Nej, f…. om marts skal blive endnu en måned uden blogindlæg her fra min side – jeg kan vist lige nå det. Tak for alle kommentarer og mails omkring hønsestrik-tørklædet. Det bliver – og er blevet – brugt flittigt.

Jeg tror, jeg starter i det små nemlig med sokkestrikning. Jeg har meldt mig til Webstriks knit along, hvor der skal strikkes et par sokker hver måned her i 2012. Dels er jeg ved at have mange sokkepar, der godt kunne trænge til en udskiftning, dels har jeg alt for meget lidt strømpegarn liggende.

Jeg har indgået en deal med mig selv, der går ud på, at sokkerne til KAL’en skal være lidt ud over de almindelige glatstrikkede. Eneste ulempe er bare, at der ikke er ret mange sokker med div. snoninger, strukturmønster mm, der gør sig særlig godt i de selvstribende garner…som jeg har rigtig, rigtig mange nøgler af (hvor kommer de lige fra?!).

I januar strikkede jeg “Wanida” fra Cookie As sokkebog “Sock Innovation“, som jeg var så heldig at få i julegave. Garnet er “gammelt” Arwetta fra lager. Jeg har ændret lidt i ribben – og det har i hvert fald ikke noget med at gøre, at jeg ikke fik læst opskriften rigtigt fra starten af !

I februar kom turen så til “Owlie  socks” (Ravelry-link); de er strikket i Admiral bambus, købt hos Nanna/123knit til strikkefestival i Næstved for snart længe siden. Det er bestemt ikke utænkteligt, jeg vil strikke et par mere, men så bliver det i garn uden bambus. Det “splatter” lidt og deler sig, når man trækker perler på. Perlerne er  købt i Panduro Hobby for et par år siden.

Her i marts har jeg strikket “Zarathustra” (Ravelry-link). Det pink garn er Opal, og kontrastfarven er vist nok noget Hot Socks. Hvis jeg skal strikke dem en anden gang, så skal kontrastfarven være mere rolig og ikke så hurtig-stribende. Jeg satser på, at maskerne kommer til at ligge lidt pænere, når sokkerne har været en tur i vaskemaskinen.

Og alle tre par er sørme til mig ;o)

15 minutter til vi runder midnat – jeg nåede det sørme, selvom man skulle tro, at et nyt indlæg her på bloggen er en aprilsnar

Det her er nok den julegave, jeg har glædet mig allermest til at give. Rasmillas hønsestrikket halstørklæde har længe været et STORT ønske hos Louise, og siden en gang i oktober har jeg strikket på det i smug, når hun ikke lige har været i farvandet. Hun har selv bestemt bundfarven ved et besøg i Rasmillas fysiske butik, hvor jeg lovede hende, jeg ville strikke det – engang. Farven (koks) er en tand mørkere end den, der er brugt til den originale version.

Der er dykket i restekassen med Rasmillas Yndlingsgarn og  ellers suppleret op med et par enkelte ekstra farver. Alt i alt er der vel en 15-18 mønsterfarver i tørklædet; man har vel sine yndlings, så der er farver, der ikke forekommer særligt meget, og andre der dukker op gentagne gange.

Diagrammerne er dels dem, der følger med opskriften, dels diagrammer fra bøger, mine strikkemapper, nettet osv. Sommerfugle-motivet og nogle af de grafiske motiver er brugt flere gange, men ellers forekommer hvert motiv kun én gang.

Motiverne er selvfølgelig valgt ud fra, tørklædet var til et barn, men de er også valgt ud fra Louises personlighed: der er noder, fordi hun elsker at synge; der er hjerter, fordi hun er et meget kærligt barn; der er ugler, der symboliserer hendes klogskab; spørgsmålstegn pga. hendes videbegærlighed; elefanter, for hun husker alt; smiley’er fordi hun stort set altid er glad….og så er der motiver, som bare er “hende”; dyr, fredstegnet osv.

Det er langt – omkring 2 m

Og lidt detaljer:

For at være helt sikker på, der ikke er nogen, der får “sjove” tanker, har jeg strikket “Louise” ind undervejs.

I drømmer ikke om, hvor glad hun blev/er for det, så det var bare hele besværet værd, men det varer nok lidt, før jeg har lyst til mønsterstrik igen ;o)