og der var pludselig rigtig mange fødselslæger, børnelæger og jordemødre på stuen. Hun blev født skindød og med sejrsskjorte (hinderne omkring sig), men hun blev heldigvis hurtig ok igen.

Sådan kom Louise til verden d. 20. juni 2000 kl. 11.20 – en dag i juni, der ellers udmærkede sig ved at være den varmeste junidag siden 1947….De to dage, d. 19. og 20. juni, var så kontrastfyldte følelsesmæssigt for os, som de næsten kunne blive…. bekymringen for Katrine og euforien over Louise.

Og som I jo så kan regne ud, så fyldte Louise 7 år i går, og nu når jeg frem til det, jeg sådan set bare ville med det her indlæg (hvis I stadig er her). Louise havde ønsket sig en slå-om-nederdel og en Barbie-brudekjole, så Barbie kan få sin Ken. Nederdelen krævede lidt tankevirksomhed (og det er bestemt ikke min stærke side for tiden), for Louises tøj sidder aldrig bare i nærheden af, hvordan det burde sidde. En almindelig slå-om-nederdel ville hun simpelthen gå og tabe. Nu har jeg lavet den med elastik i den "inderste" omgang, så det kun er overfaldet, der kan hænge og flapre – så kommer hun i det mindste ikke til at rende rundt med nederdelen nede om fødderne og r…. bar. Stoffet er fra Stof og Stil og har kostet den formidable sum af kr. 23,40, og jeg har kun brugt omkring halvdelen.

Brudekjolen er lavet af div. rester af stof, blonder og perler, så nu mangler vi bare et par detaljer (så som at lokalisere Kens hoved !!), før vi kan holde bryllup.

barbiebrudekjole 

 

0 Responses to Dage i vores liv…..

  1. Jeanette says:

    Tillykke til fødselaren :bravo: Så yndige de er, både hende og den kære Barbie (krydser fingre for at Mr K’s hovede dukker op)

    - og sikken en historie, sidder helt anspændt tilbage, men jo da glad for at alt endte godt :-)

    KH Jeanette

  2. Stine says:

    Det var noget af en historie, men godt fortalt og rart at læse. Jeg er glad for at alt gik godt. Mange gange tillykke med datteren.
    Stine

  3. Helle Holst says:

    Pyha Tina – sikken en omgang – dejligt at det hele endte lykkeligt. Stort tillykke med Louise!
    Jeg håber også at det ender lykkeligt for Barbie og Ken – yndige kjoler du der har fremtryllet.

    Kh. Helle

  4. Fríða says:

    puha! det er som jeg altid har sagt, du er en super-woman! sådan noget ville have sendt mig til psyke-afdelingen og min mand i besvimelse.
    kh.fra Island
    Frida
    ps. til lykke til Louise, og fine ting du har kreeret.

  5. Helle says:

    Det er det jeg siger…I gør garanteret ikke noget halvt i jeres familie!!

    Tusind gange tillykke med din smukke og store datter…imponerende gaver, du lige har flikket sammen til hende!

    Knus fra Helle

  6. britt says:

    Stort tillykke med hende – hun ser særdeles levende og dejlig ud i sin nye nederdel. Skønne ting du lige fik bikset sammen til hende.
    Knus,
    Britt

  7. Lene Sophie says:

    Til lykke med Louise. Og puha sikken et par dage I havde dengang, jeg tror nok jeg var endt på den lukkede bagefter sådan en omgang.:twisted:
    Jeg går ud fra at tunge og tænder stadig er i munden på Katrine.

    KH Lene Sophie

  8. Linda says:

    Lille baby, de skal bare ha det godt når de kommer ud :o( Men heldigvis en happy end og en stor pige – tænk Tina, engang var vi også så ranglede :oD Lykken ville være en slå om nederdel der faldt ned istedet for at sidde fast mellem 5 og 7 rumlerille.
    Godt med en brudekjole, så vi lige een gang til kan få slået fast at det først går rigtigt til i hvid kjole! (man skal jo fremtidsikre lidt) Og så skidt pyt med hans hovede, det bruger han sikkert ikke alligevel…..:evil:
    knus Linda

  9. Nej, hvor er jeg glad for der var en lykkelig slutning paa den historie, for jeg var da lige ved at faa kvababbelse.:shock: Tillykke med foedselaren – og hele familien. Det var godt nok en sej omgang!
    Soed nederdel og ehmmm… Barbieflot kjole… :biggrin:
    P.S. – fandt I mon hovedet foer brylluppet skulle staa?

  10. Anita says:

    Hold da op et par følelsesladede dage I havde dengang for 7 år siden.
    Godt at alting endte godt.
    Hjertelig tillykke med datteren din – sikke fin hun er i sin nye nederdel.

  11. Dorte says:

    Du skal overhovedet ikke bekymre dig, om vi hænger på gennem hele indlægget – du skriver skønt !! Humoristisk og med så levende beskrivelse af dine følelser, at man selv kan mærke det !

    Blib ved, bliv ved !! Har du overvejet at få en klumme i et eller andet forældre-blad ??

    Kh Dorte

  12. Mette says:

    Jeg husker, da du fortalte mig det første gang. Ikke om det lød som et uoverskuelig eller vanskelig dag, næh, du konstaterede, at der var tale om en dag i den Ruus’ske familie. Jeg beundrer din humor, måden til at fortælle om jeres til tider kaotiske dage og du gør det med humor. knus Mette

  13. Sanne B. says:

    Uhhhh, selvom jeg har hørt beretningen før, så gyser jeg alligevel.
    Finfin løsning på nederdels-problematikken, og Barbie må da få sin lykkeligste dag i det skrud.
    knus
    Sanne B

  14. Øjh – I gør da heller aldrig noget halvt i den familie:wink: Godt at det endte godt…. tillykke med din store pige. Kh Susanne

  15. Nanna says:

    Uha jeg tør da aldirg bliver gravid igen…

    Og hjertelig tillykke med datteren

  16. Maria says:

    Sikken en historie – men kunne være taget ud af mit liv… Det gode ved at der er kaos (=helt almindeligt liv) er at det i hvert fald ikke bliver kedeligt! (Kan dog berolige lidtmed at det synes som om alvoren af kaosniveauet faldernår de bliver lidt større!):biggrin:

  17. hanneb says:

    Sidder her åndeløs af spænding. Sikke en historie. Tillykke med det hele. Griner lige med da Linda kommenterer at Ken da ikke bruger hovedet alligevel:)
    KH Hanne

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.