Snetjek…..

……Jo – sneen nåede også Nordsjælland (og hvordan kommer vi lige ud??!)

Som nogen er kommet til at afsløre under kommentarerne til mit forrige indlæg, har jeg haft fødselsdag (igen) – og gode fødselsdagsgaver og søde hilsner i mailen er det blevet til. På billedet her kan I se de fiberrelaterede gaver: De 5 nøgler Blend/Tendens i toppen af billedet skal blive til en slå-om-bluse til Sofie som den sort/hvid-stribede, hun er vokset fra (den manglende banderole skyldes, at den unge dame lige har tjekket kvaliteten ud).

Så er der to bundter Lorna’s Lace i vaskeægte Chance-strikker-farver; det kunne ikke have været valgt bedre. Jeg har fået metalstrømpepinde (ja, jeg ER underlig – jeg holder meget af mine metalpinde og kan ikke forliges med dem af træ). Der er fine bånd til syprojekter, og jeg kan flashe en "lommetørklæde-dims", som i hvert fald vil blive brugt flittigt. Som mor til 5 er papirlommetørklæder bare standardudstyr, hver gang hjemmet forlades….

Og så har jeg jo truet med en historie om et sort sjal……vi skruer lige tiden tilbage til før jul, hvor jeg finder ud af,  at jeg – efter ønske - vil strikke et sort sjal til min mor. Jeg surfer frem og tilbage på "inder-nettet" for at finde en egnet opskrift og finder frem til denne fra HP. Bestilling ryger af sted, og garn og opskrift ligger i min postkasse i løbet af no time.

Og så går jeg ellers i gang…..strikke-strikke-strikke….."helt" til omkring mønsterpind nr 7, hvor et eller andet går galt. Nå, det er nok mig, forfra og om igen, og jeg når helt til………mønsterpind nr 7!! Fat i forhandler, efterfølgende opringning fra HP – nej, der er  ikke fejl i opskriften; jeg må se mig blind på et eller andet. En halv time senere ringer telefonen igen – øøhhh jo, jeg har da vist ret i, der er en fejl.

Nogle dage senere ligger en fin, ny rettet opskrift i min postkasse, og jeg går i krig igen kun for at konstatere, at hulmønster, kidmohair, sort, decemberbelysning og Chance-strikker bare ikke er en god cocktail (måske det er tid til briller?). Hvad så….?

Jo, jeg finder et nyt sjal  (hvad skulle man gøre uden netadgang??). Garnet er stadig sort og tyndt (en løbelængde, der siger 1500 m pr. 100g) men uden "forvirrende" hår……Op på garnvinden med skidtet, og så er det bare et stort kaos. Det tog mig det meste af en formiddag at kludre godt og vel halvdelen ud, så jeg kunne komme i gang (jeg havde jo travlt pga julen). Og så viste det sig, at opskriften er SÅ dårligt formuleret og fuld af trykfejl mm, og billedet er overhovedet ikke til nogen hjælp. Det er svært at gentage fra * til *, når der mangler en stjerne, ikke? På hulmønsterpindene skal man selv gætte sig til, hvor i rapporten man har lyst til at afslutte…..nå ja, herregud - et omslag eller to fra eller til kan jo ikke gøre den store forskel, vel??!

Opskriften koster kr. 30 i løssalg (min er købt som del af et kit), og hvis en opskrift skal sælges til den pris, synes jeg godt, man som kunde kan tillade sig at forvente, der er "kælet" lidt for opskriften, så der er tjekket for de allerværste fejl, og den generelt fremstår som lidt lækker i lay-out og foto, og ikke bare er en halvutydelig fotokopi.

Bliver i tvivl undervejs i opskriften og skriver til forhandleren en uges tid inde i december for at få hjælp, da det ikke liiiiige frister at skulle pille en hel masse op i det sorte, jeg ikke kan se ordentligt på. Samtidig skriver jeg, at der var temmelig meget rod i garnet. Mellem jul og nytår får jeg svar (der er jeg gået videre selv; der var jo lige det her med julen), at jeg har forstået den pågældende mønsterpind rigtigt. Da jeg endelig når til kanten, som er hæklet, må jeg igen spørge (vi er nu nået til starten af januar), da størrelsen på hæklenålen ikke er opgivet i opskriften.

Når man ikke er den store hækler og skal købe hæklenål, kan det nu være meget rart at have en idé om, hvilken str. der skal bruges. ….bare så’en cirka. Jeg bliver også tilbudt at få et andet bundt garn – og det må jo siges at være ok service…..(og jeg venter stadig spændt på garnet – detalje).

Men NU er sjalet afleveret til min mor, hun blev glad for det – det er det, der tæller -, og jeg synes også, det er blevet rimelig ok, men det endte desværre med at blive et "irritationsstrikketøj", hvor al motivationen endte med at gå fløjten…

I kanten forneden er der hæklet en perle med i bunden af hver bue (perlerne er i øvrigt ikke en del af kittet); det giver lige lidt tyngde, så sjalet ikke blæser alt for meget rundt.

Det var historien om det forheksede sorte sjal, som man næsten kunne mistænke bare ikke var "meant to be" – men nu blev det; godt man er udstyret med en god portion stædighed.