….jeg tænkte, jeg ville se, om jeg stadig kan huske, hvordan jeg opdaterer min  blog…..

For at samle op der, hvor jeg slap sidst, så havde vi en rigtig hyggelig dag til strik-in hos Lise. Jakob, Louise og Sofie var med, og vi fandt sørme derned i første hug !! Louise mente med sin 6-årige beskedenhed, at det var fordi, hun holdt kortet.

Jakob var i stalden med Hans (Lises mand), og på vej hjem fik jeg en længere udredning om helten Hans og hans kreaturer;

         "I den gule stald stod hunnerne, og de havde fået unger, og i huset ved siden af stod tyrkeren bundet". Ja-ja……man kan vel integrere på mange måder….;o)

Der er indløbet flere fødselsdagsgaver – spindefibre, ensfarvet Kauni i de flotteste farver (til en Høxbro-Zebra måske?) og en lækkert bundt strømpegarn. Hvor skal man starte??

knivæsker

Jeg fik i øvrigt et par nye knive i gave…..lækre sager, men ÆSKERNE !! Ja, jeg var næsten som et lille barn, der var mere glad for indpakningen. Jeg er ikke typen, der gider have mine knive liggende i æsker. Jeg er simpelthen for doven (utålmodig?) til at skulle åbne æsker mm. Næh, knivene skal være lige ved hånden, og så blev æskerne jo i overskud…..men ikke længe. Man skulle da tro, de var fremstillet til formålet, ikke??!

Hvis man skal dømme efter aktiviteten her på bloggen, bliver der ikke strikket meget i det chance-strikkerske-hjem – men det gør der faktisk. Jeg har ikke meget energi om aftenen for tiden, så når ungerne er blevet puttet (ja ikke Sofie, altså – pt synes hun, det er spild af tid at sove !!), så strander jeg i hjørnet af sofaen med strikketøjet i hænderne og Sofie ved min side. Og der sidder vi så……og sidder…..og strikker….og en af os savler og hviner også en del….

taske, luffer og spind

 Jeg har blandt andet strikket Mettes kaffetaske; her afbilledet før og efter valkning (og den er altså ikke skæv, selvom det ser sådan ud; det er bare mig, der er en elendig fotograf). Det er blevet til et par luffer, selvom det ikke helt passer med årstiden, og så har jeg sørme fået lidt gang i rokken igen. Jeg har købt et kg merino spindefibre i blandede farver, så jeg har lidt til at filte af, og så skal jeg forsøge mig udi at spinde flerfarvede/stribede garner. Her har jeg brugt blå, grønne og lilla nuacner med en snert af gult. Jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge det til. Det er udelukkende for at lære lidt om, hvilke farver der bliver gode sammen, og hvordan jeg kan – og måske især ikke kan – lave stribeeffekter.

Og årsagen til mit lange fravær…..jah, jeg tror bare, hverdagen rammer lidt hårdt for tiden. Der er meget at tænke over på flere fronter, og selv om jeg helst ikke vil indrømme det, så er jeg måske en anelse stresset. Jeg klamrer mig f.eks til min kalender, når jeg skal lave aftaler. Normalt har jeg en god hukommelse og har ikke behov for at notere aftaler, men det kan jeg love for, jeg har for tiden. Jeg kan ikke huske, hvor jeg lægger tingene, om jeg har husket at tage mad ud af fryseren, og jeg går ud for at tømme tørretumbleren, selvom den er tømt. Hvem er det nu, der skal have gymnastik hvornår, og hvor var det nu lige, jeg lagde sedlen til sundhedsplejersken….og så gik der en dag med det….!!

Hvis graden af stress er proportional med, hvor mange gange man kan indkøbe den samme ting og lykkeligt have glemt, at det har man altså hjemme i skabet…jah, så er der måske noget om, at stress til en vis grad har indfundet sig (og hold op, hvor skal vi spise mange drømmekager).

