Jeg tror, jeg starter i det små nemlig med sokkestrikning. Jeg har meldt mig til Nej, f…. om marts skal blive endnu en måned uden blogindlæg her fra min side – jeg kan vist lige nå det. Tak for alle kommentarer og mails omkring hønsestrik-tørklædet. Det bliver – og er blevet – brugt flittigt.

Jeg tror, jeg starter i det små nemlig med sokkestrikning. Jeg har meldt mig til Webstriks knit along, hvor der skal strikkes et par sokker hver måned her i 2012. Dels er jeg ved at have mange sokkepar, der godt kunne trænge til en udskiftning, dels har jeg alt for meget lidt strømpegarn liggende.

Jeg har indgået en deal med mig selv, der går ud på, at sokkerne til KAL’en skal være lidt ud over de almindelige glatstrikkede. Eneste ulempe er bare, at der ikke er ret mange sokker med div. snoninger, strukturmønster mm, der gør sig særlig godt i de selvstribende garner…som jeg har rigtig, rigtig mange nøgler af (hvor kommer de lige fra?!).

I januar strikkede jeg “Wanida” fra Cookie As sokkebog “Sock Innovation“, som jeg var så heldig at få i julegave. Garnet er “gammelt” Arwetta fra lager. Jeg har ændret lidt i ribben – og det har i hvert fald ikke noget med at gøre, at jeg ikke fik læst opskriften rigtigt fra starten af !

I februar kom turen så til “Owlie  socks” (Ravelry-link); de er strikket i Admiral bambus, købt hos Nanna/123knit til strikkefestival i Næstved for snart længe siden. Det er bestemt ikke utænkteligt, jeg vil strikke et par mere, men så bliver det i garn uden bambus. Det “splatter” lidt og deler sig, når man trækker perler på. Perlerne er  købt i Panduro Hobby for et par år siden.

Her i marts har jeg strikket “Zarathustra” (Ravelry-link). Det pink garn er Opal, og kontrastfarven er vist nok noget Hot Socks. Hvis jeg skal strikke dem en anden gang, så skal kontrastfarven være mere rolig og ikke så hurtig-stribende. Jeg satser på, at maskerne kommer til at ligge lidt pænere, når sokkerne har været en tur i vaskemaskinen.

Og alle tre par er sørme til mig ;o)

15 minutter til vi runder midnat – jeg nåede det sørme, selvom man skulle tro, at et nyt indlæg her på bloggen er en aprilsnar

 Når nu hans søster [...]]]> …som kom til verden ved et kejsersnit den sidste dag i juli. Jeg var med “all the way” og prøv lige at se, hvor godt (host-host) jeg ser ud i operationsstue-mundering. Hvorfor er det lige, at de dragter skal laves i et materiale, man absolut ikke kan ånde i?

 Når nu hans søster havde fået et tæppe, skulle han naturligvis også have, men jeg synes godt nok, det var svært et finde et tæppe, der var lidt drenget uden at være kedeligt. Jeg endte op med dette her, hæklet (ja, hæklet !) efter en Dropsopskrift (den som “alle” har hæklet tæppe efter), hvor jeg bare har hæklet den yderste omgang ensfarvet, og de færdige mål er lidt anderledes. Garnet er Drops Delight og Drops Fabel.

 Lille fætter kommer ikke til at fryse, for han er også blevet begavet med dette flotte tæppe. Jeg tager virkelig hatten af for folk, der har tålmodighed til patchwork.

En lille trøje syntes jeg jo også, han måtte have, og af en eller anden årsag kunne jeg heller ikke lige finde ”trøjen”. Jeg strikkede først denne her i ensfarvet Opal og Drops Delight, men jeg var/er meget lidt stolt af den. Den blev bare ikke, som jeg troede, blandt andet pga at Delight’en er entrådet og drejer. Men det er ikke kun det – den er bare ikke god sådan i al almindlighed. Grundopskriften er ellers Elizabeths Zimmerman’s “February Baby Sweater”, som jeg har strikket før (og siden).

Så gik det meget bedre med denne her:

Opskriften er fra Hendes Verden, designet er Inge Sandholts og hedder “Frank & Mathilda” og kan også købes her. Jeg må indrømme, at første gang jeg så den hos Inge Sandholt, tænkte jeg: “Hov,det er da min trøje (nederst i indlægget), men helt den samme er det jo ikke, når man kigger efter, men farven fik mig lige til at tro det ved første blik.

