Det her er nok den julegave, jeg har glædet mig allermest til at give. Rasmillas hønsestrikket halstørklæde har længe været et STORT ønske hos Louise, og siden en gang i oktober har jeg strikket på det i smug, når hun ikke lige har været i farvandet. Hun har selv bestemt bundfarven ved et besøg i Rasmillas fysiske butik, hvor jeg lovede hende, jeg ville strikke det – engang. Farven (koks) er en tand mørkere end den, der er brugt til den originale version.
Der er dykket i restekassen med Rasmillas Yndlingsgarn og ellers suppleret op med et par enkelte ekstra farver. Alt i alt er der vel en 15-18 mønsterfarver i tørklædet; man har vel sine yndlings, så der er farver, der ikke forekommer særligt meget, og andre der dukker op gentagne gange.
Diagrammerne er dels dem, der følger med opskriften, dels diagrammer fra bøger, mine strikkemapper, nettet osv. Sommerfugle-motivet og nogle af de grafiske motiver er brugt flere gange, men ellers forekommer hvert motiv kun én gang.
Motiverne er selvfølgelig valgt ud fra, tørklædet var til et barn, men de er også valgt ud fra Louises personlighed: der er noder, fordi hun elsker at synge; der er hjerter, fordi hun er et meget kærligt barn; der er ugler, der symboliserer hendes klogskab; spørgsmålstegn pga. hendes videbegærlighed; elefanter, for hun husker alt; smiley’er fordi hun stort set altid er glad….og så er der motiver, som bare er “hende”; dyr, fredstegnet osv.
Det er langt – omkring 2 m
Og lidt detaljer:
For at være helt sikker på, der ikke er nogen, der får “sjove” tanker, har jeg strikket “Louise” ind undervejs.
I drømmer ikke om, hvor glad hun blev/er for det, så det var bare hele besværet værd, men det varer nok lidt, før jeg har lyst til mønsterstrik igen ;o)
….nu med rigtigt antal cirkler – og udsat for resteposen.
Garnet er stadig Rasmillas Yndlingsgarn, bundfarven er sort, og så er der (vist) brugt 9 forskellige farver til cirklerne. Ellers er der ikke så meget at sige om det, andet end at det er blevet mit nye yndlingstørklæde….når altså ikke det lige hænger om halsen på en af mine piger. Måske skulle jeg også lige tilføje, at man skal huske at holde øje med alle cirklerne, når man har det på. Jeg var lige ved at “klippe en klunke”, da jeg skulle hjælpe Sofie med klippe papir, da hun skulle pakke en gave ind tidligere ;o)
Og uden mig ser det sådan her ud:
Lidt om mig
Chance-Strikkeren er primært en blog om min interesse for strik, syning, spinding og fibre i al almindelighed. Samtidig er den også en blog om mit liv med 5 børn, og hvad der dertil hører.
Navnet Chance-Strikkeren er valgt, fordi man i et hus med megen leben, må gribe chancen for at få strikket, når den byder sig.
Galleriet
Hvem er online
- 0 Medlemmer.
- 3 Gæster.
Stats
Gæster i dag: 17 Gæster i går : 66