Jeg får ikke rigtigt sat mig til pc’en…..jeg er laaaangt bagud med at besvare mails og følge blogge, så hvis du føler, jeg skylder dig en kommentar på din blog eller en mail….så har du ganske givet ret. De kommer en dag…..måske – ellers må du bære over med mig ;o)

Jeg har fået ryddet op i en masse ting – ungernes tøj, mine mapper med strikkeopskrifter osv., osv, og jeg har brugt en del tid på at overveje Chance-strikkerens fremtid (bloggens altså, ikke min), men den overlever i denne omgang – og det gør jeg forhåbentlig også.

Samtidig har jeg funderet lidt over alle de strikkeblogge, jeg følger. Jeg har erkendt, at der snart er så mange, at jeg har svært ved at skelne dem fra hinanden, hvis jeg ikke lige kender skribenten, eller der er et eller andet helt specifikt, der gør, bloggen skiller sig ud. Det lyder måske hårdt og brutalt, men jeg har sorteret godt og grundigt ud under "foretrukne". Det gik pludselig op for mig en dag, hvor stor en tidsrøver blog-surfing kan blive (og ja, jeg har hørt om blog-lines). "Ryd op i dit liv……."

Nå, for at I ikke skal huske fru Chance-strikker som en halvsur madamme, kommer lige en bemærkning fra Katrine, der næsten trak tårer i Netto forleden (man må jo ikke grine af sine børn, vel?!). Katrine og Louise var med nede og handle, og de vil jo så gerne hjælpe ("hjælp"??!!). Jeg siger til dem; "Vi skal også have en courgette og en aubergine", hvorefter Katrine kigger på Louise og siger: "Hvis jeg tager kusinen, så kan du hente aubergetten"…….

7 mdr

Og Sofie?? Ja, hun er blevet såååå stor….

 

0 Responses to Og så var det lige…..

  1. Helle says:

    …du er skøn Tina, stresset eller ej!

    Knus Helle

  2. Vivian says:

    Tøhø, de unger altså :biggrin:
    Blogpauser skal der være (GOD) plads til når hverdagen kræver den fulde opmærksomhed. (Sy’s jeg kender det lidt)

    Og din produktion af strik og diverse, er som altid imponerende.

    Hvor er hun dog kær den bette Sofie – men du behøver da ikke hvine mens du strikker…??? :evil:

    KH

  3. Ulla says:

    Der er gang i den hos chancestrikkeren og underholdende læsning som altid. Pas godt på dig selv.

  4. Sus says:

    Hej Tina
    Som altid – virkelig dejlig læsning samt skønne ting du alligevel får lavet selvom ud har travlt og har små børn. Håber virkelig at din blog overlever ræset, den vil være svær at undvære. Fortsat god dag.

    kh Sus

  5. Linda says:

    Kender det kun alt for godt, det med rodet i hovedet… Arj, kan hun allerede “så stor” tricket, øv, jeg har øvet og øvet med Oskar, løfter han armene? Nope.
    Dejligt at høre nyt fra dig!
    kh Linda

  6. Men NÅR du skriver er det til gengæld kanongodt. Pas på dig selv og hurra for kalenderen, det er altså ok at have en sådan. Vi kunne ikke overleve uden. (har lige sendt dig en lille mail).

    kH jeanette

  7. Helle Holst says:

    Kære Tina. Du skylder ikke nogen noget!
    Hvis du bare lover at du passer godt på dig selv, så garanterer jeg for vi allesammen hænger på når hverdagen ikke rammer helt så hårdt længere.
    Og så …tusind tak for et dejligt indlæg på bloggen. Må man godt grine af andres børn???

    Kh. Helle

  8. Mette says:

    Hjælper det vist jeg siger til dig, at jeg i dag var nødt til at ringe til bøjletandlægen og beklage, at vi ikke møde op i sidste uge til aftalte tidspunkt. Jeg var overbevist om, at det først var i næste uge…. Jeg kender det, men jeg tilskriver det alderen, som det er sat tidligt ind. Det har varet i flere år, synes jeg. Stress elle ej, du er altid i klædt din dejlige humor. Tak for det og dine bidrag med dine skønne ungers bemærkning. Jeg har stadig ikke glemt brækturen….. knus Mette

  9. Trine says:

    Søde Tina og søde unger, mere behøvede jeg egentlig ikke skrive, men jeg har alligevel lyst til at sige, at den med tyrkeren trak tårer her :lol: . For pokker hvor er det nogle lækre kommentarer de kommer med.
    Jeg håber, at jeg får skrevet Mathildes ned, når de begynder at komme, for huske dem kan jeg nok ikke. De kan jo kome i kalenderen, som alligevel altid er med i tasken. Her kaldes det amme-hjerne, men den var nu allerede på “slow” inden amning :laugh:
    Og så håber jeg du har det godt, trods for mange jern i ilden.
    Krammere fra Trine og Mathilde

  10. Dorte says:

    Kære Tina !