 Garnet er Rasmillas Luksusgarn, og der er ikke en gang gået 50 gram til den (lige nu kan jeg faktisk ikke huske, om jeg har strikket str. 0-3 mdr eller 6-9 mdr; mon ikke det er sidstnævnte….). Jeg har snydt lidt, for opskriften dikterer, at delene skal strikkes hver for sig og derefter sys sammen i raglanen. Jeg har samlet alle delene og strikket bærestykket i ét i stedet (hvorfor montere mere end højst nødvendigt?!). Farven hedder Jeans, og det er i hvert fald ikke sidste gang, den kommer på pindene her hos mig; den er SÅ flot.

Andre babyer har meldt deres ankomst, så jeg har også strikket en lille pigetrøje. Opskriften er førnævnte Baby February Sweater, garnet er Rasmillas Luksusgarn i farven Lys Lilla (ja, vi kører lidt i samme rille her), og trøjen er altså bedre i IRL, end den ser ud på billedet.

 Og så er der sokker…garnet – hjemmefarvet – er fra resteposen

 Til sidst – tak for alle kommentarer og mails i forbindelse med seneste indlæg. Der er flere, der har spurgt til Dödskalle-vanterne fra Rasmilla. Jeg ved fra pålidelig kilde, at de snart kommer i netbutikken også.

Der er projekter, der er spændende, interessante, udfordrende eller bare sjove at strikke – og så er der dem, hvor man bare synes, man kæmper sig igennem….GAAAAB…..ZZZZzzzz. Det her hører afgjort til sidste kategori. Det går rundt og rundt og rundt i gråt, og man kan ikke se, “skidtet” vokser overhovedet. Billedet her er [...]]]>  

Der er projekter, der er spændende, interessante, udfordrende eller bare sjove at strikke – og så er der dem, hvor man bare synes, man kæmper sig igennem….GAAAAB…..ZZZZzzzz. Det her hører afgjort til sidste kategori. Det går rundt og rundt og rundt i gråt, og man kan ikke se, “skidtet” vokser overhovedet. Billedet her er taget, da kampen var på sit højeste for at få strikket op til samlingen inden det runde bærestykke og dermed udsigten til at skulle have lidt andre farver med (farver og farver, vi taler koksgrå og naturfarvet). Det var bare op på hesten og ellers bide i det sure æble og tage sig sammen og strikke. Til gengæld var det ikke svært at vælge størrelsen, for opskriften findes kun i barn (128 cl), dame og herre. Ja, hvorfor gøre det mere besværligt end højst nødvendigt?

Men så begyndte det at blive noget sjovere, og det færdige resultat storhitter hos huset 12-årige hesteelsker (jeg er faktisk ikke helt sikker på, der overhovedet eksisterer andet i hendes verden for tiden; det skulle da lige være mobilen ;o) ).

Opskriften er hentet hos Istex, og garnet er Supersoft og Geilsk Uld i div. afskygninger, og sweateren er strikket i dobbelt garn. Opskriften er stort set fulgt slavisk, dog har jeg lavet forkortede rækker i halsen, så sweateren bliver højere i nakken end fortil. Undervejs var jeg også lidt uenig med diagrammet, men måske det bare er mig, der er symmetrifikseret. Det var et hestearbejde (ha-ha) at strikke hestene – der er mange lange tråde at strikke ind undervejs.

Nu kommer vi så til det berømte “men”….ærmerne er meget korte, de kunne sagtens være forlænget med en 5-7 cm, og selve blusen kunne også tåle en forlængelse. Katrine, det pragmatiske barn, har dog allerede fundet løsningen: “Du strikker bare en til, mor”……Og Louise vil også gerne have en, for at det ikke skal være løgn - jeg prøvede at undslippe ved at sige, at opskriften ikke findes i hendes størrelse, men den købte hun ikke lige. Jeg fik at vide, at den kan jeg jo bare regne om ! Man kan jo også frygte, der snart er endnu en, der mener, hun må eje sådan en hestesweater

Utroligt, som projekter kan falde forskellige ud alt efter, hvilket garn man bruger. Den gennemgående opskrift her er Rasmillas “Sjal med kongelig kant“.

Det første er strikket i Rasmillas sjalsgarn i farven Ingelas röda. Sjalet er givet væk som gave, men jeg MÅ bare eje et [...]]]>  

Utroligt, som projekter kan falde forskellige ud alt efter, hvilket garn man bruger. Den gennemgående opskrift her er Rasmillas “Sjal med kongelig kant“.

Det første er strikket i Rasmillas sjalsgarn i farven Ingelas röda. Sjalet er givet væk som gave, men jeg MÅ bare eje et selv på et tidspunkt, for den røde farveholdning er bare for flot.

Det andet er også i Rasmillas sjalsgarn, farven er en lys turkis, som vist endnu ikke har ramt webshoppen. Det er en rigtig fin og lys forårsfarve – sjalet er endt hos Louise, der i den grad er en blå/grøn/turkis pige.

Det tredie sjal (som mere er et tørklæde) er et resultat af en fiks idé, jeg lige måtte afprøve. Det er strikket i Rasmillas Yndlingsgarn i farverne Lyseblå, Mørk brun og Lys grå, og jeg har kun brugt et enkelt nøgle af hver farve. “Kroppen” er strikket i dobbeltgarn, mens blonden er strikket med enkelt tråd, da jeg gerne ville have den lidt let og kniplingsagtig. Den lysegrå kommer mere til at fremstå som sandfarvet end som grå, når den bliver strikket sammen med de to andre farver.

Jeg er i det store hele tilfreds, men næste gang skal der måske være lidt færre af de brune striber; det var svært at afgøre hvornår jeg skulle lave striber, mens jeg havde det i hænderne. Til gengæld havde jeg tænkt (lyder som pral – ved det ;o) ), så sjalet kom til at afslutte med en lyseblå stribe, så sammenstrikningen mellem sjal og blonden blev mellem de to lyse farver. Nåede i min visdom frem til, det ville give den pæneste overgang.

Ser lige at Bebiane er færdig med sit sjal og har lavet færre af de brune striber

NB – dette indlæg er skrevet for flere uger siden, men så gik der kludder i min ftp-serveer, så jeg ikke kunne uploade billeder. Nu får det lov at være, som det er, for jeg “giiiider” ikke lige lavet det om ;o)

Jeg prøver lige at kigge frem fra mit vinterhi og ser, om [...]]]>  

NB – dette indlæg er skrevet for flere uger siden, men så gik der kludder i min ftp-serveer, så jeg ikke kunne uploade billeder. Nu får det lov at være, som det er, for jeg “giiiider” ikke lige lavet det om ;o)

Jeg prøver lige at kigge frem fra mit vinterhi og ser, om jeg kan støve bloggen lidt af igen – selvom man er lige ved at krybe tilbage i hiet, når sneen nu har lagt sig igen. Tiden går, og man kan bare konstatere, at jo længere tid, man ikke får blogget, jo sværere bliver det at vende tilbage.

Hvad er der sket siden sidst? Tja, alt og ingenting kan man vel sige. Jeg er blevet 1 år ældre, men fejringen blev en anelse alternativ, idet min husbond blev indlagt på hospitalet dagen før. Det er ligesom om, at det der med diabetes og Roskildesyge ikke går helt godt i spænd. Vi startede med at sidde og vente et par timer i et fyldt venteværelse hos lægevagten. Lægen kiggede bare på ham og konstaterede, at det eneste, hun kunne gøre, var at indlægge ham.

Så trissede vi op i akutmodtagelsen – hvor de som det første lagde ham i isolation ! Måske ikke helt logisk først at sidde og vente så længe blandt alle andre (og bruge div. toiletter for den sags skyld) for derefter at blive holdt på lang afstand af alt og alle. Vi havde jo ligesom ringet til lægevagten først, så de vidste, hvad det hele drejede sig om. De konstaterede ret hurtigt på afdelingen, der var tale om en Norovirus-infektion. Næste gang vil jeg gerne bede om fiberudgaven af Noro – tak.

Vores ADD-barn er begyndt i specialklasse på ny skole pr 18. januar. I forgårs fik vi så brev fra kommunen om, at hun var blevet visiteret til specialklasse, OG at der var skolebuskørsel. Måske man bare skulle lade være med at sende sådan et brev ud, hvis man er to måneder om tage sig sammen til at skrive det….

Jeg har fået ny frisure. “Nogen” (han er 8 år og nu arveløs) synes, jeg ligner en gammel dame med det nye hår. I det hele taget skal han lære at tænke, før han taler ;o) Forleden kæmpede jeg med en bluse, der ikke lige ville sidde, som jeg syntes, den skulle sidde, og det kommenterede han med et: “Nå ! Den er måske blevet for lille?”….

Min pc har været til reparation. Nu er den til reparation for at blive repareret for de skader, den fik under reparationen. Da den kom retur efter at have fået skiftet harddisken, var der et hængsel, der nok så fint var knækket af og sat på igen med tape. Da jeg ringede og brokkede mig, fik jeg at vide, det måtte være en transportskade, som var opstået undervejs til mig. Den køber jeg altså ikke, for det stykke tape må jo ligesom være sat på, INDEN pc’en er lagt i kassen, ikke?! Nu ved de ikke helt, hvor lang tid de er om at få skiftet hængslet (??!!). Jeg savner min blogliste, så jeg kan følge ordenligt med ude i cyperspace. Jeg har simpelthen ikke hjernekapacitet til at kunne huske alle de blogge i hovedet. Det bliver noget af et arbejde at få lagt dem alle ind igen (overvejer fremover at bruge google reader).