    Jeg tolker udfra dagens allerede høje antal kommentarer, at du IKKE bliver glemt, selvom der skulle gå lidt tid mellem dine indlæg !!

    Jeg har stor respekt for dit projekt “stor-familie” – mener at kunne huske, at selv med kun to små børn kunne hverdagene af og til være lidt hektiske.
    Nu er børnene teenagere – der er MASSER af tid til mor ! Har lige efterladt dem et døgn alene hjemme – helt ny fornemmelse at kunne tage på voksenudflugt til Jylland … uden at være bekymret !

    Håber fortsat at kunne følge med i dit liv på sidelinien.

    Kærlig hilsen Dorte

  11. Ditte says:

    Hej Tina.
    Jeg har hele tiden syntes, at i var lidt spøjse hjemme ved jer…men ligefrem kanibaler!!!!!!!
    Hils dine super skønne unger, med de altid skønne replikker.
    Bloggen den må bestå.
    Bare vi hører fra dig en gang i mellem. Lidt har også ret.
    Knus Ditte

  12. Sanne B. says:

    Du er den sejeste spinder. Ever!!!
    Der er da materiale til konfirmationssangene i de unger dér. Den med tyrkeren topper altså.
    knus
    Sanne B.

  13. Kirsten S says:

    Hej Tina
    Fantastisk at du alligevel når både at strikke og at spinde. Du er bare en sej quinde. Og hvor ER dine unger bare søde:-)
    Knus fra Kirsten

  14. Lise says:

    Stresset eller ej Tina så er det godt at høre nyt fra dig igen. Håber du forsætter med melllemrum, og pas så godt på dig selv.
    Du kan jo hilse ungerne og sige at nu kommer de snart på græs. OGSÅ tyrkeren. He He.
    Syntes jeg kender trøjen Sofie har på.
    KH Lise

  15. Åhh – du må endelige ikke droppe bloggen, vi venter gerne længe på dine beretninger :o) Jeg elsker også de gode kommentarer fra ungerne og er imponeret over HVAD du når, selv med favnen fuld af familie !! Brun farin kan bruges på mange måder: en pandekage med lidt vanilieis + et drys farin…. mums. Kh Susanne

  16. Anita says:

    Hej Tina

    Stress er af det onde og man skal passe på sig selv i de perioder, hvor hverdagen rammer hårdt!!
    Det er super fornuftigt af dig at skære ned på de ting, der ikke er livsnødvendige – flot at du kan og gør det!!
    Der kommer en dag hvor energien vender tilbage og så vil jeg glæde mig til at læse med når du strør om dig med anekdoter.

    Fantastisk skønne bemærkninger dine unger kommer med – de bringer smil ind i den ellers travle hverdag :grin:

    Knus og tanker fra Anita

  17. britt says:

    Dejligt at høre fra dig Tina – og selvom det måtte blive sjældent er vi lige her. Jeg er enig med Helle: du skylder ikke nogen noget! Jo, det skulle da lige være dig selv – pas på dig selv, Tina!!! Det er ikke så sært at blive småstresset i dit storfamilieliv.
    Farin – det er også godt i american cookies….
    Knus,
    Britt

  18. Lola says:

    Bliv endelig ved med at blogge – dine indlæg er nemlig værd at vente på…

    Jeg har også ryddet op i mine “foretrukne” weblogs – det er sørme svært at følge med alle de spændende steder – så nu er der en liste jeg følger ugentligt og en jeg ser når tiden passer med lysten. Det fungerer fint, og jeg har alligevel aldrig været den store “kommentator”!

    Kh Lola

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*

Klik på ordet for at høre det udtalt.