Der bliver selvfølgelig stadig strikket. En skulle jo nødig føle sig udenfor, så jeg har også nørklet Cuba-huer. De 9 her er afleveret, og jeg har en enkelt liggende, der er klar til afsendelse (er nu afleveret). Det er nu en meget rar fornemmelse at føle, man gør en god gerning. Man kan jo altid bilde sig selv ind, man har været med til at redde et lille menneske eller to (forhåbentlig ikke en ny Castro ;o) ).

Denne her er Rasmillas Pebbles (jeg har lavet den før) og projekt nummer 1 ud af en bestilling på 4 børneting.

Denne her gang er den strikket i Rasmillas Yndlingsgarn i farven Blågrøn (frv. 34). Opskriften er egentlig beregnet til Rasmillas Luksusgarn (som er lidt tykkere), men jeg har strikket på et halvt pindenummer mindre end angivet og med masker til str. 1 år, men holdt længdemålene efter str 6-9 mdr, og det ser ud til at ramme 6-9 mdr fint. Blød, lækker og babyvenlig er den. Modtageren sætter selv knapper i, derfor mangler de på billedet.

Det går faktisk også helt fint med at få udryddet UFO’erne – det tager jeg i næste indlæg……snart….måske…. ;o)

….eller noget….her er i hvert fald mange UFO’er rundt omkring, og hvor skulle de ellers komme fra?! (til de af jer, der læser med her, og som ikke er strikkere; i strikkeuniverset er en UFO et “UnFinished Object”).

Jeg er frygtelig slem til at starte nye projekter op. Lin spurgte [...]]]>  

….eller noget….her er i hvert fald mange UFO’er rundt omkring, og hvor skulle de ellers komme fra?! (til de af jer, der læser med her, og som ikke er strikkere; i strikkeuniverset er en UFO et “UnFinished Object”).

Jeg er frygtelig slem til at starte nye projekter op. Lin spurgte i en kommentar for et par indlæg siden, om jeg var blevet ramt af “startitis”. Det kan man sådan set godt sige, men det er vist en kronisk tilstand hos mig. Jeg bliver grebet af en idé, en opskrift eller et garn, og så skal det altså bare afprøves – og det kan kun gå for langsomt. Det er så desværre ikke altid lige, at entusiasmen følger med, indtil projektet er færdigt, eller også får jeg bare øje på noget, der er mere spændende. Sådan noget kender I sleeeet ikke til, vel?! ;o) Til gengæld vil jeg sige til mit forsvar, at tingene som regel ender med at blive færdige – det kan bare godt tage lidt tid.

Nu har jeg taget konsekvensen og meldt mig til her hos Eva og hendes “12under12under2011“, og desuden har jeg lovet mig selv, at 2011 skal blive året, hvor jeg får ryddet i bund i strikkekurven (og poserne i rummet under trappen tsk-tsk). Tingene skal strikkes færdige, eller i det mindste skal jeg tage stillling til, hvad projekternes skæbne skal være. Skal de leve, eller skal de dø?! Udover UFO’erne skal udryddes, må målet i 2011 være at nedbringe strømpegarnslageret lidt, så jeg satser på at få strikket halvandet til to kg strømpegarn op i løbet af året (kan jo heldigvis bruges til andet end lige nødvendigvis strømper).

En af de ting, jeg meget længe har haft liggende, er Pisa fra Design-club. Den har været fundet frem i flere omgange for derefter – igen – at leve en hensygende tilværelse i strikkekurven. Hvis jeg skal være helt ærlig, er den ikke helt “ny-færdig”, for den var faktisk med på strikkefestival i Næstved. Jeg har strikket den en gang før, bare ikke til mig selv (kan se, den aldrig er nået til bloggen, og jeg har åbenbart heller ikke noget billede af den), og der strikkede jeg den i ét hug. Jeg aner ikke, hvorfor den har været så sej at komme igennem i denne omgang.

Men nu er den færdig, den er til mig selv, og jeg er – tada – ikke helt tilfreds med den. Når det kommer til stykket, er det jo nok mest indholdet af trøjen, jeg har noget at udsætte på, og det er nok derfor, jeg ikke strikker så meget til mig selv. Der er dog et par helt håndgribelige ting at udsætte på den: den arbejder sig bagover, når man har den på, og jeg synes ikke, kraven sidder pænt. Det er som om, den ikke kan beslutte sig til, om den vil være sjalskrave eller almindelig krave…og derfor er den ingen af delene. Enten skal den have mere krave, eller også skal den have mindre krave. Jeg overvejer også, om jeg skal montere en lynlås.

I næste indlæg snupper vi lige julegaveproduktionen…..jeg ved ikke lige, hvor tiden bliver af…..